Sonofon strammer sikkerhed ved julespil

Sonofon stopper adgangen til firmaets julespil på nettet. Samtidig har den kritiserede serversikkerhed fået en opstramning.

Artikel top billede

Telefirmaet Sonofon stoppede onsdag adgangen til onlinespillet Jul i Sonofonhuset, efter der blev rejst tvivl om sikkerheden ved serveren bag spillet.

Det fortæller firmaets pressechef Peter Glüsing.

Samtidig fremgik det senere onsdag på Sonofons hjemmeside, at spillet var under opdatering og forbedring.

Kritikken af det højtprofilerede flashspil gik på, at serveren bag spillet var usikker og gav fri adgang til serverens directory.

Det blev i løbet af onsdagen rettet, så serveren bag Jul i Sonofonhuset ikke længere kan tilgås frit.

"Sonofon har generelt rigtig stor fokus på it-sikkerhed. Uregelmæssighederne i spillet er nu rettet, og vi vil fremover i samarbejde med leverandøren arbejde målrettet for at undgå lignende sager," fortæller Peter Glüsing.

Et andet kritikpunkt gik på, at brugernes personoplysninger i form af telefonnumre, navne og emails blev sendt ud på nettet og kunne tilgås med et værktøj.

Er Sonofon klar over, at selskabet sender deltagernes telefonnummer, navn og email ud på nettet, når de spiller det her spil?

"For at kunne registrere deltagerne sendes deres telefonnummer, navn og e-mail ud over internettet til serveren, som gemmer oplysningerne. Dette er en forudsætning for, at brugere kan registrere sig. Sonofon har nu tjekket spillet, og en række uregelmæssigheder er rettet. Vi er kede af, at brugerne af spillet har været udsat for dette og beklager meget."

Et andet kritikpunkt var, at serveren bag Sonofons julespil befinder sig i Kuala Lumpur. Men den kritik afviser Sonofon. Ifølge firmaets oplysninger befinder serveren sig i Danmark, hvilket et hostingfirma bekræfter overfor Computerworld.

Mener I, at serveren er sikker nok?

"Den leverandør, der står bag spillet, bruges også af nogle af de største sites i Danmark, og leverandøren oplyser, at det er en sikker server-løsning."

Har I undersøgt, om spillet og sikkerheden lever op til persondataloven?

"Da det kom til vores kendskab, at der var uregelmæssigheder, stoppede vi omgående adgangen til spillet. Sonofon har kontakt til Datatilsynet om spillet."

Hvad er årsagen til, at I har valgt den her løsning?

"Den leverandør, der står bag spillet, bruges også af nogle af de største sites i Danmark, og leverandøren oplyser, at det er en sikker server-løsning."

Ovenstående svar er leveret i en email fra Sonofon.

Peter Glüsing oplyser desuden, at firmaet beklager forstyrrelsen overfor spillets brugere og de gener, det eventuelt har medført.

"Deltagere med præmier i spillet indtil nu skal nok få deres præmier, og Sonofon regner med at have spillet online igen inden for en overskuelig fremtid," fortæller pressechefen.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

Per Glentvor

Lector ApS

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

Kirsten Skriver

Renewtech ApS