Skattekroner sender den digitale signatur i gulvet

En million danskere har i de seneste dage tvunget Skats hjemmeside og den digitale signatur i gulvet. Hjemmesiden er noget groggy på vej på benene, mens signaturen stadig er i knæ.

Artikel top billede

Over to millioner danskere kan se frem til at få penge tilbage i skat, og udsigten til at få gyldne tider mellem hænderne har i de seneste dage fremkaldt et sandt stormløb på Skats hjemmeside.

Omkring en million personer har i de seneste tre dage forsøgt at logge på skat.dk, og i aftes var belastningen så stor, at signatur-løsningen knækkede sammen og rev DanIDs digitale signatur med i faldet.

Det betyder, at muligheden for at logge på Skats hjemmeside med en digital signatur i aftes blev lukket midlertidigt, og det er stadig ikke muligt at bestille digital signatur hos DanID.

"Systemet gik ned på grund af overbelastning klokken 18.30, og det er ikke kommet op endnu. Problemet har været, at Skat har åbnet for skatteopgørelserne, og det har lagt et alt for stort pres på os," siger DanIDs kommunikationschef Jette Knudsen.

Fem gange så stor efterspørgsel

Selv om flere ikke kunne logge på Skats hjemmeside med den digitale signatur, er det kun udstedelsen af nye signaturer, der er problemet hos DanID.

"På en normal tirsdag aften får vi 10.000 forespørgsler - i aftes fik vi 51.000, og det kunne vores system simpelthen ikke klare. Vi kunne ikke klare skatteprøven og vi har haft en del folk på nattearbejde," forklarer Jette Knudsen.

DanID er lige nu i gang med at arbejde på den næste generation digitale signatur, der er planlagt at se dagens lys om et halvt års tid.

Ramt af egen succes

Også hos Skat har man været ramt af sin egen succes.

Hjemmesiden har flimret de seneste to dage, hvor der onsdag eftermiddag har været fremvist knap en million årsopgørelser.

En virtuel server gik kold i en halv time i går aftes, og sitet har kørt lettere ustabilt.

"Vi har ikke skaleret hjemmesiden, fordi vi reelt først åbner i morgen og bare tyvstartede med årsopgørelserne i mandags. Derudover kan vi ikke forudsige, hvor stort det fremtidige tryk vil være, og vi skal have en økonomisk forsvarlig løsning frem for bare at bukke under for det nuværende pres," siger kontorchef Søren Kjær Jensen.

Skat planlægger, at hjemmesiden i morgen ved åbningen skal kunne håndtere 40.000 samtidige besøg per halve time og omtrent 60.000 samtidige besøg i timen.

"Hjemmesiden og de dertilhørende systemer burde køre bedre i morgen. De personer, der indtil videre har måttet vente i kø, vil derfor nok have en rigtig god chance for at komme ind på sitet," siger Søren Kjær Jensen.

Navnenyt fra it-Danmark

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S