Europas økonomi ligger blottet for terrorangreb

Vi er sårbare overfor et terrorangreb på vores økonomiske systemer, fordi den digitale sikkerhed halter bagefter i flere EU-lande, mener EU's it-sikkerhedsagentur.

Artikel top billede

EU-landene skal investere mere i it-sikkerhed for at undgå et digitalt 11. september.

EU-landene er ikke gode nok til digital sikkerhed, og det kræver en samlet indsats, hvis EU skal undgå en digital udgave af terrorangrebet på New York 11. september 2001.

Sådan lyder advarslen fra EU's it-sikkerhedsagentur, ENISA, European Network and Information Security Agency, der i en rapport advarer om en række it-sikkerhedstrusler.

Landenes forskelligartede indsats bekymrer direktøren for ENISA, Andrea Pirotti.

"Europa bliver nødt til at tage sikkerhedstruslerne mere alvorligt og investere mere i national it-sikkerhed," siger han.

ENISA vil opfordre EU til at indføre tvungen rapportering om angreb og tilfælde af kompromittering af it-sikkerheden, ligesom man kender det fra USA, oplyser han.

Vent ikke på et 9/11

Europa skal ikke vente på et digitalt 11. september, men i stedet arbejde for at udligne forskellene i sikkerhedsniveau landene imellem.

ENISA er til gengæld tilfreds med at kunne konstatere, at de såkaldte CERTs, Computer Emergency Response Teams, i dag findes som rådgivende enheder for 14 EU-landes regeringer, mod kun otte i 2005.

Yderligere 10 lande vil have et CERT inden for de næste par år.

CERT'erne ses som afgørende for at bekæmpe cyber-krimininalitet og spam genereret af botnet og computere, der er blevet hijacked.

Dem findes der ifølge agenturet seks millioner af globalt

Digital afhængighed

ENISA er især bekymret over ubalancen landene imellem med hensyn til at kunne imødegå it-sikkerhedstrusler. Sikkerhedsagenturet konkluderer, at medlemslandene har langt igen, hvis de effektivt skal kunne forhindre et angreb på deres økonomi, der for en stor dels vedkommende er helt afhængig af den digitale infrastruktur.

30 procent af den globale handel er i dag 'digitalt afhængig'.

Samtidig koster spam-problemet stadig væk mange penge.

Spam kostede erhvervslivet 64,5 milliarder euro i 2007, en fordobling i forhold til 2005.

At kun seks procent af spam-mail'ene rent faktisk rammer brugernes inboxe, får ENISA til at vurdere, at spam-problemet er under kontrol, selv om mængden fortsat stiger.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S