IBM fyrer tusinder - bliver Danmark ramt?

IBM har taget hul på en fyringsrunde, der indtil videre har kostet 2.800 jobbet. Endnu er IBM Danmark gået fri, men ifølge rygter skal yderligere 13.200 medarbejdere fyres.

Artikel top billede

Foto: Steffen Roland Nielsen

Det var ikke blot rygter, da medarbejderne hos IBM for mindre end en måned siden frygtede en gigantisk fyringsrunde.

I hvert fald melder kilden til rygterne, medarbejder-sitet Allianceibm.org, at IBM i stilhed har sagt farvel til 2.800 medarbejdere fra selskabets software-, salgs- og distributionsafdelinger.

Endnu er oplysningerne om fyringer ikke bekræftet på selskabets hjemmeside, men overfor nyhedstjenesten CNET bekræfter selskabets pressechef Doug Shelton, at flere medarbejdere blev underrettet 21. januar om, at deres stillinger bliver nedlagt.

IBM-fyringer senest i lang række

Ifølge CNET giver Doug Shelton ikke et tal for antallet af fyringer, men Allianceibm.org mener, at det drejer sig om 1.419 personer fra software-afdelingen og 1.449 salgs- og distributionsansatte.

Sitet er drevet af fagforbundet Alliance@IBM/Communications Workers of America Local 1701, og får sine oplysninger fra medarbejdere, der henvender sig til forbundet.

For mindre end end måned siden rapporterede forbundet, at der var en fyreseddel på vej til 16.000 af selskabets mere end 386.000 ansatte.

Indtil videre er samtlige 2.800 fyringer sket uden for USA.

Tilpasser løbende medarbejderstyrken

Fyringerne i IBM er de seneste i en nærmest endeløs række af it-selskaber, der har meldt ud om masseafskedigelser.

Microsoft fyrer 5.000, chipproducenten Intel siger farvel til mellem 5.000 og 6.000 ansatte, hos svenske Ericsson ryger 5.000 og Seagate fyrer 2.950.

Og det er blot for at nævne nogle få. Listen fortsætter her.

IBM Danmark vil ikke kommentere

Foreløbig er IBM's danske afdeling gået ram forbi, og indtil videre har selskabet ingen kommentarer til fyringerne.

"Vi har ikke annonceret reducering af arbejdsstyrken i IBM Danmark, og vi ønsker ikke at kommentere på rygter og spekulationer angående dette," siger pressechef Carsten Grønning

IBM Danmarks seneste store fyringsrunde fandt sted i august, da selskabet med et ordentligt hug med ragekniven skar 190 stillinger væk.

Begrundelsen lød den gang, at der var en 'ubalance' i selskabets 'ressource-situation'.

I den igangværende internationale fyringsrunde er der altså ikke røget nogle hoveder endnu hos IBM i Danmark, og Carsten Grønning ønsker ikke at fortælle, om der er udsigter til danske fyringer.

"Som ansvarlig virksomhed tilpasser IBM hele tiden sin medarbejderstyrke til det behov, der er i markedet og hos vores kunder," siger han.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job