Multimedieskatten koster folkeskole dyrt

Multimedieskatten rammer skole hårdt, fordi lærerne har tilbageleveret deres bærbare computere.

Artikel top billede

Ni ud af ti af lærerne på Ellemarkskolen i Køge har valgt at levere deres computere tilbage til skolen, fordi de ikke vil betale multimedieskat.

Det har tvunget skolens ledelse til at investere 20.000 kroner i sikrede skabe, hvor lærerne kan sætte computerne ind efter endt arbejdstid. Det skriver fagbladet Folkeskolen.

"Computerne skal stilles på plads, når lærerne går hjem. Og vi bliver nødt til at have et sted, hvor de kan stå forsvarligt. Desuden skal de kunne oplades, så de er klar til brug i løbet af dagen. Det har kostet os 20.000 kroner oven i de mange ulemper, det giver arbejdsmæssigt," siger skoleleder på Ellemarkskolen Lone Svarre Petersen.

Fagligt tilbageskridt

Ud over besværet med at få de sikrede skabe installeret og omkostningerne til indkøb, har lærernes beslutning om ikke at tage deres arbejdsredskab med hjem givet mindre fleksibilitet på skolen i Køge.

"Det er et tilbageskridt i den måde, som medarbejderne kan arbejde på."

"Ud fra et ledersynspunkt får vi meget ud af, at lærerne har en computer med hjem. Det bliver et meget mindre fleksibelt arbejde, hvis de kun skal arbejde her på skolen", siger Lone Svarre Petersen til Folkeskolen.

Hun vurderer, at multimedieskattens konsekvenser for skolen bliver et ringere forældresamarbejde via skolernes netportal, dårligere forberedelse til it-baserede undervisningsmidler og et ringere samarbejdet lærerne imellem.

Ud af skolens 50 lærere har 45 droppet at tage den bærbare computer med hjem.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse