Avatar billede jernrosen3 Forsker
17. oktober 2015 - 09:09 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

Jeg har fundet en webshop hvor prisen er 0 kr. pr stk - hvad siger lovgivning ?

Jeg har fundet en side på en webshop hvor prisen pr. enhed er 0 kr. pr stk. Der er ingen begrænsninger i antal købte enheder.

Ergo kan jeg tømme deres lager !!!

Det er helt klart en fejl fra firmaets side .... men .....men ... det har jeg da en tanke om at udnytte til egen fordel !!!!

Men .... men .... men; må jeg rent faktisk det???, eller er der lovmæssige krav, der siger at jeg skal gøre opmærksom på en sådan fejl???

Jeg vil da gerne have oceaner af produktet gratis; men hvad siger loven???
Avatar billede jernrosen3 Forsker
17. oktober 2015 - 09:11 #1
PS. Jeg har billed-dokumentation for prisen pr. enhed.
Avatar billede poko1 Ekspert
17. oktober 2015 - 11:01 #2
Du er jo selv i tvivl. Alene dette er grund til at du ikke kan bevise at du er i god tro og at det ikke er en fejl!
I øvrigt Kan varen jo ret hurtigt være udsolgt Pga. den lave pris! Der er faldet dom til fordel for Butikken.
Avatar billede jernrosen3 Forsker
17. oktober 2015 - 11:48 #3
----> poko1 :

Jeg giver dig ret - jeg ved at det er forkert at handle til 0 kr pr. enhed !!!

Men jeg havde håbet på en henvisning til en internet-side med dommen beskrevet - eller en uddybende beskrivelse af, hvad det kan have af lovmæssige konsekvenser, når hjemmeside-ejeren laver fejl og køberen handler i god tro.

Mit næste skridt er, at kontakte ejeren af hjemmesiden og fortælle, hvad jeg finder ud af.
Avatar billede buddy45 Juniormester
17. oktober 2015 - 12:12 #4
Er det samme pris på 'reklame-siden' og hvis du simulerer et køb?

Prisoplysninger ved e-handel:
"Efter forbruger­aftaleloven skal oplysningerne gives »inden der indgås en fjernsalgsaftale«, hvilket i praksis tolkes således, at forbrugeren skal have prisoplysningen senest på bestillingssiden."
Avatar billede finb Ekspert
17. oktober 2015 - 13:35 #5
Du ville være i ond tro...
Avatar billede jepzen Nybegynder
17. oktober 2015 - 13:48 #6
Og du har læst det de plejer at kalde "betingelser", som står med meget små bogstaver, og som nogle gange først dukker op under selve bestillingen?
Avatar billede bpb Seniormester
17. oktober 2015 - 18:38 #7
"--- men hvad siger loven??? "

Jeg er ikke jurist.  Men prøv at læse lidt i Aftaleloven.  Den kan findes her:

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=82218

Paragraf 32 siger:

Den, der har afgivet en viljeserklæring, som ved fejlskrift eller anden fejltagelse fra hans side har fået et andet indhold end tilsigtet, er ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse.

(Citat slut.)

Efter min vurdering har du ingen mulighed for at købe til en pris af nul kroner.  Eller vinde en retssag.  Din billed-dokumentation kan tværtimod blive taget som bevis for, at du vidste, at der forelå en fejl.  Jeg husker svagt at det er forekommet, men har ikke kunnet finde den konkrete dom.  Hvis du absolut vil forsøge, så snak med din advokat først.

Den fejl, du har observeret, kan jo være af rent teknisk art.  Din browser har vel funktionalitet nok til at vise webshoppen korrekt?  Er prisen også nul kroner hvis du bruger Safari på en Mac, eller Chrome under Ubuntu?

P.S.
Hvorfor ikke gøre som min skolekammerat.  Han gik engang ind i en fotoforretning og sagde til dem, at prisen på et af skiltene i vinduet måtte være forkert.  Det blev de glade for.
Avatar billede jernrosen3 Forsker
18. oktober 2015 - 09:28 #8
Hej alle.

Produktet sælges i kvadratmeter og de har en beskrivelse af produktet, hvor de - nederst på siden skriver følgende:

"Priserne er som følger i kvadratmeter: 1,5 mm Kr.753-/m2 2,0 mm Kr. 828-/m2 2,5 mm Kr. 802-/m2 3,0 mm Kr. 902-/m2 3,5 mm Kr. 947-/m2" - så jeg kan nok ikke komme videre med købet.

Det er dog lidt sjovt at jeg kan bestille/"købe" 11 enheder uden at prisen ændres fra 0 kr. - mens 12 enheder fortæller at der ingen er på lager *S*

Jeg takker for jeres input.

Mit næste skridt er, at informere firmaet om deres ret særprægede webshop-priser, så andre ikke forgæves handler til 0 kr.

Dem af jer der ønsker point kan lægge et svar - ellers lukker jeg selv i morgen eftermiddag.

Endnu en gang - Tak for Hjælpen !
Avatar billede jernrosen3 Forsker
04. november 2015 - 04:13 #9
Så er det klaret med butikken - de har dog ikke skrevet tilbage, men nu kan man kun handle 1 enhed og man skal kontakte dem telefonisk for at gennemføre ordren.

Tak for hjælpen.

Lukker her.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester