Specialister i høj kurs på konsulentmarkedet

Opgaverne er færre, lønningerne lavere og vil man som konsulent undgå arbejdsløshed, er specialisering vejen frem på et presset konsulentmarked.

Artikel top billede

Lavkonjunkturen stikker sit grimme fjæs frem både her og på den anden side af Øresund, og konsulenterne presses hårdt både på den danske og den svenske side af sundet.

For at komme gennem lavkonjunkturen med skindet på næsen eller måske ligefrem fast arbejde anbefaler eksperterne, at konsulenterne specialiserer sig.

I høj kurs er konsulenter med speciale i systemudvikling, senior projektledere og specialister i mobile tjenester. Derimod ser det sortere ud for 'generalister' og test-konsulenter.

Uklar krystalkugle

Flere af de svenske konsulenthuse som Know IT og HiQ havde et forrygende godt 2008, men nu vover de færreste at se længere end et par måneder frem og frygter både pres på lønningerne og færre opgaver at kæmpe om.

"Udsigten er ikke sort, men uklar. I en højkonjunktur kan det være svært at sige, hvordan virksomheden har det om to-tre måneder. Nu er det maksimalt to måneder frem, man kan se," siger Per Agelli, administrerende direktør, Connecta, til idg.se.

Det indtryk bekræfter andre af topcheferne for de svenske konsulenthuse.

Know IT's Anders Nilsson vover ikke at se længere frem end til første kvartal. HiQ's Lars Stugemo tror, at der venter et strengt første halvår, men at andet halvår "meget ved kan blive bedre." Tietos Hannu ser udsigten for 2009 som "præget af usikkerhed, mens Anders Eriksson, administrerende direktør for Softronics vægrer sig ved overhovedet at komme med en prognose:

"Det kan du glemme alt om. Den, som kommer med en forudsigelse i dag, må være clairvoyant eller uforbederlig optimist. Det er historiske lavkonjunktur-signaler derude."

Prisen skal ned

At 2008 blev afsluttet med et tydeligt pres på priserne, bekræfter samtlige kilder i branchen, som idg.se har talt med. Årets sidste kvartal var slemt, og mange store kunder krævede reducerede omkostninger. Ifølge idg.se skal priserne være blevet trykket med mellem fem og 10 procent.

"Nu virker det som om vi har nået bunden. Man når en grænse, hvor kvaliteten kompromitteres. Og kan vi ikke garantere kvaliteten, bliver der ikke leveret noget," siger Patrik Boman fra Cybercom til idg.se.

Få af konsulenthusene i Sverige rekrutterer for tiden og ofte kun, når andre medarbejdere forlader virksomheden.

Mange siger farvel

Lønningerne er også under pres i takt med den vedholdende lavkonjunktur, og nogen får slet ikke løn længere.

Sigma har fyret en stribe ansatte for at spare 25 millioner kroner, Acando har varslet et farvel til 50 konsulenter, Elan IT har varslet fyring af 20, og Logica har givet knap 200 personer besked om, at de skal forlade virksomheden. Alle fire er enten svenske selskaber eller datterselskab af et internationalt firma.

Mange konsulenthuse hinsidan retter i øjeblikket blikket mod den offentlige sektor, der er knap så følsom over for konjunktursvingninger. Ifølge idg.se holder teleoperatørerne også næsen oven vande, mens det klemmer mere til hos telekommunikationsbranchen og bilindustrien.

Ifølge Lars Stugemo fra HiQ bliver konsulenterne i modgangen "mere hardcore og skyder på alt, der bevæger sig."

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S