Den største udbredelse af bredbånd i verden. Et videnssamfund, der skal leve af innovation og nytænkning. Der er mange flotte initiativer fra Videnskabsministeriet, men når det kommer til borgernes evner til at tage den nye teknologi i brug, så halter det gevaldigt.
En ny undersøgelse fra Videnskabsministeriet viser, at det står rigtigt skidt til med at løfte it-færdighederne hos de såkaldte it-analfabeter. Faktisk er der en større procentdel af danskerne, der falder i den tunge ende af it-skalaen end for to år siden.
Videnskabsminister Helge Sander (V) er tilfreds med resultaterne.
"Jeg er naturligvis tilfreds med, at en stor del af befolkningen har gode eller meget gode it-færdigheder. Det ligger mig på sinde, at alle danskerne har mulighed for at udnytte de mange potentialer, som den digitale verden rummer," siger videnskabsminister Helge Sander.
S raser mod Sander
Men hos Socialdemokraterne er it-ordfører Ole Hækkerup helt oppe i det røde felt over undersøgelsens resultater og ministerens reaktion på den.
"Det er klart uholdbart. Der er social slagsside, så det batter," siger han.
Han henviser til, at danskerne med de svage it-kompetencer kommer fra familier med lav indkomst.
Ordføreren mener, at der bør sættes klare målsætninger op for udviklingen i danskernes digitale kompetencer i fremtiden.
"Hvordan kan Helge Sander sige, at han er tilfreds?" spørger ordføreren og henviser til, at 40 procent af danskerne har decideret svage it-kompetencer, og at der ikke findes en målsætning om, hvornår eller hvor mange af de to millioner danskere, der i fremtiden skal lære noget mere.
Han peger samtidig på problemet i forhold til de store planer om selvbetjeningsløninger i det offentlige, hvor mange danskere altså knap kan finde ud af at komme på nettet.
Nu vil Socialdemokraterne hive videnskabsministeren i samråd. Også i 2007 blev ministeren hevet i samråd om samme emne, fordi oppositionen mente, at ministeren gjorde for lidt på området.
Stor social forskel på it-færdigheder
I gruppen af danskere uden for beskæftigelse har hele 73 procent af dem ringe eller meget dårlige it-kompetencer. Blandt studerende er det tilsvarende tal ni procent.
Samtidig er der en stor uddannelsesmæssig skævvridning, hvor 51 procent af dem, der har færdiggjort en folkeskoleuddannelse, er it-analfabeter, mens det tilsvarende tal for folk, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er ni procent.
Regeringens initiativer lader vente på sig
Trods kritikken har Videnskabsministeriet lanceret en række initiativer, der har haft til formål at højne befolkningens it-færdigheder, men indtil videre har de 10 millioner kroner altså ikke båret frugt.
Men Rom blev ikke bygget på en dag, og på samme måde skal man heller ikke forvente, at borgenes it-færdigheder bliver forbedret fra den ene dag til den anden, forklarer en embedsmand.
"Man kan ikke forvente et stort løft i danskernes it-færdigheder fra det ene år til det andet. Vi har siden 2008 målrettet arbejdet med at søsætte Lær-mere netværket . De første undervisningstilbud vil stå til rådighed for borgerne i efteråret 2009," fortæller Christoph Burmester, fuldmægtig i IT- og Telestyrelsen.
Lær-mere netværket er en del af regeringens samlede indsats for at forbedre danskernes it-færdigheder, der i alt har kostet 10 millioner kroner.
Dengang kritiserede en række eksperter, forbund og organisationer omfanget af indsatsen.
I dag har ministeren dog også varslet, at han vil iværksætte nogle tiltag i samarbejde med blandt andre Dansk Metal, Dansk Industri og 3F. Det fremgår dog ikke hvor mange penge, der afsættes til formålet.
