Dell barberer 30 millioner kroner af elregningen

Klima-it: Der er penge i gentænke virksomhedens forbrug og spare på strømmen. It-producenten Dell har regnet på, hvor meget virksomheden egentlig sparer.

Artikel top billede

Solen er ikke kun til smukke nedgange, mener Dell, der satser på solpaneler - også til medarbejderne.


Vedvarende energi, strømbesparende tiltag og miljørigtig produktion er godt nyt for kloden og de globale klimaændringer. Det er også godt nyt
for tegnebogen.

Den store it-producent Dell har haft regnestokken fremme over det grønne bord og meddeler nu, at koncernen forventer at spare 5,8 millioner dollars, cirka 30 millioner kroner, om året i elektricitet som direkte følge af de sparetiltag, der er fortaget internt de seneste par år.

De store besparelser på strøm kommer fra flere steder. Dell har blandt andet konverteret en række af sine afdelinger i USA fra konventionel, kul-fremstillet elektricitet til 100 procent sol-baseret forsyning.

Derudover bidrager en række løsninger som Power Management af computere og lavpraktiske udskiftninger af el-pærer til at hente den store besparelse.

Hilst velkommen i Danmark

I Danmark hilser Dansk Industri, DI, denne type tiltag mere end velkommen.

Det sparer penge og skaber goodwill overfor virksomheden, mener DI, der slår på tromme for, at alle virksomheder lægger en klima-strategi.

"Det er klart, at store såvel som mindre virksomheder på kort sigt først og fremmest skal beskæftige sig med tiltag, der direkte har med besparelser at gøre. Men en nedskreven klimapolitik eller ligefrem en klima-strategi kan have positiv indflydelse på forholdet til kunder. I dag bliver en virksomhed vurderet ud fra klima-parametre," udtaler DI's miljøpolitiske chef, Bjarne Palstrøm.

DI ser gerne, at dansk erhvervsliv bliver verdens mest klima-bevidste.

"Danmark skal være teknologisk og markedsmæssigt på forkant inden for miljø- og energiområdet. Vi skal i Danmark være med til at definere, hvordan fremtidens miljø- og energisystemer skal se ud," mener Bjarne Palstrøm.

Rabat på solfangere

I tilfældet Dell stammer 25 procent af virksomhedens energiforbrug fra vedvarende energikilder, hvor der især er fokus på solenergi.

Virksomheden er i gang med at udstyre de mægtige parkeringsarealer omkring hovedkvarteret i Texas med tage af solfangere, der sørger for, at bilerne ikke bliver svedet af i solen, samtidig med at parkeringsarealet producerer tusindvis af megawatt om året. Opstilling af standere til opladning af el-biler kommer der naturligvis også.

Derudover tilbyder Dell at betale 25 procent af regningen, når de Dell-ansatte investerer i et solfangeranlæg til deres privatboliger.

Virksomheden har i sine afdelinger installeret det såkaldte 1E NightWatchman og SMSWakeUp-software på 50.000 arbejdsstationer. De slukker automatisk om natten, og en SMS vækker dem igen, når arbejdsdagen begynder. Den løsning alene har skåret 40 procent af det tidligere energiforbrug, og står for en besparelse på 1,8 millioner dollars, cirka 9,5 millioner kroner.

Udover at skifte alle lyspærer ud med lavenergi, har Dell automatiseret sine bygninger med tænd- og sluk-løsninger på lys, ventilation og air condition. Der er et decideret klima-byggeregulativ på vej, som alle Dell-afdelinger verden over skal efterleve.

Endelig er der hentet store besparelser på server-virtualisering og -konsolidering, forbedret hardware og datacenter-design. Ved udgangen af 2009 forventer Dell's interne it-organisation at spare strøm for, hvad der svarer til 2.000 amerikanske gennemsnitshjem og spare kloden for 17.000 tons CO2 hvert år.

Læses lige nu

    ABENA

    IT Administrator

    Sydjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Chef Enterprise Arkitekt i PET - Form PET's Digitale Fremtid

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Microsoft AI Solution Architect

    Københavnsområdet

    Rambøll Management Consulting

    Senior Software Engineer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S