HP vil bruge Palm OS til net-printere,

Hewlett-Packard har tidligere meddelt, at virksomheden vil anvende Palm webOS i smartphones og tablet-pc'er, og nu også i printere.

Artikel top billede

Computerworld News Service: HP køber Palm, fordi virksomheden ønsker Palms styresystem i web-forbundne printere, fortalte bestyrelsesformand og administrerende direktør Mark Hurd under HP's kvartårlige regnskabsmøde.

Printerne gør det muligt at printe for eksempel kort, teaterbilletter og andet indhold direkte fra internettet uden brug af en pc.

"Der findes en lang række web-forbundne printere, som - når de forbindes til nettet - mangler et styresystem. Vi foretrækker, at styresystemet er vores, så vi kan kontrollere kundeoplevelsen," fortalte Mark Hurd, da han blev spurgt til HP's motiv for at købe Palm for knap 7,5 milliarder kroner.

"Det samme gælder for flere mindre form-faktor produkter, som for eksempel en tablet," tilføjede han.

HP vil gerne øge Palms smartphone-forretning, oplyser Mark Hurd, men det er ikke det eneste motiv for at købe virksomheden og måske ikke engang det største.

"Det handler ikke kun om smartphones, som jeg ellers har set folk skrive," sagde Mark Hurd. Aftalen er "strategisk bredere" for HP.

"Det har i virkeligheden mere med IP at gøre," siger han med en henvisning til 'intellectual property' (intellektuel ejendom) eller Palms webOS.

Microsoft er stadig en vigtig samarbejdspartner, tilføjer han med det samme, men HP vil gerne have sit eget styresystem til særlige enheder.

"Microsoft er nok en af HP's bedste partnere, og de er stadig enormt vigtige for os. Der findes dog nogle formfaktorer, som er meget attraktive for os, og det er i forhold til dem, at vi tror, den intellektuelle ejendom kan være en nyttig tilføjelse."

Venter på aktionærers godkendelse

HP annoncerede sine planer om at købe Palm i sidste måned. Virksomhedens webOS har fået meget ros, men Palm måtte alligevel kæmpe hårdt for at holde trit med Apples iPhone, Research in Motions BlackBerry og den nye bølge af mobiltelefoner bygget på Googles styresystem Android. HP håber at kunne lukke aftalen i årets tredje kvartal, når Palms aktionærer har godkendt den.

HP afslørede sin hidtil mest avancerede web-forbundne printer sidste juni, den såkaldte Photosmart Premium with TouchSmart Wb. Den har en 4,3 tommer touchscreen, som gør det muligt for brugerne at se, tilpasse og printe indhold direkte fra de hjemmesider, som HP er partner med, heriblandt Google Maps, avisen USA Today, Coupons.com og billettjenesten Fandango.

Den kan desuden forbindes med HP Store, hvor kunderne kan downloade applikationer til andre web-sider. Mark Hurd antydede desuden, at HP har planer om at bruge Palms app store til virksomhedens printere og andre enheder.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S