Webchamp: Gør din hjemmeside forståelig

Gå direkte i kødet på potentielle kunder, der besøger din hjemmeside – men vær ikke for simpel. Sådan lyder rådene fra to dommere i Computerworlds Webchamp 2008 konkurrence.

Artikel top billede

Vær konkret i overskriften. Lad de grafiske elementer være enkle. Og undgå knudrede væg-til-væg tekster, der trætter læseren.

Det mener Claus Sølvsteen, der er dommer ved Computerworlds Webchamp 2008 konkurrence samt partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co, når han kort skal ridse de vigtigste råd op omkring et forståeligt og overskueligt hjemmesidedesign.

"En god og forståelig hjemmeside går direkte i kødet på læseren. Teksten er opbyget efter de journalistiske principper, hvor de vigtigste budskaber står øverst. Dernæst skal der være luft om grafiske elementer, hvor de vigtigste pointer bør være fremhævet i en enkel og letforståelig fremstilling," forklarer han.

Hello World

Der har i mere end et årti været problemer med afsender-orienterede hjemmesider, der hilser verden velkommen på forsiden.

Men ifølge Claus Sølvsteen er det en tendens, der heldigvis er på retur.

"'Velkommen til vores hjemmeside'-teksten fra 1990'erne ser vi heldigvis ikke så meget mere. Men der er stadig mange organisationer, der kommunikerer mere om, hvordan virksomheden ser ud internt frem for at fokusere på sine målgruppers behov for informationer," forklarer han.

Er du for simpel?

Selv om det gode sprog har været undervejs i 15 år, så er det ikke ensbetydende med, at virksomhederne har nået målet. Langt fra.

Lektor Lisbeth Thorlacius fra RUC’s Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier forklarer, at sproget i flere henseender paradoksalt nok kan blive for simpelt og unuanceret.

"Det er godt med et et budskab i et letforståeligt sprog. Men forenklingen skal dog ikke gå så meget udover ens budskab, at man udvander komplekse budskaber og sammenhænge, som målgruppen nok ville være i stand til at forstå alligevel," forklarer hun.
Fortsættes...

Overvej flere microsites

Claus Sølvsteen hævder i denne sammenhæng, at hvis en organisation har flere budskaber på én gang, kan det være svært at finde plads til dem alle sammen på forsiden af websitet.

For at undgå kommunika-tionsproblemer på hjemmesiden opfordrer han derfor til, at en organisation med mange budskaber eller produkter overvejer flere micro-sites, der adskiller sig fra den oprindelige hjemmeside.

Samtidigt skal organisationen også være opmærksom på, at forsiden er ved at miste sin betydning som bærende indgang til sitet.

"Via Google-søgninger kommer folk jo ind på sitet på alle mulige undersider. Det stiller krav til det gennemgående design, fordi brugerne på få sekunder gerne skulle kunne orientere sig om, hvor de er henne på hjemmesiden," forklarer han.

Derfor skal undersiderne gerne være lige så appetitvækkende og pædagogiske som forsiden.

Svær formidling – lette tekster

Over 1.000 danskere har peget på dmi.dk, skat.dk og dtf-travel.dk som de hjemmesider, der er bedst til at gøre indholdet forståeligt. Derfor skal de websites dyste om titlen Webchamp 2008 i kategorien forståelighed.

Og det er ifølge Claus Sølvsteen ingen tilfældighed.

"Især Skat og DMI har vanskelige formidlingsopgaver, som begge sites løser via letforståelige tekster. Det grafiske indhold er ikke luftigt, men det bliver opvejet af en stringent struktur på hjemmesiderne," forklarer han.

Han peger på, at DTF Travels hjemmeside er noget mere overbelæsset med informationer, men undersiderne er meget mere klare i mælet med hensyn til de skarptskårne tekster.

Computerworlds Webchamp bliver kåret onsdag 27. februar, 2008, i Bella Center i København på ICT Trade Show.

Du kan stadig nå at tilmelde dig til konferencen. der bliver afviklet parallelt med ITC Easy Fair 2008 and Internet Expo 2008 - to udstillinger med alt det nye, der er på vej, som du også får adgang til.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra HP

    Det hybride kontor kræver personlig teknologi

    Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse