11 personer afsløret i gigantisk data-tyveri

De amerikanske myndigheder har tiltalt 11 personer for at stjæle mere end 41 millioner kreditkort-numre. Sagen kan vise sig at være den største nogensinde.

Artikel top billede

41 millioner kreditkort-numre.

Så stort har udbyttet tilsyneladende været for den ring af hackere, der nu er blevet tiltalt i USA for det, der kan vise sig at være det største datatyveri nogensinde.

Ifølge New York Times har hackerne primært koncentreret sig om store butikskæder som OfficeMax, Barnes & Noble og BJ's Wholesale Club.

Der er tale om en international hacker-bande, da de tiltalte kommer fra så vidt forskellige lande som USA, Estland, Ukraine og Kina.

Hovedmanden skulle dog være en amerikaner fra Miami ved navn Albert Gonzales, der er tidligere dømt.

Anklagerne mod ham er nu så mange og så alvorlige, at han kan ende med at tilbringe resten af livet i fængsel, skriver New York Times.

Scannede trådløse netværk

Fremgangsmåden for hackerne har været, at de scannede virksomhedernes trådløse netværk for at finde sårbarheder.

Når først svaghederne var kortlagt, installerede de tiltalte de såkaldte "sniffer programmer".

Med de programmer fik tyvene adgang til virksomhedernes databaser med oplysninger om både kreditkort og PIN-koder.

Ifølge New York Times solgte forbryderne en del af oplysningerne på nettet, mens andre blev brugt til at lave falske kort, så man på den måde kunne hæve tusinder af dollars i bankautomater.

Myndighederne har endnu ikke det fulde overblik over, hvor mange penge, der er blevet stjålet.

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos