Avatar billede tmonk Mester
08. april 2015 - 23:20 Der er 10 kommentarer og
1 løsning

Processer i baggrunden

Jeg har windows 8 på en stationær pc, som jeg bl.a. bruger til musikstudio. Der har jeg et ret irriterende problem med at lyden falder ud i et sekund under optagelse, når der indimellem starter en windows process, som lægger beslag på nogle ressourcer. I joblisten er det altid en System process som går i gang og spolerer det.

Jeg tænker at det kan skyldes nogle af de planlagte opgaver, så jeg kunne rigtig godt tænke mig, hvis der fandtes en løsning hvor jeg på en knap midlertidigt kunne forhindre alle planlagte opgaver i at starte. På samme vis som f.eks. at deaktivere antivirus midlertidigt. Er det muligt eller findes der en anden løsning på problemet?
Avatar billede milter Ekspert
09. april 2015 - 01:30 #1
Prøv at læse det her:

https://www.steinberg.net/en/support/knowledgebase_new/show_details/kb_show/optimizing-windows-for-daws.html

... eller en søgning på Google med disse søgeord:  windows 8 digital audio workstation optimize
Avatar billede tmonk Mester
09. april 2015 - 07:47 #2
Jeg har forsøgt at følge så mange af disse optimeringsforlag som muligt, men det synes ikke at have nogen effekt. Og når jeg kører de programmer, jeg bruger til afspilning og optagelse, så er der iflg windows joblisten også masser af ledige ressourcer.

Hvad der er i brug er typisk omkring 10 % cpu, 50 % hukommelse og 15 % disk. Men pludselig, f.eks. efter 20 minutters brug, så kommer der et par dropouts. Iflg joblisten er diskforbruget pludselig meget højt. Ikke ud for de programmer jeg kører, men for nogle windows processer, som kan have forskellige navne. Hvis jeg højreklikker og vælger søg online, er det f.eks. en optimeringsprocess eller noget Host Process for Setting Synchronization. Som jeg forstår det er der en hel del windows opgaver vedr. vedligeholdelse, optimering, opdatering mm, som er sat til at køre med jævne mellemrum. Det er det jeg godt kunne tænke mig at afbryde midlertidig i stedet for at gå ind og pille ved hver enkelt opgave. Eller hvis man kunne angive at den slags processer kun kan få tildelt begrænsede ressourcer.
Avatar billede milter Ekspert
09. april 2015 - 09:51 #3
Prøv at afbryde al internetforbindelse? Hiv evt. LAN-stikket ud.

Prøv at stoppe indeksering:
http://www.addictivetips.com/windows-tips/how-to-permanently-disable-search-indexing-in-windows-8/

Husk at starte indeksering igen, hvis du ikke vil have den permanent afbrudt.
Avatar billede tmonk Mester
09. april 2015 - 10:14 #4
God ide med at hive LAN-stikket, hvis det forhindrer nogle tjenester og opgaver i at køre. Det vil jeg teste i aften. Indeksering har jeg dog allerede stoppet, men der er stadig mange tilbage som kører.
Avatar billede milter Ekspert
09. april 2015 - 10:15 #5
Og så glemte jeg lige at nævne, at når internetforbindelsen er afbrudt, kan du også prøve at afbryde antivirus, firewall og andre sikkerhedsprogrammer.
Avatar billede milter Ekspert
09. april 2015 - 10:28 #6
Hvis du har mod på det, har "blackviper" en liste over tjenester i Windows 8, som man kan "lege med". Læs hans anbefalinger grundigt, før du går i gang.

http://www.blackviper.com/service-configurations/
Avatar billede tmonk Mester
09. april 2015 - 10:52 #7
Det lyder interessant. Nu vil prøve de andre råd først. Jeg fandt også en youtube video med optimering for gamere, som bla gav råd om at disable pagefile. Men det frarådede de derimod stærkt andet steds, hvor de skrev, at en undersøgelse slet ikke viste forbedringer, men kun problemer. Jeg vil overveje at dedikere en ældre til musikstudio uden internetforbindelse og virusprogram og slå flest mulige tjenester og opgaver fra.

Nu vil jeg gerne give point for svarene, men jeg kan ikke se hvordan det skal gøres.
Avatar billede milter Ekspert
09. april 2015 - 11:07 #8
Du giver point ved at klikke på "Accepter" i det "Svar", jeg har lavet her.

Vær opmærksom på, at optimering af en computer til gaming ikke er det samme som optimering til audio. I fagkredse kendes en lydcomputer som en "Digital audio workshop", forkortet til DAW.

Og så kunne det da være interessant, hvis du melder tilbage ang. dine erfaringer :-)
Avatar billede tmonk Mester
09. april 2015 - 11:14 #9
Tak. Jeg bemærkede også, at flere af gamerforslagene om ydeevne havde at gøre med visuelle effekter, så dem fulgte jeg ikke. Jeg vil lige bruge nogle dage på at teste før jeg melder tilbage
Avatar billede milter Ekspert
09. april 2015 - 11:19 #10
Tak. Jeg er i Irland fra i morgen til og med 22. april uden internetforbindelse, så hvis jeg ikke reagerer på din tilbagemelding straks, skyldes det ikke manglende interesse :-)

Og tak for point.
Avatar billede tmonk Mester
11. april 2015 - 09:16 #11
Jeg besluttede at der var andre grunde til at købe ny pc, så det gav mig mod til at eksperimentere med at disable services på denne inden leveringen.

Det er lidt besværligt at have en dansk windows version og skulle følge engelske anvisninger, men jeg stoppede så mange services, som jeg kunne oversætte. Siden har jeg ikke oplevet dropouts, og kun i et par tilfælde oplevet lidt ustabilitet med windows, hvilket jo kan skyldes andre ting end blokkerede services. Det undrer mig så, at Microsoft ikke har opfundet en funktion, hvor man let, centralt og midlertidigt kan disable alle ikke højst nødvendige services. Men måske andre programmer kan den slags.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester