Svenskerne vil aflytte danske mobiler fra næste år

Danske mobilkunder vil fra næste år blive overvåget i Sverige, da datatrafikken går gennem landet, oplyser Telekommunikationsbranchen. Et mobilselskab vil forlade Sverige.

Artikel top billede

Langt de fleste privat- og erhvervskunder hos danske teleoperatører risikerer fra næste år at blive overvåget af den svenske stat.

En ny svensk overvågningslov gør det nemlig lovligt for svenske myndigheder at overvåge al elektronisk kommunikation, som passerer den svenske grænse.

Problemet for de danske mobilkunder skyldes, at stort set alle teleoperatører i Danmark opererer med net, hvor den digitaliserede trafik krydser de nordiske grænser, for at opnå stordriftsfordele.

Hos de danske teleselskabers brancheorganisation, Telekommunikationsindustrien, fortæller direktør Ib M. Tolstrup, at det nærmest kun er ved kommunikation indenfor den lokale andelsboligforening, at man kan være sikker på, at ingen svenskere er med på en lytter.

Så snart kommunikationen via mobil, fastnet eller internet går ud på de store udbyderes net, er der derimod næppe nogen operatører, der helt undgår Sverige, mener Ib M. Tolstrup.

"De store selskaber har bygget deres net op indenfor lovens rammer, og det er forretningsmæssigt fornuftigt, at køre det internationalt, så man får stordriftsfordele," siger Ib M. Tolstrup.

Ministeren informeret

Ifølge Tele-direktøren er der intet nyt i at danskernes telefonsamtaler, internettrafik og mobilsamtaler eventuelt passerer Sverige på vej til modtageren.

Det har telebranchen ifølge Ib M. Tolstrup løbende været i dialog med eksempelvis Justitsministeriet og IT- og Telestyrelsen om i forbindelse med arbejdet omkring anti-terrorlovgivningen.

"Det har været klart for enhver og åbent lagt frem i al den tid, det er foregået. Hvis myndighederen nu synes, at det er forkert, så må de prøve at informere om, hvorledes det så skal være," siger Ib. M. Tolstrup.

Kunder hos 3 rammes hårdest

Kun få teleoperatører kan altså ifølge direktøren helt undgå svenske øjne på kundernes data. Men hos teleselskabet 3 er samtlige erhvervs- og privatkunder særlig udsat.

Selskabet har nemlig ingen centraler i Danmark. I stedet benyttes udstyr i Sverige.

Det betyder, at enhver brug af de avancerede 3G-telefoner passerer den svenske grænse mindst to gange - uaanset om der er tale om internetsurf eller mailcheck.

Derfor har selskabet besluttet, at finde en løsning, der helt går uden om Sverige.

"Det går jo ikke. Vi kan ikke have at vores private kunder eller business-kunder kan blive overvåget," siger kommunikationschef Stine Green Paulsen fra 3.

Inden årsskiftet vil man altså kappe båndene til Sverige.

"Vi finder en anden løsning, der går uden om Sverige," siger hun.

PET og Folketinget

Tidligere har Computerworld afsløret, hvordan både PET og Folketinget anvender netudbydere, der ikke kan garantere, at datatrafik går gennem Sverige.

Og derfor kan blive overvåget af den svenske efterretningstjeneste.

Danske politikere var rystede over afsløringen og kræver både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og justitsminister Lene Espersen (K) på banen.

De må sikre danske borgere og interesser mod svensk overvågning, lyder det.

"Det er helt utilstedeligt. Det kan vi ikke leve med," siger retsordfører Anne Baastrup fra SF.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS