Internettet truer miljøet

Klima-it: Brug af internettet koster 50 procent mere i strøm, end det fremgår elmåleren. Det sætter spørgsmålstegn ved effekten af de øvrige strømbesparende tiltag.

Artikel top billede

Online 24/7/365. Med andre ord: Nettet sover aldrig, og det koster i klimaregnskabet. Tilmed fremgår 50 procent af strømforbruget ikke af elmåleren. Det forbrug er gemt i strømforbruget til infrastrukturen.

Det betyder, at hver gang man bruger en kilowatttime strøm til computeren, bruges der en halv kilowatttime elektrictet uden for hjemmets fire vægge.

Den usynlige strøm bliver brugt til at drive infrastrukturen, sende, lagre og behandle data - og selvfølgelig til at holde serverne kolde.

Det anslås, at 2,5 procent af USA's energiforbrug går til at holde servere kørende.

Det skriver Videnskab.dk på baggrund af en undersøgelse lavet af et hold danske forskere fra Danmarks Tekniske Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut.

Ude af kontrol

Undersøgelsen er et resultat af en gennemgang af den videnskabelige litteratur på området, og den dokumenterer ikke overraskende, at elforbruget i hjemmet til it-apparater har været støt stigende gennem de seneste 20 år.

"Vores forbrug af energi til it i hverdagen vokser og vokser, og vi har ingen kontrol med det," lyder det fra civilingeniør og ph.d. Toke Haunstrup Christensen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

20 procent af elektricitetsforbruget i en dansk bolig går til digitalt udstyr som it, fjernsyn og radio. Halvdelen af det forbrug går til apparaternes stand by-funktion.

Toke Haunstrup Christensen mener, at det stigende strømforbrug til computere udhuler effekten af for eksempel energivenlige køle- og fryseskabe, der ellers holder CO2-udledningen nede.

Derfor må man se problemerne i et bredere perspektiv, mener han.

Kærester med fire computere

"Man bruger meget energi på at producere teknologi i lande langt herfra, hvor miljøkrav er nærmest ikke eksisterende. Meget ender i sidste ende som miljøfarligt affald, som det er tilfældet med vores mobiltelefoner. Det betyder, at der er store miljøproblemer, som vi slet ikke ser til hverdag, og det viser, at det ikke er så let at udvikle teknologier, som samlet set er til gavn for miljøet," siger Toke Haunstrup Christensen til Videnskab.dk

Forskerne har også interviewet en række danske familier om deres brug af digitale produkter. Undersøgelsen viser, at danskerne har computeren tændt stort set døgnet rundt, og at flere computere per husstand er normalt.

"Vi oplevede endda et kærestepar, som havde fire computere. De skulle hver især bruge en til at søge på internettet og to andre til henholdsvis World of Warcraft og Skype. Og de kører altså hele natten,« fortæller Toke Haunstrup Christensen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S