Kan ikke få styr på børskaos - fortsat stop for handel

Nasdaq OMX sætter den nordiske værdipapirhandel på pause endnu halvanden time. Massive it-problemer håbes løst 13.30.

Artikel top billede

Firmaet bag de nordiske børser Nasdaq OMX udsatte sent tirsdag formiddag endnu engang åbningen af handelsstarten på de nordiske børser på grund af massive problemer med adgangen til det fællesnordiske handelssystem.

Til morgen udsatte firmaet starten til klokken 12, men nu kommer de nordiske markeder ikke i gang før klokken 13.30.

Hos Nasdaq OMX, Stockholm fortæller pressemedarbejder Carl Norell, at klokkeslettet er det senest sandsynlige start-tidspunkt.

Han bekræfter samtidig, at firmaet har været i dialog med den svenske pendant til Finanstilsynet om de tekniske problemer.

"Vi taler med kunderne såvel som Finansinspektionen og Riksbanken," siger Carl Norell.

Er de tilfredse med jeres foreløbige forklaring?

"Vi anerkender, at denne afbrydelse er et alvorligt problem, men det er også et problem, som vi arbejder meget hårdt på at løse lige nu," siger Carl Norell.

Dagens nedbrud er ifølge dagbladet Børsen det længste i de seneste 10 år.

Samtidig kritiserer især mindre handlende ifølge avisen nu Nasdaq OMX for at give for dårlig information om nedbruddet.

Firmaets hjemmeside oplyser således klokken 12.22 stadig kun om udsættelsen af markedsstarten til klokken 12.00 selv om dette tidspunkt for længst er rykket til klokken 13.30.

Pressemedarbejder hos den svenske afdeling af Nasdaq OMX, Carl Norell, kan ikke give uddybende oplysninger om detaljerne i årsagen til de massive indlogningsproblemer på handelssystemet.

Imidlertid ligger det fast, at Nasdaq OMX til morgen forsøgte at sætte en såkaldt work-around i gang, som gik galt. Herefter valgte firmaet at udskyde handelsstarten til middag.

Ifølge Carl Norell har firmaet i øjeblikket 100 mand i gang med at arbejde på at udbedre problemerne. Imens står samtlige nordiske børser stille.

Problemerne rammer nemlig både Island, Danmark, Sverige, Danmark, Finland, De baltiske lande og børsen i Oslo, som ikke er med i Nasdaq OMX samarbejdet, men som kører på samme system.

Annonce

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI/Data Engineer

Københavnsområdet

Region Midtjylland

It-supporter til Regionshospitalet Viborg

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse