Avatar billede Drube Praktikant
07. april 2016 - 16:52 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

AMD opgradering medførte låsning af Windows drev

Min Acer Aspire v5 starter ikke mere Windows op. Forud er gået en tilsyneladende OK automatisk opdatering via MS Update af en AMD-driver.
Nu ser jeg Acer logoet, indtil W10 skal boote, og så fryser aktivitetslogoet (vandrende prikker i en cirkel),og der er intet mere at gøre. Jeg har prøvet at gribe ind straks efter start ved at aktivere Ctrl-F10, og jeg tilbydes optimering, men det ender hver gang med den lakoniske besked om, at Windows drevet er låst.
Avatar billede claes57 Ekspert
07. april 2016 - 19:02 #1
Lige når du tænder pc, så tast F8 mange gange - så skulle der komme en boot-menu, hvor du bla kan vælge fejlsikret tilstand. Og i den kan du via systemgendannelse gå tilbage til en version før du fik amd-driver ned.
Avatar billede Drube Praktikant
07. april 2016 - 22:22 #2
Tak for forslaget, men det gav ikke pote. F8 giver ingen reaktion.
Jeg mener, at det jeg gør ved i stedet at trykke Ctrl-F10 svarer til dit forslag. Formentlig er det styret af en Acer funktionalitet. Jeg får en blå skærm med "Vælg en indstilling":"Fortsæt til W10", "Fejlfinding" og "sluk din pc".
Jeg valgte "Fejlfinding" og fik tre valg: "Optimér din pc", "Nulstil din pc" og "Avancerede indstillinger". Jeg valgte "Optimér din pc" og fik at vide, at mit Windows drev er låst?
Jeg er vidende om W10's tre sikkerhedsniveauer, der skal hindre uvelkomne gæster, så jeg undrer mig, om det kan være et udslag af disse niveauer kamp mod indtrængen.
Avatar billede hjolsen Ekspert
08. april 2016 - 07:35 #3
Vælg Avancerede Indstillinger  , og derunder enten vend til bage til tidligere build , eller via kommandoprompt systemgendannelse.

Optimer din PC vil fjerne alle de programmer du selv har installeret !
Avatar billede Drube Praktikant
08. april 2016 - 19:43 #4
Så lykkedes det at boote W10 igen.
Jeg valgte "avancerede indstillinger" og måtte tre gange forsøge at udføre Systemgendannelse, før jeg tre gendannelsespunkter bagud i tiden fandt ét, der ville fungere. De tidligere punkter udløste en filgendannelse, som varede 40 minutter, før jeg fik oplyst, at der var fejl på mit drev. Så vedholdenhed og rådet fra hjolsen gjorde, at jeg nu er kørende igen. Tak
Avatar billede claes57 Ekspert
08. april 2016 - 20:43 #5
så er opgaven nu, at gå til kontrolpanel - slette alle gendannelsespunkter, og oprette et nyt. Bare så de defekte ikke vises mere (eller tager plads op på disken).
Herefter i kommandoprompt køre chkdsk, så evt fejl på disken markeres og fjernes fra daglig brug fremover.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester