Wordpress sikrer dialogen i danske virksomheder

Middelfart Sparekasse anvender lige som mange andre virksomheder open source-systemet Wordpress til blogs. Det egentlige CMS var ikke egnet til formålet. Og det er det sjældent, siger analytiker.

Artikel top billede

"Vi kan gå ud til hvilken som helst udvikler og få lavet forbedringer og tiltag på vores blog - det kan vi ikke i helt samme grad med det andet system," fortæller Kristian Gren fra Middelfart Sparekasse om Wordpress og det egentlige CMS i virksomheden.

Open source blogging-systemet Wordpress har i løbet af de seneste fem år vokset sig ganske stort og dominerende i blogosfæren og er nu så modent, at det er det foretrukne redskab i mange virksomheder, når der skal oprettes blogs for at skabe en dialog med kunderne.

Herhjemme har blandt andre Nykredit, Novozymes, Notabene (Guava), Creuna, Københavns Universitet, Kræftens Bekæmpelse og Middelfart Sparekasse valgt at anvende Wordpress-platformen til deres blogs, mens man blandt de traditionelle medier finder Berlingske Tidende og Jyllands-Posten som brugere.

CMS-rådgiver Janus Boye peger på, at ligesom Wordpress har sine begrænsninger som en desideret CMS-løsning, så har de traditionelle CMS-løsninger sine begrænsninger, når det kommer til blogs.

Derfor anvendes Wordpress i mange tilfælde til at styre den del af virksomhedernes hjemmesider.

"Det er der rigtig mange, der gør. Der er en masse funktioner, som alle gerne vil have, men som mange CMS-leverandører vælger at springe over, og der er blogs en af dem. Blogs er jo også en del af Sharepoint, som er et rigtigt populært system, men selv til Sharepoint anbefales Wordpress eller andre blog-værktøjer, fordi den blog, der kommer med Sharepoint, er for minimalitisk" siger Janus Boye.

Sikrer dialogen i Middelfart Sparekasse

I Middelfart Sparekasse, der har 155 år på bagen, valgte man at satse på Wordpress til Sparekassens blogs. De første erfaringer blev gjort, da sparekassen oprettede bloggen Cosmoblog for den yngre del af kunderne.

Sparekassen engagerer sig ofte lokalt i form af sponsorater, for eksempel sendte man en ung studerende på college i USA og støttede en kunde, der var rejste til Afrika for at hjælpe med at skaffe online adgang på en skole.

"Vi var på udkig efter et værktøj, hvor vi kunne lade vores kunder komme til orde. I stedet for bare at give et traditionelt sponsorat, ville vi prøve at aktivere sponsoraterne ved at lade modtagerne til at skrive om det på bloggen, så andre kunder også kunne blive inspirerede," fortæller onlineansvarlig Kristian Gren.

Middelfart Sparekasse, der både i 2005 og 2008 blev kåret som Danmarks bedste arbejdsplads, styrer hjemmesiden ved hjælp af CMS-løsningen Composite. Men det blev Wordpress, der kom til at realisere blog-idéerne.

"Wordpress er rigtig godt, fordi det understøtter redaktørroller og brugerrettigheder, og det gjorde, at vi nemt kunne udlære kunderne i, hvordan de skulle bruge værktøjet. Det var super enkelt at komme i gang med og også relativt billigt - vi har haft nogle udviklere til at lave vores skins, men ellers har det ikke kostet noget nævneværdigt at komme i gang," fortæller Kristian Gren.

Millioner af Wordpress-blogs

Den imponerende liste med professionelle Wordpress-brugere skal ses i lyset af, at Wordpress bestemt ikke er det eneste system, der kan anvendes til at oprette og vedligeholde blogs og hjemmesider.

Blandt de direkte blog-konkurrenter finder man først og fremmest blogger.com, som Google opkøbte i 2003, Typepad og Movable Type fra Six Apart. Blogger.com, der er verdens mest anvendte blogsystem, er umiddelbart lettere at gå til end Wordpress.

Det lette opsætning betyder dog også begrænsninger i forhold til tilpasning og eget design, og det er forklaringen på, at det er Wordpress, der står øverst på listen i de professionelle blog-sammenhænge.

Ifølge Wordpress' egne oplysninger er der i dag 15 millioner Wordpress-blogs på verdensplan. 6 millioner blogs er hosted på Wordpress.com, og ni millioner blogs er hosted andre steder, men kører på Wordpress-platformen, der efter sigende bliver downloadet i gennemsnit 28.000 gange om dagen.

Og noget kunne tyde på, at Wordpress-oplysningerne ikke er helt hen i vejret.

En rapport fra Comscore, der udgiver diverse statistikker, viste for nylig, at Wordpress i 2008 oplevede en højere procentvis stigning i trafikken (64 procent) end Facebook (57 procent) blandt de 100 mest besøgte sider i USA.

Stylesheet sikrer genkendelighed

Med baggrund i de positive oplevelser med den første blog, har Middelfart Sparekasse nu oprettet en blog.midspar.dk, der har en lidt bredere appel. Samtidig har man oprettet en blog til direktør Hans Erik Brønserud, hvor han blandt lægger op til dialog med kunderne.

Begge blogs kører uafhængigt af resten af hoved- hjemmesiden, men er designet, så der er genkendelighed.

"Det er løsrevet fra midspar.dk. Den eneste lighed er vores look-and-feel, og det styres via et stylesheet, der er konverteret om til et Wordpress-template. Der skal være en genkendelighed," forklarer Kristian Gren.

Mens Composite-løsningen blandt andet henter data fra sparekassens intranet, så ligger Wordpress på en server for sig selv.

"Der var lidt bekymringer over at lade brugerne arbejde i det værktøj, der har med forretningen at gøre. På vores almindelige hjemmeside har vi også integration til vores forretningssystemer, så der har vi ikke turde lukke op. Men Wordpress er fortrinligt i forhold til at give brugerne og medarbejderne mulighed for at komme til orde - også på en måde, som vi ikke har mulighed for på vores hovedsite" lyder det fra Kristian Gren.

Plugins hindrer spam

Han peger på, at styrkerne ved Wordpress er, at det er let og billigt at komme i gang med, at det er fleksibelt i forhold til brugerstyring, søgemaskinevenligt og leverandøruafhængigt.

"Vi kan gå ud til hvilken som helst udvikler og få lavet forbedringer og tiltag på vores blog - det kan vi ikke i helt samme grad med det andet system, så det synes jeg også er en kæmpe styrke."

Udfordringen ved Wordpress er blandt andet, at man kan blive udsat for spam, hvilket Middelfart Sparekasse dog hindrer med de specielle spam-plugins, der findes til systemet.

"Vi har oplevet, at det bliver spammet meget, men der findes nogle plugins i dag, der sorterer alt det her fra, der ikke har karakter af rigtige kommentarer. Og så sidder vi også og kontrollerer de kommentarer, der kommer ind. Vi sorterer ikke i reelle brugerkommentarer, men hvis det bare er markedsføring af en tilfældig hjemmeside og ikke har nogen som helst relevans, lader vi det ikke komme på bloggen."

Mens Wordpress kører PHP/MySQL, er Composite baseret på Microsofts .Net-platform. Fordi Middelfart Sparekasse kører de to dele uafhængigt af hinanden, har man dog endnu ikke haft udfordringer med integrationen.

"Vores blogs ligger på en anden server, så vi har ikke arbejdet med integrationen den vej rundt endnu. Men jeg er sikkert på, at det også kunne løses," siger onlineansvarlig Kristian Gren.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks