Banedanmark har i sidste uge udvalgt et rådgivningskonsortium bestående af fire virksomheder til at holde styr på en kommende totaludskiftning af jernbanenettets signalsystemer.
Den knap 20 milliarder kroner dyre fornyelse skal bortset fra privatbanerne finde sted på hele det danske jernbanenet inklusive det københavnske S-togsnet i de næste 10 år.
Som hjælp til at holde styr på alle faserne i udskiftningsarbejdet, hvor it spiller en nøglerolle, har Banedanmark udpeget et rådgivningskonsortium bestående af virksomhederne Rambøll, Atkins, Emch+Berger og Parsons.
De fire virksomheder kan, baseret på det forventelige timetal, se frem til at score en milliard kroner på omsætningen i rådgivningsarbejdet.
"Det tal kan variere både i den ene og den anden retning, alt afhængig af opgavernes omfang" siger Banedanmarks programdirektør Morten Søndergaard om de fire selskabers betaling.
Slitage og tog til tiden
Banedanmarks har det fromme håb, at den knap 20 dyre milliarder kroner fornyelse i højere grad vil sikre togafgang til tiden, og at man måske kan proppe flere togafgange ind.
Men Morten Søndergaard fra Banedanmark forklarer, at udbedringen af slitage på signalsystemerne er det egentlig formål med de næste mange års arbejde på jernbanenettets signalsystemer.
"Vi er simpelthen nødt til at forny vores jernbane for overhovedet at kunne gennemføre tog-driften i fremtiden. Man kan sige, at vi måske ikke får så meget for pengene, men investeringen er helt nødvendig på nuværende tidspunkt, fordi de eksisterende systemer er slidt ned," forklarer Morten Søndergaard.
BaneDanmark ser fornyelsen af signalsystemerne som en mulighed for at komme helt ajour med den nyeste teknologi, og hele investeringen på de små 20 milliarder skattekroner skulle gerne være billigere at vedligeholde på den lange bane, frem for en løbende udbedring af systemerne.
Fornyelse proppet med it-systemer
"Det er lidt ligesom med fornyelsen af kloaksystemer. Borgerne kan nok ikke umiddelbart se, hvad pengene bliver brugt til. Men den dag, det går galt, så er skaden for alvor sket, hvis man ikke sørger for at opdatere sine systemer," siger Morten Søndergaard.
Ren Olsen-Banden
Renoveringsopgaverne er proppet med it-systemer, hvor software skal erstatte oldgamle relæer, som er så udtjente, at reperatørerne er på vej på pension.
Omkring 80 procent af Banedanmarks sikringsanlæg er nemlig fra 1960'erne og 1970'erne. Flere steder er der anlæg helt tilbage til 1930'erne i brug.
Ifølge den foreløbige plan er det meningen, at to centraler fra 2021 skal koordinere togtrafikken på fjernbanen, mens ét center fra 2021 skal holde styr på det københavnske S-togsnet.
"Som det er nu, har vi både fjernstyringssystemer fra 1980'erne, 1970'erne og nogle systemer går helt tilbage til 1964. De ældste ligner noget men ser i en Olsen-Banden-film," forklarer Banedanmarks programdirektør Morten Søndergaard.
Automatisering på vej
Hovedopgaven i centralerne bliver at holde øje med og styre, at togdriften kører automatisk på skinner modsat i dag, hvor der er en del manuelt arbejde forbundet med tog-overvågningen.
For eksempel foregår signalskifter ind og ud ad Hovedbanegården i København ved, at nogle medarbejdere bevæbnet med printede køreplaner trykker på knapper, og på den måde manuelt dirigerer togene ind og ud af banegården.
Inden for de næste godt 10 år skal det massive digitaliseringsarbejde blandt andet gøre det muligt at fjernstyre togene med løbende køreplanændringer til lokomotivførerne, en automatisering af trafikafviklingen ved eksempelvis sporskifter og automatisk overvågning af togdriften.
Derudover skal Banedanmark have implementeret et nyt dataradiosystem til kontakten mellem centralerne og togene. Banedanmark skal også have implementeret en ny togdetekteringsteknologi eksempelvis i form af såkaldte aksetællere, der sikrer, at systemet altid ved, hvor de enkelte tog er henne i landet.
Hvordan det arbejde skal implementeres vil Banedanmark og konsulent-konsortiegruppen allerede begynde at kigge på fra i år, og hele arbejdet forventes afsluttet i 2021.
