| Tal på ingeniørers balancegang |
| 44 % har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen 80 % ville ønske de havde mere tid til børnene 58 % når generelt ikke at løse de planlagte opgaver på jobbet 81% bliver forstyrret og afbrudt i deres arbejde |
| Stress: 7 % føler sig i høj grad stressede 39 % i nogen grad 43 % mindre grad 11 % føler sig slet ikke stressede |
| Arbejdstid: Mænd: 43 timer om ugen Kvinder: 41 timer om ugen |
| Deltagere i IDAs undersøgelse: Spørgeskema: 1396 ingeniører fra 25 virksomheder Interview: Ni ingeniører og deres ægtefæller Kvalitativ analyse: Tolv ingeniør-arbejdpladser |
Sådan er tilværelsen for en stor del af ingeniørerne i Danmark. Det fortæller resultaterne i en undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, blandt sine medlemmer.
44 procent af ingeniørerne har problemer med at få det daglige tidspuslespil til at gå op. Arbejdslivet og familielivet hænger ikke ordenligt sammen, føler de. Frustrationen over dette er den absolut største stresskilde i ingeniørernes hverdag. Ikke mindst i børnefamiliernes og for de kvindelige ingeniører.
Reagerer med effektivisering i privaten
Systemudvikler Leif Dyrmose er som formand i IDA Arbejdsmiljøudvalg en af initiativtagerne bag balance-undersøgelsen, der er lavet i løbet af de sidste seks måneder.
Han undrer sig over, at ingeniørerer generelt opfatter deres job i sig selv som den eneste stresskilde.
- Analysen af resultaterne viser nemlig, at det er udfordringen at få job og familie til at hænge sammen, der skaber stress og ubalance for ingeniørerne. Det er mærkeligt, at man ikke er bevidst om, at puslespilet skal hænge sammen. Ingeniørerne reagerer ofte sådan, at de forsøger at optimere deres resultater på arbejdet, mens de forsøger at kompensere ved at planlægge og rationalisere i hjemmet, siger Leif Dyrmose.
Han skønner, at resultaterne vil kunne overføres til andre højtuddannede medarbejdere på arbejdsmarkedet i dag.
- Det, vi kan se, er, at undersøgelsen er et helt typisk billede på udviklingen på arbejdsmarkedet i samfundet de seneste årtier. Vi har bevæget os fra industrisamfund til videnssamfund, hvor det er de løste opgaver og resultater, der måles, fremfor uret, der styrer. Og vi er gået fra hjemmegående til udearbejdende kvinder, siger Leif Dyrmose.
Han mener, at kvindernes muligheder for at skabe en balanceret hverdag bør styrkes ved at fortsætte indsatsen for ens rammer for begge køn. For eksempel ens vilkår, hvad angår løn og barsel for mænd og kvinder.
Inviterer arbejdsgivere til samarbejde
IDA har valgt at investere tid og ressourcer i undersøgelsen for at få et solidt grundlag for en debat om, hvordan ingeniører kan opnå en bedre balance og mindre stress, så udbrændthed og nedslidning bedre kan forebygges.
Fagforeningen vil nu blandt andet invitere arbejdgivere og andre organisationer til et samarbejde om fremtidens familiepolitik på arbejdspladserne.
- Det er jo i virksomhedernes interesse at undgå stressede medarbejdere, for de arbejder ikke optimalt. De mister overblikket, træffer måske forkerte beslutninger og fungerer dårligt socialt, siger Leif Dyrmose.
Undersøgelsen viser en stribe faktorer, der er en daglig trussel mod balancen:
- At være driftsansvarlig derhjemme:
Kønsrollemønstret fra dengang, kvinden havde hjemmet som sin arbejdsplads, er langt fra forsvundet. De kvindelige ingeniører og kvinder, der er gift med ingeniører, har hovedansvaret for det hjemlige på deres skuldre: Tøjvask, syge børn, madlavning og rengøring.
- Antallet af børn:
Jo flere børn, der er i en ingeniørfamilie, jo vanskeligere bliver det at balancere i hverdagen
- Stor arbejdsmængde:
Hvis ledelsen har for høje forventninger til, hvad en ingeniør skal kunne præstere inden for sin arbejdstid, stiger ubalancen. Også ingeniører på deltid rammes af dette dilemma.
- Ukontrollabel arbejdstid:
Når ingeniører helt frit kan tilrettelægge deres arbejdstid og -sted, bliver det oftest arbejdsgiveren snarere end familien, der nyder godt af det. Derimod har ingeniører med flex-ur, faste mødetider og afspadseringsregler bedre balance i livet.
- Korte deadlines og afhængighed af andres arbejde:
Ingeniører bliver generelt ikke stressede af deadlines og tæt samarbejde. Men de får et uforudsigeligt arbejde, som matcher meget dårligt med for eksempel børneinstitutioners forudsigelige åbningstider.
- Børne-ignorerende arbejdsgivere:
Når møder på arbejdspladsen placeres lige nøjagtig i børnefamiliers "myldretid" sidst på eftermiddagen, kommer balancen i klemme. Hvis det derimod er acceptabelt at tilpasse arbejdet efter familiens behov også, letter det presset på ingeniører.
Relevant link:
