System kan automatisk efterligne it-supporteren

Forskere på MIT har udviklet et system, der kan efterligne it-supporterens handlinger og dermed mindske omkostningerne til de mere simple opgaver. Se hvordan det fungerer.

Artikel top billede

Et nyt forsknings-projekt fra MIT indeholder enorme perspektiver.

Systemet, som det hele drejer sig om, kan tage ved lære af de opgaver, it-supporteren udfører - og herefter selv gentage opgaverne.

Det går under navnet KarDo, og ifølge MIT-mediet Technology Review er det i stand til automatisk at konfigurere en e-mail-konto, installere antivirus software og oprette adgang til et VPN.

Professor Dina Katabi fra MIT forklarer, at systemet blot behøver at se, hvordan administratoren udfører disse opgaver en enkelt gang, hvorefter det selv er i stand til at udfører opgaverne igen og igen på andre computere.

Forskeren hævder, at KarDo kan reducere virksomhedernes omkostninger til de mere simple it-support-opgaver med op imod 20 procent.

Sådan fungerer det

Udvikler Hariharan Rahul fortæller til Technology Review, at systemet går videre end til blot at registrere og anvende makroer, det kan lære formålet med hver enkel kommando i opgaven.

Konkret fungerer det ved, at man simpelthen trykker "start," når administratoren går i gang med at udføre den pågældende opgave, og "stop," når den er fuldført. Undervejs registrerer KarDo hver enkelt kommando i et grafisk brugerinterface, så systemet kan huske hvilke ikoner med videre, der blev klikket på.

"Jeg kan klikke på Internet Explorer-ikonet på mit skrivebord, gå til en webside og klikke på et bestemt link for at downloade en fil," fortæller Dina Katabi til Technology Review. Herefter kan KarDo så udføre præcis den samme handling ikke bare i IE, men også i andre browsere som Chrome eller Firefox.

På samme måde kan systemet registrere, hvordan administratoren konfigurerer en e-mail-konto i Outlook og herefter selv gentage handlingerne ikke bare i Outlook men også i andre e-mail-klienter.

Ifølge forskerne på MIT viser tests, at KarDo klarer opgaverne korrekt 82 procent af gangene.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen