Dansk Lexmark-direktør siger op

Printerproducenten Lexmark samler sine selskaber i Norden under én fælles ledelse. Dansk direktør siger op.

Artikel top billede

Direktør for Lexmark i Danmark, Carsten Ottosen, siger op i halen på en koncentration af lederkræfterne i de nordiske selskaber.

Fremover vil den amerikanske printerproducent Lexmark styre sine datterselskaber i Norden fra et hovedkontor i Oslo.

Dermed forsvinder jobbet som administrerende direktør for Lexmark Danmark, hvilket har fået den danske direktør Carsten Ottosen til at sige sin stilling op.

"Jeg er utrolig ked af at forlade Lexmark," siger han til crn.dk.

Den norske landechef Terje Wenner bliver også landechef for det danske Lexmark-selskab og får oven i hatten også det samlede ansvar for Norden.

Nu skal vi dele

I fremtiden skal Lexmark i Skandinavien og Finland i højere grad deles om tekniske ressourcer, udvikling af kanalen og i fællesskab få uddannelsen til at fungere.

"Fremover vil vi have det samme program i de nordiske lande, hvor alle de største kunder skal koordineres, så vi fremstår som et samlet selskab. Jeg regner med, at Lexmark nu vil blive en endnu mere seriøs og stærkere spiller på det danske marked," siger Terje Wenner, der har arbejdet for Lexmark siden 1992, til crn.dk.

Den afgående chef Carsten Ottosen mener derimod ikke, at en administrerende direktør kan undværes i Danmark, og han frygter, at den nye ledelsesform vil gøre det sværere for de enkelte afdelinger at arbejde tæt nok sammen.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Data engineer til PET

Københavnsområdet

Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

Senior Developer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job