En bærbars største fjende er at dens kølesystem som alt for hurtigt smudses til. Om det så er et Windows system eller et produkt fra Apple der er på, behøver ikke have betydning for holdbarheden. Det er meget vigtigt at få lokaliseret ved køb, hvor let det er at rense sådan en maskine. Jeg vil påstå at hvis man selv renser en bærbar en gang om året, ved at udtage blæseren og fjerne skidtet, ja så burde sådan en computer kunne holde mindst dobbelt så lang tid som din Acer har gjort. Skal lige sige her, jeg ingen erfaring med Mac har desværre.
Jeg har netop lagt Win10 (BootCamp) på min Macbook Pro fra 2011 m. Core i7 og 8Gb RAM / 256Gb SSD. På den måde er der både OS X og Win - så er der dækning hele vejen rundt. Den er der stadig ok skub i til det meste. Det, der taler for en Mac er byggekvalitet: De fleste laptops (både min egen X1 Carbon 1. gen. og arbejds-PC ny Carbon) er ret kluntede med noget så banalt som tilslutning af strøm. Her benytter Apple sig af en lidt mere elegant løsning med magnetisk tilkobling af stikket, så du ikke rykker den på gulvet, hvis du bliver rodet ind i ledningen.
Mine piger har haft adskillige bærbare PC´er gennem tiderne, HP, Toshiba, Acer m.v.. De har nu begge Macbooks.
Der er for mig ingen tvivl om, at snakker vi mid-end PC mod Mac, så vinder Mac; de er af en bedre kvalitet, de holder længere, og de taber ikke pusten, som en WIN pc gør.
Rensning af blæsere, som 220661 skriver, er alfa og omega, uanset om du vælger det ene eller det andet. Jeg har hørt masser af Macbooks, som larmede frygteligt. Dette er faktisk et argument imod Macbooks, da de nyeste modeller mig bekendt er ekstremt svære at skille ad. Det er PCer normalt ikke. Du får også stadig lidt mere ydelse pr. krone, hvis du køber en PC.
Macbooks har normalt bedre skærme, og de er generelt lidt smartere designet (bortset fra det objektivt set idiotisk store, lysende æble på bagsiden). Derudover er operativsystemet MacOS nok en anelse mere driftssikkert end Windows, hvor du bør reinstallere i hvert fald hvert andet år, hvis det skal yde maksimalt. Men hvis du er vant til Windows, kan MacOS måske virke lidt irriterende. Du skal f.eks. bruge helt andre genvejstaster. En svaghed ved Macbooks er også, at de mangler tilstrækkeligt med USB-porte og andre tilslutningsmuligheder.
Jeg ved godt, vi bevæger os en anelse off-topic, men hvorfor skal rensning af blæsere gøres til raketvidenskab? Det har de sidste 20 år været såre simpelt, blot med "luft på dåse" og fornuftig udluftning hvor man nu sidder og roder med det - helt uden at skulle skille noget ad.
#5 Det er ikke raketvidenskaben der er issue her. Det er mere at få arbejdet udført. Og det er her det halter ;-) Jeg har renset mange bærbare med "luft på dåse" uden at skille dem ad, men jeg har samtidigt også brugt en støvsuger i bunden samtidigt, for at få det der pustes løst fra blæseren rigtigt ud. Er der nikotin på snavset føler jeg ikke det er nok kun med luft. Og måden man puster på er også vigtig. Det er nemlig vigtigt man blæser modsat af den vej som blæseren normalt har pustet ud, for ellers kan man faktisk få snavset til at sætte sig mere fast end det normalt ville have været.
Skal så også lige nævne at under rensning af en blæser i en bærbar så fikserer jeg den så den ikke pisker rundt når jeg render blæserhus. Det kan evt gøres med en papir clips man bukker til, så den låser vingen.
Okay, så er vi enige. En anden ting, mange forfalder til, er det "fine" børstemundstykke til støvsugeren. Lad det nu være, der opbygges betydelige mængder statisk elektricitet på børsterne på grund af den luftstrøm, der farer forbi. Det har kostet mange ESD-følsomme komponenter livet gennem tiden.
Bruger en børste inde i blæseren hvis jeg nemt kan skille den af. Det almindelige runde afgangsrør på 35 mm passer fint i bunden på de fleste bærbare computere :-)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.