Lige til afklaring: Jeg gætter på, at du måske ikke mener skæremærker men formateringsmærker.
Skæremærker er vinkelformede streger ved hjørnerne af en side. De bruges til at angive, hvor papiret skal beskæres (regulært skæres af) langs kanterne i forbindelse med trykning. Formateringsmærker er de tegn, der bruges til at vise mellemrum, afsnitstegn, tabulatorer m.m., som ikke udskrives.
Formateringsmærker kan slås til/fra via det omvendte P på fanen Startside eller med Ctrl+Shift+8. Tekstgrænser kan kun slås til og fra via Filer > Indstillinger > Avanceret > Tekstgrænser.
Følgende makro vil slå formateringsmærker og tekstgrænser til/fra:
Sub TextBoundariesAndFormattingMarks_Toggle()
'Slår formateringsmærker og tekstgrænser fra, hvis formateringsmærker i forvejen var slået til
'og omvendt
With ActiveWindow.View
If .ShowAll = True Then
.ShowAll = False
.ShowTextBoundaries = False
Else
.ShowAll = True
.ShowTextBoundaries = True
End If
End With
End Sub
Du kan kopiere makroen til din Normal.dotm.
For information om, hvordan du installerer makroen, se:
http://word.mvps.org/faqs/macrosvba/CreateAMacro.htmFor hjælp til at føje en makro til Hurtig adgang, se fremgangsmåden beskrevet i denne artikel på min blog: "Sådan kan du føje en Word-kommando til værktøjslinjen Hurtig adgang (QAT)",
http://www.thedoctools.com/wordtips/ekstra-kommandoer-i-hurtig-adgang/For mere information om formateringsmærker, se:
"Tips om formateringsmærker - de sære prikker, ¶-tegn og pile, du måske somme tider ser i Word",
http://www.thedoctools.com/wordtips/tips-om-formateringsmaerker-i-word/