Mærsk Data og det gode image

A.P. Møller-ånden hviler over Mærsk Data, men tungt hviler den ikke. Tværtimod drages ambitiøse IT-folk af Mærsk-navnet og de store internationale opgaver i et tidssvarende og fleksibelt arbejdsmiljø.

Mærsk Data er landets største og mest tiltrækkende IT-arbejdsplads. Med 5.000 ansøgninger om året er kampen om at trække i arbejdstøjet for Hr. Møller hård.

Selvom Danmarks erhvervskoryfæ nummer et ikke ligefrem har sin daglige gang i Mærsk Data-hovedsædet i København, svæver hans ånd af rettidig omhu alligevel over stedet og deler således luftrum med Galle-Jessens karakteristiske cremefrøer på Vibenshus Runddels tårn.

Går man og tror, at virksomheden befolkes af flere end 2.000 stive slipsedrenge og -piger, tager man fejl. Virksomhedens natur skal ifølge den administrerende direktør gennem 16 år, Steen Hundevad Knudsen, aflæses i pragmatisme, åbenhed og ordentlig dialog.

? Vores værdier er nedskrevet og grundfæstede. Vi har en særlig ånd i vores virksomhed, og der er ikke langt mellem ansatte og ledere. Nye folk bliver tit overraskede over, at vi slet ikke er så stive, som de gik og troede. Beslutningsprocesserne er presset langt ned i organisationen. Det giver den enkelte ansvar og tilfredshed i jobbet, siger Steen H. Knudsen.

Respektfuld, men fri

Han melder beskedent hus forbi, når han omtales som drivkraften bag Mærsk Datas succes på både medarbejderområdet og på det økonomiske. Årsregnskabet melder om en vækst i omsætningen på 27 procent, og nettoresultatet er øget med 15 procent. Samtidig kom der godt 200 nye medarbejdere til sidste år.

? Succeserne tilhører medarbejderne, og fiaskoer er ledelsens ansvar. Vores omgangstone er respektfuld, men fri. Alle ved, at dørene til ledelsen står åbne, siger han.

Verdens bedste IT-arbejdspladser

For første gang nogensinde har Computerworld kåret de bedste IT-arbejdspladser på globalt plan.

Computerworld i 21 lande har deltaget i kåringen, og fra Danmark skulle nomineres to virksomheder. Efter samtaler med medarbejdere bredt i IT-industrien samt input og begrundede nomineringsforslag fra ?neutrale? aktører i branchen ? brancheforeninger, fagforeninger, rekrutteringsvirksomheder ? nominerede redaktionen Novo Nordisk IT og Mærsk Data som de danske kandidater.

På nærværende plads kan du læse om Mærsk Data, mens du kan læse om Novo Nordisk i sektionen IT-Job i den trykte udgave af Computerworld.

computerworld.com kan du læse mere om de 100 virksomheder, der blev nomineret på globalt plan, og om hvilke ting, der er vigtige, når IT-folk kloden rundt vælger arbejdsplads.

Hver måned står Steen H. Knudsen i spidsen for et medarbejdermøde. Via intranettet kan interesserede booke sig ind på at deltage, og så er der ellers frit slag.

? Vores medarbejdere interesserer sig meget for deres virksomhed. Strategi er det, de spørger allermest til, men selvfølgelig også mere praktiske ting, som hjemmearbejdspladser, for eksempel. Hjemmearbejdspladser bruger vi ikke i Mærsk Data, for vi arbejder med projekter, hvor interaktionen mellem mennesker er afgørende.

Selvfølgelig kan man i en periode arbejde hjemmefra, hvis der er særlige omstændigheder, men generelt er der brug for, at folk kommer herind. En af vores folk, der flyttede til Jylland i en periode og skulle arbejde hjemmefra, fortalte, at han blev nødt til at indrette sig et kontor og smøre en mental madpakke. Ellers kunne han ikke koncentrere sig derhjemme.

Bager, smed og præst

Selvom Steen H. Knudsen har stået i spidsen for virksomheden i mange år, er hans naturlige plads ikke altid for enden af bordet. Et vigtigt element i Mærsk Data-kulturen er, at det er den, der ved mest om tingene, der sidder for bordenden, siger han:

? Vi skal alle sammen bidrage positivt. Engang imellem bidrager man negativt i en proces. Det kan jeg også komme til at gøre, og det skal man så erkende, så vi kan komme videre.

Der er en særlig ånd over virksomheden. Det er alle enige om. Ånd er selvsagt svært at definere, for hvad er det, der gør, at medarbejderne er stolte af at være en del af A.P. Møller-koncernen? Måske er noget af forklaringen, at der ikke findes en typisk Mærsk Data-mand eller -kvinde.

Vi har ansat folk med alle mulige forskellige baggrunde. En bager, en smed og en teolog, såmænd. Under et kursusforløb med en flok nye medarbejdere var der en, som efter de første par dage sagde: Nu har jeg gået og kigget på de 11 andre på mit hold. Jeg kan ærlig talt ikke se, hvad de laver her. Der er ikke nogen af dem, der ligner Mærsk-folk. Det, synes jeg, beskriver vores virksomhed meget godt, for manden, der sagde det, lignede da heller ikke en Mærsk Data-mand. Han turde bare sige det, de sikkert alle sammen tænkte, fortæller Steen H. Knudsen.

Tagsten

Mærsk Datas image trækker mange unge til. Det ved direktøren, og det glæder han sig over, for unge mennesker er ved at blive en knap ressource. Men også erfarne folk i lederstillinger fra andre IT-virksomheder kommer til Steen H. Knudsen for at forhøre sig om muligheden for at komme om bord.

En ting, der har overrasket ham, er, at det tilsyneladende er blevet sværere at finde kandidater til attraktive job i udlandet.

? Jeg ved ikke, om der er tale om en tendens, men de sidste par år har vi oplevet, at det har været svært at besætte stillinger, hvor man skal flytte til udlandet, også til store stillinger. Måske skyldes det kønnenes ligestilling, hvor begge ægtefæller i dag har en karriere, siger han.

På Computerworlds liste over verdens 100 bedste IT-arbejdspladser placerer Mærsk Data sig på en 53. plads med 19 procent kvindelige ledere. Det er lige omkring gennemsnittet af samtlige virksomheder.

Om der også er en kvinde på den liste med tre mulige kandidater til stillingen som administrerende direktør efter Steen Hundevad Knudsen, som han har lavet og deponeret et sikkert sted for det tilfældes skyld, at han skulle få en tagsten i hovedet, ved vi ikke. Men tagstensmodellen er kutyme i A.P. Møller-organisationen, så virksomheden ikke efterlades uden lederskab, hvis det sorteste uheld skulle være ude.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S