ComputerViews: Tre klip i kortet. Og så er det slut.
I stedet for politiet napper dit kørekort for at køre for stærkt, skal dit teleselskab hive stikket ud til din forbindelse til internettet.
I både Frankrig og England presser politikere på for at straffe ulovlig download af musik eller film med et system, hvor brugerne kan risikere at få klippet deres forbindelse til internettet.
Forslagene har vakt furore i EU-Parlamentet, hvor et massivt flertal på 541 medlemmer har stemt for en resolution, der udtrykker deres modstand mod den slags initiativer. Kun 36 stemte i mod forslaget.
Angreb på ytringsfriheden?
"Den slags er et angreb på vores borgerrettigheder," sagde Christofer Fjellner, et svensk medlem af parlamentet til avisen International Herald Tribune.
”Når regeringer begrænser adgangen til internettet, er det ligesom at begrænse ytringsfriheden. Det er som at forbyde folk at skrive bøger.”
De ord fik musikbranchens talerør herhjemme, IFPI, til at trække på smilebåndet:
"Det er jo […] ikke et brud på menneskerettighederne, at teleselskaberne lukker for forbindelsen, hvis man ikke betaler sin regning," sagde Jesper Bay, marketingdirektør i den danske afdeling af IFPI.
Intet nyt under solen
Konflikten illustrerer, at vi stadig ikke har løst problemerne med ophavsret og internettet.
På trods af en lang række nye initiativer og forsøg, er vi ikke kommet meget ud af stedet, siden Napster så dagens lys i juni 1999.
Man kan selvfølgelig nævne et par eksempler:
TDC har indgået en handel med en række pladeselskaber om at lade TDC’s abonnenter få ubegrænset download mod at TDC...fortsættes
.... betaler et årligt tocifret millionbeløb til pladeselskaberne.
Amazon.com er begyndt at sælge digital musik uden den besværlige kopibeskyttelse, DRM.
Men det grundlæggende problem består stadig - nemlig at almindelige mennesker oftest opfatter det som naturligt at hente gratis musik på nettet på samme måde som de henter nyheder.
Nok har Apple med iTunes skabt en nem måde at købe musik lovligt, men det store spørgsmål er, om de otte kroner for en sang er billigt nok.
Basta at du ved det
Som professor Niels Ole Finnemann fra Aarhus Universitet en gang udtrykte det, så er det så nemt at hente musik gratis på nettet, at det nærmest er op til den enkelte, om man vil overholde loven.
For uanset folkestemningen – om du og jeg kan lide det eller ej – har pladeselskaberne loven på deres side.
Og med de paragraffer i hånden kan de kræve erstatning af alle, der henter ulovlig musik på nettet.
Basta.
Men og der er et men.
Som Janus Friis, med-ekskaber af blandt andet KaZaA, Skype og Joost, udtrykker det, så er det totalt uholdbart at kriminalisere millioner af skatteborgere, vælgere og forbrugere.
Nok er nok
Nok har pladeselskaberne så stor økonomisk magt, at de kan få politikere som Nicholas Sarkozy og Gordon Brown til at promovere forslag om at udelukke mennesker fra internettet, der i dag er rygraden i det moderne samfund. Altså at udelukke mennesker fra at bruge deres netbank, modtage mails eller anden form for moderne kommunikation.
Og hvis det nu ikke virker, hvad så?
Skal man så udvide sanktionerne?
Hvor er grænserne for, hvad musikbranchen kan forlange af teleselskaberne og andre?
Relevant spørgsmål
Et relevant spørgsmål for i løbet af de sidste år er det ikke lykkedes for pladeindustriens advokater og deres allierede blandt de folkevalgte politikere at komme musikpiraterne til livs.
Nok fik de lukket Napster, KaZaA og nu snart Pirate Bay, men indtil nu har historien vist, at der altid dukker nye op.
Forbrugerne af ulovlig musik findes i alle samfundsaldre og aldre. Prøv for eksempel at tjekke, om dit afkom ikke har Limewire eller Bearshare liggende på computeren.
I stedet kunne musikbranchen se sandheden i øjnene.
I stedet for at bekæmpe den teknologiske udvikling med alle midler med teleselskaber som TDC som bussemænd, kunne de forsøge at udnytte de teknologiske muligheder, der viser sig.
