Filmindustrien i flæsket på DVD-rippere

Amerikanske filmselskaber og DVD-organisationer har to gange inden for det seneste døgn fået medhold i, at produkter til DVD-ripning er ulovlige.

Artikel top billede

RealNetworks, der i går måtte se sit DVD-ripnings-værktøj RealDVD erklæret ulovligt af en amerikansk dommer, kan nu drikke gravøl sammen med en af konkurrenterne, Kaleidescape.

Kaleidescape producerer ligesom RealNetworks et produkt, der gør det muligt at indspille DVD'er på en harddisk.

Men en dommer i Californien har afgjort, at Kaleidescapes produkt er ulovligt, skriver Cnet. For to år siden fik virksomheden ellers rettens ord for, at produktet var lovligt, men nu mener domstolene altså, at det bryder med licensbetingelserne i CSS - Content Scramble System.

"Vi er selvfølgelig skuffede over rettens beslutning. Det er vores hensigt at gå hele vejen til Højesteret i Californien. Vi er overbeviste om, at vi ikke bryder vores kontrakt med DVD CCA (DVD Copy Control Association), og indtil da forbliver vores produkter helt legale og licenserede," udtaler administrerende direktør for Kaleidescape, Michael Malcolm, til Cnet.

Svært at stoppe kopiering

Sagen mod RealNetworks RealDVD, der er et stykke software, der gør det let at indspille DVD-samlingen på computeren og organisere filmene på en overskuelig måde, var anlagt af en række filmselskaber, heriblandt Walt Disney Pictures, Sony og Universal Studios. Også RealNetworks beklagede i går påbudet mod deres produkt.

Der findes dog indtil flere alternativer til produkterne fra de to virksomheder, så filmselskaberne og DVD-organisationerne har lang vej igen, før de helt kan stoppe filmentusiaster i at lave kopier af DVD-samlingen til harddisken.

Eksempler på dette er de gratis programmer Handbrake og Magic DVD Ripper, der gør det muligt at indspille DVD'er i en række forskellige formater, så de kan afspilles direkte fra computeren eller andre enheder.

Du kan læse mere om de danske regler for kopiering af CD'er og DVD'er på Kulturministeriets hjemmeside.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S