Stress udvikler sig i disse år hastigt mod status som folkesygdom.
Cirka halvanden million fraværsdage og 30.000 hospitalsindlæggelser om året er relateret til psykisk arbejdsbelastning, vurderer Statens Institut for Folkesundhed.
Og it-afdelingerne er højrisiko-zone, for her mødes en række af de faktorer, der kan udløse stress, også kaldet stressorer. Det fortæller erhvervspsykolog og stress-rådgiver Tina Høholt fra rådgivningsvirksomheden ArbejdsmiljøCentret:
"For vidensarbejdere og især it-folk forandres ikke kun arbejdets organisering, men også arbejdets kerneopgaver hastigt. Der kommer hele tiden nye systemer, nye typer af opgaver, ny viden, nye værktøjer og så videre. Og inden for it-verdenen er der kun ekstra tryk på. Det kan for eksempel medføre, at medarbejderne føler, at de skal supporte på nogle systemer, som de selv kun har nået at få et overfladisk kendskab til."
Turbo på hjernen
I kortvarige stressperioder øges vores evne til at huske og koncentrere os, så vi kan præstere mere og hurtigere. Men ved en langvarig stressperiode af selv moderat karakter kommer hippocampus, som er den del af hjernen, der er center for blandt andet indlæring og hukommelse, på overarbejde. Tilmed ved man fra scanninger, at hippocampus skrumper ved langvarige stressperioder.
"Når hippocampus påvirkes på denne måde, kan korttidshukommelsen rumme færre elementer i kortere tid. Man får sværere ved at koncentrere sig om et problem, få overblik over opgaver og lagre ny viden, fordi den ikke når at blive overført til vores langtidshukommelse. Og så kommer man jo ind i en selvforstærkende negativ spiral, fordi man får endnu sværere ved at levere resultater til aftalt tid og kvalitet - endnu sværere at følge med," konstaterer Tina Høholt.
Derfor er det med Tina Høholts ord "temmelig katastrofalt" for en vidensarbejder at blive ramt på de kognitive funktioner.
Samtidigt med at hippocampus bliver mindre, vokser amygdala, som er den del af hjernen, der aktiverer centrene for følelser som frygt og angst. Hvis man er meget stresset, kan man for eksempel mærke det ved, at man kan få lettere til tårer, trækker sig tilbage eller får en kortere lunte, før man bliver aggressiv.
"Det er normalt hippocampus, der så at sige skal berolige amygdala. For det er hippocampus, der ligger inde med hjernens stresshåndtering. Men når hippocampus er på overarbejde, er det ikke længere muligt," forklarer Tina Høholt.
Hun møder i sit arbejde jævnligt stressramte, der ser stress som tegn på personlig svaghed - et mentalt brist. Men her er det altså vigtigt at forstå, at stress ikke mindst er en fysisk reaktion i hjernen på for lang tids overbelastning. Og i øvrigt at hippocampus som regel kan genvinde sin gamle størrelse og kapacitet - over tid.
Læs til sidst i artiklen:
Syv gode råd til it-chefen om stress.
Grænseløst arbejde skaber grænseløs adfærd
Tina Høholt mener, at it-professionelle er et typisk eksempel på det, hun kalder vidensarbejdere med grænseløst arbejde.
"Vi forventes at være involverede, engagerede og autonome vidensarbejdere. Men det engagement kan risikere helt at nedbryde skillelinjen mellem fritid og arbejdsliv," påpeger Tina Høholt.
Her er moderne it-folks arbejdsformer en stærkt medvirkende faktor til at skabe det grænseløse arbejde. Projektarbejde har ofte lange deadlines og ikke altid lige tydelige krav - arbejdstiden ophører først, når opgaven er løst. Og de teknologiske muligheder - som it-folk ofte er først til at tage til sig - giver rig mulighed for at arbejde hvor som helst og når som helst.
"Det grænseløse arbejde har mange fordele, men det kan også medføre, at medarbejderen ikke formår at sætte de grænser for arbejdet - arbejdstid og kvalitetskrav, for eksempel - som det tidligere var lederens ansvar at sætte," forklarer erhvervspsykologen.
En stor del af det ansvar, som tidligere lå på lederens skuldre, er nemlig lagt over på den selvledende medarbejder i moderne virksomheder.
"Tidligere, hvis noget gik galt, kunne man sige: 'Det er også ledelsens skyld'. I dag er den selvledende medarbejder sat i første række til både at høste succeser og nederlag," konstaterer hun.
Og det er ekstra problematisk, fordi det også er kendetegnende, at vidensarbejderen i høj grad identificerer sig med sig sit arbejde.
"Når arbejdet bliver en del af ens identitet, så vil man have en tendens til at internalisere fejl og nedlagsoplevelser på arbejdet. Og så er der virkelig lagt i kakkelovnen til stress", fortæller Tina Høholt.
John Wayne-kulturen
Den tendens bliver på mange it-arbejdspladser kun forstærket af, at de også ofte er mandsdominerede arbejdspladser.
"Det kan have betydning for, i hvor høj grad man får italesat problemer. På mange mandsdominerede arbejdspladser ser man en John Wayne-kultur, hvor psykisk arbejdsmiljø og stress er tabu og ses som tegn på personlig svaghed," siger hun.
I stedet er det ifølge Tina Høholt afgørende at se stress som en fælles arbejdsmiljø-udfordring for både ledere og medarbejdere:
"Det værste, man kan gøre ved arbejdsbetinget stress, er at individualisere problemet."
Stressbuffer
It-afdelingen er dog ikke kun et minefelt af stress-faktorer. It-chefen har ofte den fordel, at medarbejderne opfatter afdelingen som en meget autonom enhed - et firma i firmaet - og derfor har et stærkt sammenhold:
"Det er en rigtig god stressbuffer, hvis man har et godt kollegaskab, hvor medarbejderne er gode til at give hinanden praktisk hjælp og støtte, når der er behov for det," pointerer Tina Høholt.
Læs til sidst i artiklen:
Syv gode råd til it-chefen om stress.
Syv gode råd til it-chefen
Erhvervspsykolog Tina Høholt har samlet disse syv gode råd til it-chefer, der gerne vil forebygge stress blandt medarbejderne:
1) Stil klare krav til medarbejderen. Vær opmærksom på at definere og tydeliggøre medarbejderens opgaver. For selvledende medarbejdere er det ofte en stor stress-faktor, at krav opfattes som modstridende og tvetydige.
2) Vær lydhør og giv din opbakning i forhold til de udfordringer, som medarbejderen oplever. Det er vigtigt, at den selvledende medarbejder har mulighed for og ikke er bange for at italesætte, hvis der er noget, man har svært ved at nå eller finde ud af.
3) Undersøg hvor grænseløs jeres kultur er. Hvad vil være de hensigtsmæssige grænsevogter-funktioner på jeres arbejdsplads? Hvilke rammer kan I sætte op for grænseløshed i forhold til for eksempel arbejdstid, eller på hvilke tidspunkter I sender arbejdsrelaterede mails hinanden? Hvordan kan I definere, hvornår en opgave er løst godt nok? (Engagerede medarbejdere er ofte også ambitiøse medarbejdere, så hvis vidensarbejderen selv bestemmer, kan det reelt være grænseløst er det reelt grænseløst.)
4) Indgå i en kontinuerlig dialog om balance mellem krav og ressourcer med dine medarbejdere. Hvad er realistiske kvalitetskrav og deadlines? Hvilke ressourcer kræver det?
5) Hold et højt informationsniveau. Især når dine medarbejdere oplever forandringer, er det afgørende at orientere dem bedst muligt og tidligst muligt om, hvad der skal ske. Det øger medarbejdernes følelse af kontrol og forudsigelighed i et uforudsigeligt job.
6) Giv konstruktiv feedback. Det er en afgørende motivationsfaktor for vidensarbejderen, at lederen har øje for det, man laver.
7) Hold fokus på stress som en fælles udfordring for både medarbejdere og leder. Det er afgørende, at dine medarbejdere ikke opfatter stress som et individuelt problem, for vidensarbejdere deler rigtig mange af de faktorer, som skaber stress i vores arbejdsliv.
Læs også artiklen 10 råd til it-chefen: Sådan undgår du stress.
