Fra hackerjæger til driftsdirektør

Fremtidens it-leder: For tidligere sikkerhedschef Jørgen Bo Madsen var vejen ud af datasikkerhedens trygge hule og op på direktionsgangen hos telegazellen Cirque en executive MBA.

Artikel top billede

Da Jørgen Bo Madsen i 1991 indskriver sig i den danske datasikkerheds historie ved at hjælpe politiet med at spore og afsløre hackerne JubJub Bird og Sprocket, bliver det samtidig startskuddet til et personligt hamskifte fra teknologinørd til leder.

De to hackere har skaffet sig adgang til data i mere and 75 private og offentlige virksomheder, blandt andet via en maskine i Uni-C, Danmarks it-center for forskning og uddannelse, hvor Jørgen Bo madsen arbejder som systemadministrator. Det er en af de første hackersager herhjemme, og med sagen følger en øget opmærksomhed på datasikkerheden, og i det kølvand grundlægger Jørgen Bo Madsen Danish Computer Emergency Responce Team, DK-CERT.

Sikkerhed bliver et forretningsområde, og firewalls, overvågning og sikkerhedsrådgivning er varer i høj kurs. Med opmærksomheden på sikkerhed følger der også en øget opmærksomhed på personen bag. Jørgen Bo Madsen bliver i 1997 headhuntet til TDC som koncernsikkerhedschef, hvor han pludselig referer direkte til direktionen.

"Det var et kæmpe skift fra en meget nørdet akademisk institution til at sidde på et politisk højt placeret niveau. Meget af det som jeg havde lært, havde jeg lært på den hårde måde. Jeg var meget teknisk dygtig, men jeg havde slet ikke den erfaring, som en leder på et højt niveau har. På det område var jeg en ren novice," husker Jørgen Bo Madsen.

Manglede forståelse for værdikæden

Det går hurtigt op for ham, at hvis han skal have succes med sikkerheden, skal han forstå hele værdikæden i forretningen. Fra ideen udspringer, over kommercialiseringen af den, og til den kører som produkt med support. Det er mere end uddannelsen som teknisk assistent rækker til, og han begynder at undersøge mulighederne for en efteruddannelse.

"Jeg så en reklame i avisen for DTU's executive MBA MMT, og det, der appellerede til mig, var uddannelsens fokus på innovation og forandringsledelse, da jeg i virkeligheden lavede meget produktudvikling på sikkerhed," forklarer han.

En produktudvikling der ikke altid har nemme kår på direktionsgangen, da det store hit på det tidspunkt er salg af kobber og ikke at sikre tryghed blandt kunderne til det spirende internet ved at satse på anti-virus og firewalls. Sikkerheden bliver set som en klods om benet, der hæmmer forretningen, og Jørgen Bo Madsens mange ideer kommer ikke rigtig ud over rampen.

"Jeg ville være bedre til at forstå, hvordan du skaber forretning. Hvordan du udvikler nye ideer, fordi jeg havde masser af ideer, men hvordan pokker skulle jeg føre dem ud i livet?," spørger han.

Jørgen Bo Madsen forelægger sit ønske om at blive Master in Management of Technology på DTU for sin daværende chef, og hun er helt med på ideen. På grund af hyppig udskiftning på direktionsgangen, skriver hun endda et brev, hvor hun sikrer, at han har penge til gennemførelsen af uddannelsen, hvis hun er skiftet til et andet job i mellemtiden.

Benhård MBA

Selv om Jørgen Bo Madsen deltager i informationsmøderne om uddannelsen på DTU, kommer uddannelsens omfang alligevel som lidt af et chok for ham.

"Jeg var ikke helt klar over, hvad jeg gik ind til. Det er lidt ligesom at få børn. Det er nemt at tale om det, inden de er der, men du forstår det først rigtigt, når du har fået dem, hvorefter du så kommer igennem alligevel," forklarer han.

Der er heldagsundervisning på DTU hver anden fredag og lørdag, og Jørgen Bo Madsen skal i snit lægge 20 timer om ugen ved siden af sit almindelige arbejde som sikkerhedschef i TDC. Det er hård kost for den lille familie med to små børn.

"Når alt kommer til alt, så var det benhårdt. Også for ægteskabet. Min kone har sagt til mig, at det var det værste hun nogensinde har oplevet, fordi jeg var så meget væk. Hun stod meget alene med børnene, og det er jeg selvfølgelig ikke stolt af," lyder det.

Uddannelsesmæssigt lever Jørgen Bo Madsen ikke helt op til kravene om en bachelorgrad, men på grund af sine resultater i Uni-C og TDC, bliver han optaget på dispensation. Han er vant til at kommunikere på engelsk og arbejde sammen med ingeniører, så han føler ikke, at den manglende akademiske baggrund, hæmmer den vigtige dialog i holdundervisningen og gruppearbejdet.

"Jeg havde ikke noget problem med at byde ind, for i mange situationer handler det om holdninger og erfaringer, og dem havde jeg allerede gjort mig en del af. Du lærer at sammensætte mennesker med forskellige kompetencer til noget større. Du har en rigtig god dialog med dine medstuderende, og du dygtiggør dig på deres erfaringer og viden. Den wauv-effekt har jeg ikke oplevet siden," lyder det.

Fjer i hatten

Efter endt uddannelse er Jørgen Bo Madsen stadig ansat hos TDC, men han begynder at bevæge sig væk fra sikkerhedsområdet. Han har forskellige chefstillinger for blandt andet projektering og sekretærteamet. Han føler, at han har talent for ledelse, og at uddannelsen har givet ham den baggrund, der skal til for at blive generalistleder.

"Det var det spark, som jeg skulle have bagi for at komme ud af den sikre hule, der hed datasikkerhed, hvor jeg havde fået at vide, at jeg var den dygtigste i Danmark. Nu skulle det hele kastes overbord, og jeg skulle prøve noget andet. Ledelse betød mere og mere for mig," forklarer han.

Han bliver en kort overgang ansvarlig for udbygning af TDC's mobile net i Ericsson, inden han via en headhunter i starten af 2009 lander i et job som driftsdirektør hos telegazellen Cirque. På det tidspunkt er virksomheden gået fra 2 til 60 medarbejdere siden 2000, og det er nødvendigt med en professionel ledelse af de interne processer.

"Cirque har en 25 procents vækst om året, og det er jo en kæmpe forandringsopgave. Hvor man før i tiden kunne lave aftaler hen over bordet, skal vi nu pludselig til at formalisere måden, som vi arbejder på, og hele det grundlag har jeg lært ude på DTU. Jeg forstår hele værdikæden, fra vi får nye innovative ideer, til vi har dem kørende i vores produktionsapparater," siger Jørgen Bo Madsen.

Han trækker på mange aspekter af sin executive MBA fra DTU i sin nuværende stilling og, der er kommet en del fjer i hatten. Som driftsdirektør står han til daglig med ansvar for it-udvikling, kundeservice og teknologiimplementering foruden ansættelser og afskedigelser.

"Jeg er gået fra at være teknologinørd til i dag at være full blown leder. Førhen brændte jeg for at knække tekniske problemstillinger, mens jeg i dag brænder for, at mine medarbejdere fungerer godt, og jeg stolt kan læne mig tilbage og sige, at det var mine folk, der skabte de her resultater," slutter driftsdirektøren hos Cirque, Jørgen Bo Madsen.

Læs meget mere
om Fremtidens it-ledere her
.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

    Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Se alle vores events inden for it

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    MLOps Engineer til opbygning af Forsvarets nye AI-platform

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Operations Engineer til drift af Infrastruktur

    Københavnsområdet

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Forretningsanalytiker

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo