27. maj 2015 - 18:13Der er
18 kommentarer og 1 løsning
Anbefaling af GPS til bilen
Skal have en ny - pris 800-1.500. Forbrugerrådet Tænk anbefaler TomTom Via 135 M som nummer 1 og TomTom Via 130 M som "bedst til prisen". Jeg har ikke nogen særlige krav - bortset fra at den godt må have 5 tommer skærm og høj opløsning - synet er ikke så godt. Men det er ikke afgørende. Nogen med gode forslag?
Jeg kender kun Garmin ,sådan en har jeg og er godt tilfreds. I stedet for at distraheres af den i vinduet, har jeg den i et lille rum i instrumentpanelet - og kan meget fint høre 'damens' anvisninger, - og evt. 'langfingrede' fristes ikke , da den ikke er synlig, - hverken udefra eller inde i kabinen. (Ca. 1 år efter anskaffelse fik jeg tilbud om gratis opdatering af kort. Og senere tilbud om opdatering mod betaling, - frit valg mellem 2 muligheder : enten en-gangs opdatering, eller livslang adgang til opdatering.) Prisforskellen mellem de 2 forholdsvis beskeden.
Jeg har både en Garmin og en Tomtom i det prisleje du efterlyser. Umiddelbart vil jeg helt klart sige, at Tomtom med flere modeller har overhalet Garmin. Jeg har bl.a. denne http://www.elgiganten.dk/product/mobil-gps/gps-til-bil-motorcykel/TTGO500SPLMT/tomtom-go-500-speak-go-gps-lmt#tab-specs som Elgiganten pt. har på tilbud til 849 kr. Der er lifetime maps, hvilket vil sige, at alle fremtidige opdateringer af kort er med i prisen. Mulighed for Life traffic, hvis man kobler den sammen med sin smartphone. Med lifetraffic får man trafikinformationer som er meget bedre og hurtigere end med Garmin. (Det er Garmin 2597 jeg har). Tomtom opdaterer kort meget hurtigere end Garmin. Det er ikke usædvanligt at nye veje først opdateres i Garmin 1 år efter åbning. 15. november åbnede en omfartsvej ved Nykøbing F. Er endnu ikke opdateret i Garmin så alle med Garmin som følger sin gps slavisk kører stadig gennem byen. Den var med i første opdatering hos Tomtom efter åbningen. Stemmen hos Tomtom er rigtig god mens den hos Garmin nærmest er uforståelig med danske vejnavne. Så for mig ingen tvivl - Tomtom er klart bedst.
Tak for svar. Den har jeg også haft kig på. Som sagt må den godt koste op til 1.500, men jeg har ikke rigtig kunnet finde se, hvad jeg får mere for at give mere. Kan du? Hvad er det for informationer, man får med life traffic?
Meget kort: Tomtom indhenter trafikinfo fra alle de gps der er ude at køre - også de mange som bruger Tomtom på deres smartphone. Derved kan deres systemer se, hvornår der pludselig er mange biler med Tomtom som holder stille eller bevæger sig i langsomt tempo osv. og umiddelbart efter sende denne info ud. Bluetooth bruges forskelligt på de forskellige gps enheder, men på go 500 bruges den til at skabe forbindelse til smartphonen, således at der kan modtages trafikinfo. Stemmestyring er at indtale ordrer, gadenavne osv i stedet for at taste data ind. En af guruerne på gps området (han har været tester i rigtig mange år) har skrevet en test af go serien. http://www.ivanfræer.dk/2014/09/tomtom-go-udvidet-test/ Der findes go gps med 3 cifre i modelbetegnelsen og andre med 4 cifre. Den største forskel er, at dem med 4 cifre kan man sætte et simkort i, således at man altid får trafficlive uden forbindelse via smartphone. De 3 cifrede skal opkobles via smartphone - men kun hvis man vil bruge lige denne funktion. Alt det øvrige virker uden denne opkobling.
Tak for hjælpen. Har lige købt en via 135 M. Den virker god, men når jeg klikker mikrofonen for at indtale en adresse, får jeg at vide, at denne funktion ikke findes i dette land - uanset hvilket land, jeg vælger :(
I stedet for at styre TomTom-enheden ved at trykke let på skærmen kan du bruge stemmen til at kommunikere med enheden. Du kan for eksempel skrue op for lyden på enheden ved at sige ''Skru op'' eller ''Lydstyrke 50%''. Du kan få vist en liste over tilgængelige kommandoer ved at trykke let på Hjælp i hovedmenuen og derefter på Produktvejledninger og Hvad kan jeg sige. Vigtigt: Stemmestyring forudsætter, at der er installeret computerstemmer. Hvis der ikke er installeret og valgt en computerstemme på TomTom-enheden, er denne funktion ikke tilgængelig. Hvis du vil vælge en computerstemme, skal du trykke let på Stemmer i menuen Indstillinger og derefter trykke let på Skift stemme og vælge en computerstemme. Brug af stemmestyring Stemmestyring er slået til som standard, hvis funktionen understøttes på det valgte sprog.
Næh. Det har jeg ikke skrevet noget om. Det jeg skrev er et klip fra manualen til din gps. Der står intet om at vælge et computernavn. Der står, at du skal vælge en computerstemme.
Jeg kan desværre ikke hjælpe dig mere. Det er ikke mig, der siger, at der skal være valgt en stemme. Det er Tomtom der siger, at det skal der være for at stemmekontrol virker. Hvorfor det hænger sådan sammen aner jeg ikke. Men hvis der er valgt stemme, og det ikke virker, ville jeg kontakte dem der har leveret den til dig og evt. fejlmelde den. Det burde som udgangspunkt have virket med det samme.
Ja, TOMTOM siger meget - og der er stort set ikke tale om andet end selvmodsigelser og andet lort. Det sidste er, at den - efter 2 timers download - fortælle, at der ingen kort er på den. Har slåsset med den i 2 timer i dag, og i tide og utide siger den, at jeg skal afbryde forbindelsen til pc og sætte den til igen. Og nu har den så fundet på, at det er min pc, dem er gal med, fordi den ikke kan genkend enheden. Så kommer den med en instruktion om, at jeg skal starte stifinder og højreklikke på "Min pc" - det findes ikke. Jeg prøver så noget andet, men ligegyldigt hvad jeg gør, findes det ikke, som den siger, jeg skal klikke på. Nu kommer lortet i en papkasse i morgen og bliver sendt retur.
I øvrigt forsikrer den på nettet mig gang på gang, at den er opdateret. Men tak for at du forsøgte :)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.