Eksperter: Mobilaflytning af din nabo er totalt umulig

Det er umuligt at aflytte mobiltelefoner, siger ITEK, efter flere medier har skrevet, at mobilaflytning nu er muligt. Det har intet med virkeligheden at gøre, lyder det også fra IT- og Telestyrelsen.

Artikel top billede

Naboen kan IKKE aflytte din mobiltelefon - og du kan heller ikke aflytte hans!

Så kontant er meldingen fra brancheforeningen ITEK og IT- og Telestyrelsen, efter Politiken forrige fredag kunne fortælle, at det nu er muligt at aflytte mobiltelefoner.

Men så nemt er det altså ikke, mener branchedirektør Tom Togsverd fra ITEK.

"Der er en teoretisk mulighed for aflytning, men det kan ikke lade sig gøre i praksis, så historien har ikke noget på sig – mobiltelefoner kan ikke aflyttes af andre end efterretningsmyndighederne," siger Tom Togsverd.

Det erklærer IT- og Telestyrelsen sig helt enig i.

"Jeg er fuldstændig paf over, at Politiken kan køre sådan en historie. Det har intet med virkeligheden at gøre," siger civilingeniør Henry Galle Stech fra IT- og Telestyrelsens tekniske kontor.

Mobilaflytning for 3.000 kroner?

Han blev i Politikens historie citeret for, at man skulle være meget tæt på den, man aflytter, for at det kan lade sig gøre at aflytte en mobiltelefon, og at det i øvrigt er en ulovlig handling.

Men det er taget ud af en sammenhæng, fortæller Henry Galle Stech.

"Der er en matematisk og teoretisk mulighed for, at det kan lade sig gøre i virkeligheden, men endnu er der ingen, der har demonstreret det. Heller ikke i Dubai," siger Henry Galle Stech.

Dermed henviser han til artiklen i Politiken, der beskriver, hvordan en sikkerhedsresearcher foran et publikum på 400 til 450 mennesker viser, hvor let det er at aflytte en mobiltelefon med udstyr, der ifølge avisen koster blot 3.000 kroner.

Politiken skriver således, at sikkerhedsresearcheren 30 sekunder efter mobiltelefonsamtalen er slut, kan afspille den fra en bærbar computer.

Mobilaflytning blev aldrig fremvist

Men sådan forholder det sig slet ikke, mener både Tom Togsverd fra ITEK og IT- og Telestyrelsens Henry Galle Stech.

"Jeg har snakket med sikkerhedsfolk i vores netværk, og de mener ikke, at det på konferencen blev demonstreret, at mobiltelefonsamtaler kan aflyttes, og i hvert fald ikke under former, man kan stole på," siger Tom Togsverd, der ikke deltog på konferencen.

Heller ikke Henry Galle Stech var med på konferencen, men han har kendskab til, at GSM Association (organisation for udstyrsleverandører og teleoperatører, red.) havde folk til stede.

"Og de fortæller, at der ikke blev demonstreret noget i retning af aflytning af en mobiltelefon. Derimod demonstrerede man, hvordan scenariet kunne se ud. Det skete altså ikke i praksis," siger Henry Galle Stech.

Den udlægning bekræfter David Pringle fra pressekontoret i GSM Association.

"Det var blot teorien bag, der blev demonstreret. Man aflyttede altså ikke en mobiltelefon i virkeligheden," siger David Pringle.

Aflytning kræver enorm datakraft

Henry Galle Stech fortæller, at der er mange faktorer, der skal falde i hak, før teori kan omdannes til praksis og dermed gøre det muligt for alle og enhver at aflytte en mobiltelefon.

Den første myte, han kan aflive, er den forbrugervenlige pris på kun 3.000 kroner.

"For overhovedet at komme derud, hvor det bliver muligt at aflytte en mobiltelefon skal man have enorme regnekræfter til rådighed," siger Henry Galle Stech.

Og det får man altså ikke med en almindelig pc, som man kan købe i detailhandelen.

Henry Galle Stech anslår, at prisen nærmere vil havne på 200.000 kroner, og det uden at man kan være sikker på, at det vil kunne lade sig gøre at aflytte en mobiltelefon.

For det kræver nemlig ikke bare teknisk viden om, hvilket udstyr man skal bruge og hvordan, men også indsigt i GSM-systemet.

Noget man ikke kan få, før man har brudt koden til GSM-systemet, fortæller Henry Galle Stech.

"Det er lidt ligesom hønen og ægget," siger han.

Sådan kan det gøres - i teorien

Henry Galle Stech fortæller, at den teoretiske mulighed for aflytning af en af krypteringsalgoritmerne i GSM-systemet, der kaldes A5/1, har været kendt siden 2001, hvor et par tyske forskere første gang beskrev den mulige angrebsvej.

"Med almindelig computerkraft ville det dog tage så lang tid, at istider ville nå at komme og gå inden det ville lykkes," siger Henry Galle Stech.

I stedet kunne man forbedre computerens regnekraft ved at lave en dedikeret computer, der nærmest er en parallelprocessor.

Til det formål er den billigste løsning gate array.

Men da man ikke kan vide, hvem man aflytter, er man derfor nødt til at optage alt der foregår i luften, altså alle mobilsamtaler og ikke bare den man vil aflytte.

Der har man brug for at kunne lave beregninger meget hurtigt.

Til det kan man udarbejde en rainbow tabel, der kan foretage hurtige beregninger. Eneste problem er bare, at ingen endnu har formået at udarbejde en sådan over GSM-systemet - en tabel i størrelsesordenen to terabyte, fortæller Henry Galle Stech.

Får man løst det lille problem, skal man bruge et radiosystem, der kan opfange signaler i luften.

"Med et radiosystem, en rainbow tabel og gate array, så er du derude, hvor du kun er begrænset af din viden af GSM-systemet, altså hvordan frekvenserne hopper rundt. Den kan du ikke få, for du har endnu ikke brudt koden," siger Henry Galle Stech.

"Så det med, at din nabo kan aflytte dig, er fuldstændig fis i en hornlygte," siger han.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Sikkerhed | Aarhus C

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Niko Phonekeo som Digital Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med Primært NORRIQs marketing tech stack, digitale kampagneudvikling SEO og lead management. Han kommer fra en stilling som Nordic Marketing Director. Nyt job

    Niko Phonekeo

    Norriq Danmark A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S