Kan Google forudsige dansk influenza-epidemi?

Ud fra de ord, som folk søger på, kan Google længe før lægerne forudsige en kommende influenza-epidemi. Men holder det i virkeligheden?

Artikel top billede

Kan lægerne bruge Google Flu Trends til at påvise epidemier under opsejling?

Når feberen melder sig, øjnene løber i vand og krillerhosten driver omgivelserne og én selv til vanvid, søger danskerne mod nettet.

Her åbner de deres yndlingssøgemaskine Google og taster søgeord som feber, hoste og influenza, i håbet om at finde hjælp mod lidelserne.

Med applikationen Google Trends kan man se hvilke ord, der søges mest på.

Dermed kan søgningerne give et vink om, at for eksempel en influenza-epidemi er på vej.

Det er gribende enkelt. Om sommeren søger folk gode råd, når de er blevet skoldet af solen, i foråret handler det om pollen og allergi, mens den om vinteren står på feber og hoste.

Google: Pålidelig model
Google spørger sig selv, om tendenserne nu også er pålidelige. Kan man skabe en realistisk model på et fænomen i den virkelige verden på baggrund af søgeresultater på internettet?

Ja, mener Google, for der er en klar sammenhæng mellem, hvor mange mennesker, der søger på influenza-relaterede ord og på hvor mange, der rent faktisk bliver syge.

Selvfølgelig er ikke alle, der søger på ordet influenza, syge, men mønstret er klart, mener Google. Og bakker argumenterne op med de offentlige statistikker over sygdomstilfælde.

I USA er det CDC, der står for U.S. Centers for Disease Control and Preventention, som indsamler tallene, og de indrapporerterede antal sygdomstilfælde stemmer fint overens med Google-tallene.

Google kunne også vise, hvorledes influenzaen bredte sig over de forskellige landsdele og var i influenzasæsonen 2007-2008 i stand til at påvise epidemien to uger tidligere end CDC selv.

Epidemiolog: Google er ikke valid
Google leverer også danske statistikker.

Men på Statens Serum Institut i København afviser overlæge Steffen Glismann i Epidemiologisk afdeling blankt, at Google Flu Trends har videnskabelig validitet.

"Det behøver ikke være influenza, folk fejler. Det afspejler kun, hvad folk klikker ind på," siger han.

Googles påvisning af den amerikanske influenza-epidemi 2007/2008 to uger før de officielle tal gør ifølge Steffen Glismann ikke Google Flu Trends mere brugbar.

"For hvad skal man bruge Googles tal til, hvis man ikke har de rigtige tal at sammenligne med?" spørger han.

Fugleinfluenza, hvor?

Er der for eksempel udbrud af fugleinfluenza i Sydtyskland, så ville man se en masse danske klik. Men det betyder ikke, at der nødvendigvis er fugleinfluenza i Danmark.

"Hvad får folk til at klikke? Er de syge eller bekymrede? Kender de nogen, der er syge? Det er ikke et udtryk for sygelighed, men for bekymring," siger Steffen Glismann.

Seruminstituttets epidemiologiske afdeling modtager daglige indrapporteringer fra landets vagtlæger og ugentlige rapporter fra de praktiserende læger.

"Vores informationer er valide, fordi det er en fagperson, lægen, der registrerer, om en person har influenza. Google er meget lidt specifik, og vi giver sjældent køb på specificiteten, hvis det giver anledning til for stor usikkerhed," siger Steffen Glismann.

Der er udbredt influenza i Europa i øjeblikket, som man kan forvente på denne tid af året, men der er ikke tale om en epidemi, lyder det fra overlægen.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S