Googles nye mobilsystem vil ændre mobilen for evigt

Googles mobilprodukt, Android, får en stor fremtid. Den er det manglende led mellem internettet og mobilverdenen, lyder det fra nogle af Danmarks tungeste eksperter.

Artikel top billede

Googles topchef Eric Emerson Schmidtkan finde det store smil frem, hvis Google Android lever op til forventningerne. (Foto: Google)

Rygterne har svirret heftigt om Googles kommende mobil-platform med kodenavnet Android.

Jungletrommerne lød i første omgang på, at Google ville lancere en telefon i stil med Apples iPhone.

Men nu skulle det vist være ganske vist, at søgemaskinegiganten senere mandag vil præsentere en open source-platform, der blandt tæller et operativsystem, mobilvenlig og programmerbar brugergrænseflade og en mobiltelefonbrowser.

"En samlende platform er det manglende led mellem nettet og mobilen, som vi har savnet i mange år. Google prøver simpelthen at flytte hele produktporteføljen fra nettet over på mobilmarkedet på en meget hensigtsmæssig måde, som vil komme til at gavne millionvis af mennesker," siger en begejstret teleanalytiker Torben Rune fra Netplan.

Han forklarer, at mobiltelefon på grund af integrationen med de andre Google-produkter kan gå hen og blive den næste bærbare computer.

"Du kan jo bare gemme dine præsentationer og filer på et af Googles produkter på nettet og hente det frem, når du har brug dem. Det er virkelig et produkt, som konkurrenterne skal passe på," siger Torben Rune.

Googles muskler

Og når Android rammer markedet vil den ifølge analysehuset IDC forandre et sammenspist marked, hvor det længe har drejet sig om at vride penge ud af slutbrugerne på løsninger, der ikke er gennemført internet-venlige.

"Mobilindustrien har haft svært ved at drive forretning på indholdssiden og sammen med partnere på en rentabel måde. Men det billede kan Googles mobilplatform forandre fuldstændigt med selskabets midler og muskler, som det også har gjort det på nettet," siger teleanalytiker Brian Troelsen fra IDC.

Én platform styrer dem alle

Han hæfter sig især ved, at Google allerede har indgået mange strategiske alliancer med både teknologiselskaber og telefirmaer i forbindelse med lanceringen af Googles Android.

"De strategiske forretningsmodeller vil blive låst op med lanceringen, hvis rygterne taler sandt. Det er gode nyheder for indholdsleverandører, der vil få én samlet platform at bevæge sig ind på," siger Brian Troelsen.

Han forklarer den samlende platform er et oprør mod en specifik T-Mobile verden eller en DoCoMo-verden, og er i stedet et Google-univers, som samtidigt er en løftet pegefinger til Microsoft.

"Microsoft har traditionelt stået dårligt hos teleproducenterne og -selskaberne, og Googles lancering gør nok ikke det forhold bedre," slutter han.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S