Nokia-chef: Sådan vil mobilen ændre din virksomhed

Interview: Den højest placerede dansker i Nokia, 40-årige Sigurd Leth, mener, at erhvervslivet kan få masser ud af fremtidens mobile internettjenester. Udviklingen er dog endnu på et tidligt stadie.

Artikel top billede

Hvad kan erhvervslivet bruge GPS og kamera i mobilerne til? Sigurd Leth tror, at der vil komme mange gode bud på det i de kommende år.

Interview: Den finske telemastodont Nokia har efterhånden i nogen tid talt om, at firmaet 'skal være et internetselskab'.

Konkret betyder det, at Nokia forsøger at dreje fokus fra selve telefonerne til det, man kan bruge dem til.

Og det er ikke så lidt, hvis man spørger Sigurd Leth, der som europæisk chef for Nokias forretning inden for multimedieplatforme og internetservices, er den højest placerede dansker i selskabet.

Han mener, at de nye multimedietelefoner og det voksende antal internetservices vil kunne tilføre erhvervslivet masser af værdi i de kommende år.

”Vi er stadig på et tidligt stadie, men jeg tror, at vi inden for et til to år vil begynde at se et pænt antal applikationer, som giver mening for de små og mellemstore virksomheder,” lyder det fra Sigurd Leth.

Nokia – et internetselskab

Den 40-årige dansker er oprindeligt uddannet cand. merc. fra Århus Handelshøjskole og har i de seneste seks år været én af Nokias omkring 68.000 ansatte.

Sigurds Leth har hidtil arbejdet i en afdeling i Stockholm, men i næste måned flytter han til London for derfra at kunne lede arbejdet med fremtidens internetservices.

”Vi har jo sagt, at vi skal være et internetselskab uden at vide, hvad det betyder. Det ved vi ikke endnu, men vi går aggressivt efter det, og det bliver jo i sidste ende at skabe en community-platform, hvor vi har en masse tjenester.”

Hvad kan virksomheder bruge GPS og kamera til?

I de fleste af Nokias high-end mobiler finder man i dag både GPS og kamera. Men spørgsmålet er, hvad den slags elementer kan bruges til i professionelle sammenhænge.

GPS’en kan endnu næppe erstatte den traditionelle Garmin eller TomTom, og et fem megapixel kamera er ej heller på niveau med standarden blandt de dedikerede digitalkameraer.

Til gengæld rummer koblingen af GPS, kamera og telefon store perspektiver, mener Sigurd Leth.

”Jeg mener, at vi er oppe på 11 terminaler, der har GPS, og det kommer til at gå rigtigt stærkt nu. Når vi åbner platformene, så udviklerne kan komme i gang, tror jeg, at vi vil se et stort antal applikationer inden for flådestyring og det at kunne se, hvor for eksempel ens biler er henne.”

Ifølge Sigurd Leth har store virksomheder som DHL og DSV allerede investeret mange millioner i den type løsninger og gjort det til en integreret del af deres logistik.

”Men det handler ligeså meget om, hvordan vi får den her type teknologi gjort tilgængelig for små- og mellemstore virksomheder. De skal have en løsning, der er plug and play, og der tror jeg, at vi kommer til at se masser af applikationer, ligesom du har det på internettet i dag.”

IP-baseret kommunikation

Sigurd Leth mener dog, at der på den korte bane også er masser af potentiale i at udnytte de eksisterende teknologier. For eksempel er det en endnu langt fra alle virksomheder, der har koblet medarbejdernes mobile enheder på mailsystemet.

Potentialet i IP-baserede samtaler og de tjenester, det giver mulighed for, mener han heller ikke bliver udnyttet fuldt ud.

”VOIP tager mere og mere fart i mange virksomheder, og det vil også komme til mobilområdet, således, at den bliver telefonen via intelligente systemer.”

For at kunne realisere den vision, samarbejder Nokia blandt andet med Cisco, fortæller Sigurd Leth.

”IP-telefoni handler ikke bare om at kunne ringe til hinanden. Det gør det jo muligt at få lagt applikationer på, så man for eksempel kan se, hvem der er i huset, hvem der sidder i møde, og så man kan dele filer. Jeg tror, at adgangen til back-end data kan føre til øget produktivitet,” siger Sigurd Leth.

Nokia hverken kan eller vil selv

Det bliver ikke Nokia selv, der kommer til at skabe det hav af applikationer, som Sigurd Leth taler om. I stedet skal Nokias mobile platform til enhver tid være så åben, at alle kan udvikle til den, forklarer han.

”Det er ikke os, der skal komme med de her idéer, for det er der en masse andre, der er bedre til.”

Men hvad skal Nokia så tjene penge på?

”Forretningsmodellen er ikke helt klar endnu, men hvis vores produkter er dem, der er flest applikationer til, så kan det også godt ske, at man vælger at købe vores produkter frem for andres. Vi er ude efter at gøre vores produkter så attraktive som muligt,” lyder det fra Nokias Sigurd Leth.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S