Webchamp: Kend din målgruppe på nettet

Webdesign er lig med målgruppekendskab, mener en designekspert fra Danmarks Designskole, der sætter funktionalitet over æstetik på en hjemmeside.

Artikel top billede

Det er næsten ligegyldigt, om du sælger brugte biler, øde øer eller nødhjælps-geder til velbjergede danskere. Der skal interesserede i net-biksen, før du kan afsætte noget som helst.

Ifølge uddannelsesleder Tine Kjølsen fra Danmarks Designskole sker det i hjemmeside-designet først og fremmest via navigationen og det grafiske design.

"Webdesign adskiller sig i den henseende ikke fra anden kommunikation og salgsarbejde – du skal kende dine målgrupper samt deres digitale kompetencer og æstetiske præferencer ekstremt godt," forklarer Tine Kjølsen.

Hun er til til daglig ansvarlig for linjerne digital interaktion, visuel kommunikation og production design på Danmarks Designskole.

Gamle modeller holder ikke

Tine Kjølsen forklarer, at målgruppe-undersøgelser er en af de vigtigste opgaver, de webdesign-studerende på skolen bliver sat til at udføre.

For der er ingen nemme design-løsninger, når det kommer til ramme målgruppens mere eller mindre ubevidste ønsker, der kan lokke dem ind og holde dem fanget på websitet.

"Man er nødt til at vide, hvor ens målgruppe kommer fra, hvad de kan lide på nettet, og hvilke varer de allerede køber i forvejen for at kunne ramme præcist i sit design," lyder det fra Tine Kjølsen.

Hun påpeger, at mange bruger gamle, udslidte forbrugeranalyse-modeller, der ikke holder længere, fordi forbrugerne som samlet målgruppe konstant bliver mere mobile og fragmenterede.

Skaf forsøgskaniner

I arbejdet med nye hjemmeside-design, bør målgruppen ifølge Tine Kjølsen derfor indgå aktivt i udformningen.

"Hvis man tager sit målgruppe-arbejde seriøst, bør webdesignerne inddrage målgruppens medlemmer som forsøgskaniner for at teste designet i hele processen. Designeren bør hele tiden få feedback, så hjemmesiden kan fin-tunes til perfektion," forklarer Tine Kjølsen om det tætte arbejde med målgruppen.

Men målgruppe-medlemmernes æstetiske præferencer skal i første omgang ikke overskygge for funktionaliteten.
Fortsættes...

Funktionalitet styrer

"En hjemmeside skal være funktionel, ellers er den intet værd. Derfor er navigation, sprog og de tekniske funktioner vigtigst at tage hånd om, før de mere æstetiske og kunstneriske overvejelser kan få indflydelse," siger hun.

Tine Kjølsen understreger dog, at æstetik og funktionalitet ofte hænger sammen, da nørdede typer typisk er ligeglade med det grafiske design og ældre mennesker har brug for store navigations-knapper på hjemmesiden.

Man skal kunne finde produkterne

"Det hjælper jo heller ingenting, at man har en super-designet hjemmeside, hvis brugerne ikke kan finde produkterne," forklarer internetudvikler Kristian Wind fra reklamebureauet Pravda, der blandt andet har Arla og Danfoss på kundelisten.

Han mener, at virksomheden bag en hjemmeside skal have et neddæmpet grafisk design, selv om man søger nogle ekstreme målgrupper. Grunden er, at et outreret design vil skræmme andre målgrupper væk.

"Lidt er godt, når det kommer til det grafiske udtryk. Der skal være nok til at enkelte målgrupper genkende sig selv i det, men også så lidt, at andre ikke flygter skrigende bort fra hjemmesiden," siger han.

Indstil dig på tab

Virksomheden kan dog lige så godt indstille sig på, at den ultimative hjemmeside ikke findes.

Der vil altid være nogen fra den ene eller anden målgruppe, der ikke kan finde rundt på websitet, eller som synes, designet er grimt.

"Designeren bliver nødt til at gå på kompromis med egne og målgruppe-medlemmernes specifikke ønsker. Alle kan ikke blive tilfredse, men virksomheden kan jo lige så godt søge at samle så mange kunder som muligt på hjemmesiden for at optimere salget," siger Kristian Wind.

Se hvem der har vundet i Computerworlds Webchamp-konkurrence i morgen, onsdag, på cw.dk.

Du kan læse mere om vinderne og Webchamp-konkurrencen i fredagens trykte udgave af Computerworld.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos