Ganske som lovet tidligere på ugen, har EU nu, efter flere års hemmelighedskræmmeri, frigivet de første dokumenter om den internationale antipirat-aftale, ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement).
ACTA har siden starten af 2007 været omgærdet af mange rygter og utallige læk, idet forhandlingerne er foregået bag lukkede døre.
I forbindelse med den seneste forhandlingsrunde, der fandt sted i New Zealand med deltagelse af Australien, Canada, Japan, Korea, Mexico, Marokko, Singapore, Schweiz, USA og EU, blev man dog enige om at offentliggøre det foreløbige indhold i aftalen.
"Teksten gør det klart, hvad ACTA rent faktisk handler om: Aftalen vil beskytte vores industri og indholds-skabere bedre på oversøiske markeder, hvilket er essentielt for, at forretninger kan trives. Den vil ikke have en negativ indflydelse på europæiske borgere," udtaler EU's handelskommissær Karel De Gucht.
Masser af kritik
Det er ikke mindst telebranchen, der tidligere har udtrykt bekymring for ACTA, fordi man frygter konsekvenserne af aftalen.
Blandt andet har der været tale om den såkaldte three-strikes-model, der vil betyde, at internet-udbydere skal have ansvaret for kundernes brug af internettet - og gribe ind, hvis kunderne bryder ophavsretsloven.
Herhjemme har ikke mindst TDC udtrykt bekymring i forbindelse med de dokument-læk, der er kommet for dagens lys under de ellers lukkede forhandlinger.
ACTA-forhandlingerne har også skabt politisk røre i Danmark, fordi forhandlingerne har været så lukkede.
Allerede i mandags forsøgte EU at afdramatisere indholdet i ACTA ved blandt andet at afvise rygterne om three-strikes-modellen og om, at der kunne blive tale om at undersøge borgeres digitale enheder for ulovligt indhold ved grænserne.
Her er indholdet af ACTA
Nu har EU og de øvrige parter i ACTA-forhandlingerne frigivet forhandlingsdokumenterne, der kan findes her.
Det fremgår, at der er tale om fire hovedelementer i aftalen:
1) Domstolenes og andre myndigheders muligheder for at skride ind over for brud på intellektuelle rettigheder.
2) Grænsemyndighedernes redskaber til kontrol.
3) Sanktionsmulighederne over for kriminelle.
4) Håndtering af intellektuelle rettigheder i det digitale miljø.
Det fremgår ikke specifikt, hvad man er nået frem til på de forskellige områder, men i stedet er der tale om overskrifter på de problemstillinger, der skal tages hånd om.
Færdig i 2010
Man finder desuden resumeer af de syv første forhandlingsrunder, der har været afholdt. Her kan man læse, hvem der deltog i møderne, og hvad de overordnede resultater af møderne blev.
Blandt de mange dokumenter finder man blandt andet et fakta-dokument, hvoraf det fremgår, at ACTA sigter mod at ramme den organiserede kriminalitet, der går ud over de intellektuelle rettigheder.
"ACTA fokuserer ikke på private, ikke-kommercielle aktiviteter hos individer, og vil heller ikke resultere i overvågning af individer eller bryde ind i deres privat-sfære," står der blandt andet.
Det fremgår desuden, at de involverede parter sigter mod at færdiggøre aftalen inden årets udgang, og at det herefter vil være op til den enkelte deltager, om man vil skrive under på aftalen.
