Genbrugs-pc'er er ikke grønne pc'er

Klima-it: Vestens eksport af brugte pc'er til udviklingslandene bliver et stort miljøproblem.

Artikel top billede


Genbrug skulle være godt for miljø og klima, men genbrug af brugte pc'er ikke kun en god ting.

Mange af vestens brugte pc'er, der sælges til markederne i de voksende økonomier i Asien og Afrika, er nemlig så gamle, at de står foran snarlig skrotning - og så er det ikke særlig smart at have sendt dem til lande, hvor miljøhensyn ikke just er første punkt på huskesedlen.

"Selvom genbrug sædvanligvis er at foretrække som den bedste form for affaldshåndtering, kræver det effektiv kontrol, hvis vi skal undgå, at den form for eksport bliver et smuthul til at dumpe gammelt hardware. Vi risikerer at sende vores giftige affald til lande, der ikke er klar til at håndtere det på en hensigtsmæssig måde," siger Meike Escherich, analytiker hos analysehuset Gartner.

Behovet for brugte pc'er er kæmpestort, og markederne i udviklingslandene vil flere år frem i tiden aftage de fleste, mener Gartner.

Brugt-markederne for it-udstyr i de mindre velstillede lande end de vestlige, risikerer at blive brugt som lossepladser. Allerede fra 2012 vil udviklingslandene have behov for at skrotte 30 millioner gamle pc'er om året.

I 2008 blev 37 millioner brugte pc'er klargjort og eksporteret til udviklingslande. Det antal vil stige til 69 millioner pc'er i 2012, forudsiger Gartner, der definerer en brugt pc, som en, der har været i brug i mere end 120 dage.

Gamle, uduelige bærbare

Den globale finanskrise har øget efterspørgslen på brugt it-udstyr, der i øjeblikket handles i et omfang, der vil dræne markedet mange år frem i tiden. Men det betyder også, at der ryger mange pc'er af sted, især bærbare, som reelt er for gamle til at leve et fornuftigt liv som brugt. Disse pc'er bliver nødvendigvis skrottet.

I 2007 blev der skrottet cirka 68 millioner pc'er i verden. Udviklingslandene stod for de 15 millioner.

"Hvis vi ikke gør noget, vil it-producenterne kunne se deres gamle produkter ende som fyld i vejene eller blive skilt ad i ulovlige eller uegnede værksteder. Det vil ikke se pænt ud i it-producenternes grønne regnskaber," mener Meike Escherich.

Gartner: Vær skeptisk
De brugte pc'er gør ellers stor nytte i udviklingslandenes skoler, offentlige institutioner og i de små virksomheder. Dertil kommer, at Gartner vurderer, at en pc's produktionsfase tegner sig for 70 procent af dens samlede miljøbelastning, hvilket gør et langt liv som genbrugt pc til en god ting.

Men Gartner opfordrer it-producenterne til at være skeptiske overfor tredjeverdens-virksomheder, der påstår, at de genvinder it-skrot miljømæssigt forsvarligt, og arbejder for at sikre, at udstyret bliver skrottet på en forsvarlig måde.

Gartner råder verdens pc-forhandlere og -producenter til at bruge de samme regler globalt, som de er bundet til at bruge på strengt regulerede markeder som de europæiske og japanske.

"Selvom genbrug tjener en værdig sag, kan mangel på effektiv kontrol med produkterne betyde, at eksporten til udviklingslandene går hen og bliver smuthuller for såkaldt "grøn-vaskning"," siger Charles Smulders, managing vice president hos Gartner.

Og it-virksomhederne vil næppe bryde sig om at blive kaldt for grønvaskere. Det betyder, at man siger, man tager hensynet til miljø og klima alvorligt, men lader det blive ved ordene.

"Når alt kommer til alt, er der ikke noget, der udstiller virksomheder, som når man finder en dumpet mærkevare-pc på en losseplads i Asien eller Afrika," siger Meike Escherich.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporter til Level 3 support på Forsvarets operative C2 systemer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

SAP-medarbejder til Roller & Autorisationer i Forsvarets Cyberdivision

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job