Avatar billede Tinas Praktikant
25. august 2016 - 14:23 Der er 5 kommentarer

Sidehoved, hvor nogle elementer kun fremgår på første side og andre gentages

Jeg vil gerne have et sidehoved, hvor jeg på første side har bl.a. et logo og adresse. Dette skal dog ikke være synligt på de følgende sider. Jeg er klar over, at jeg kan gøre dette ved hjælp af "Speciel første side"-funktionen.
Jeg vil imidlertid gerne have vist f.eks. dato, journalnummer mm på alle sider inkl. første side. Det skal gerne være muligt at taste dette ind på første sige, hvorefter det automatisk skal vises på de følgende sider også. Er dette muligt?
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
25. august 2016 - 15:50 #1
Der er forskellige muligheder for på den måde at gentage data. Du kan f.eks. bogmærke de dele, der skal gentages og indsætte en krydshenvisning til det relevante bogmærke, hvor det skal gentages.

Se forklaring på diverse muligheder her (engelsk):
http://gregmaxey.mvps.org/word_tip_pages/repeating_data.html
Avatar billede Tinas Praktikant
26. august 2016 - 08:51 #2
Tak @lene-fredborg, men kan jeg ved denne metode sikre, at datoen automatisk vises på hver ny side?
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
26. august 2016 - 10:49 #3
Jeg nævnte som eksempel løsningen med bogmærker. Artiklen, jeg henviste til, beskriver både den og andre metoder. Du kan ikke sikre dig mod, at brugere laver noget, som ændrer på sidehoved og sidefod, medmindre du beskytter dokumentet (hvilket sandsynligvis ikke er nogen god ide). Men hvis du sætter det hensigtsmæssigt op, kan du som udgangspunkt sikre dig, at datoen på s. 2 ff. viser samme dato som s. 1.

Det er op til dig at vælge den fremgangsmåde til gentagelse af data, som passer bedst til formålet, dokumentet/skabelonen skal bruges til. Sæt dig ind i mulighederne og afprøv den/de løsninger, du finder mest egnet.
Avatar billede Tinas Praktikant
26. august 2016 - 13:41 #4
Tak for forslaget, men det giver desværre ikke meget mening for mig. Jeg vil gerne bare have nogle sidehoveder, hvor dato fremgår af alle sider, mens logo kun fremgår af første side.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
26. august 2016 - 15:30 #5
Det kommer ikke af sig selv. Du skal lave noget, som kan repetere data fra sidehoved på side 1 til sidehoved på de efterfølgende sider. Og det er, hvad jeg har forsøgt at give dig tips/vejledning til.

Jeg har foreslået dig, at du kan bogmærke det, der skal gentages (f.eks. datoen) og indsætte en krydshenvisning til bogmærket der, hvor dets indhold skal gentages.Den løsning er beskrevet som nr. 3 i den artikel, jeg har givet dig link til.

Kort anvisning:
Hvis du laver dit sidehoved på s. 1, som det skal være, kan du kopiere dets indhold og indsætte i sidehoved på s. 2. Slet logoet på s. 2 (da jeg ikke ved, hvordan du har lavet opsætningen, kan jeg ikke vide, om dit indhold bliver stående korrekt, når du fjerner noget derfra ? ellers må du rette til). Marker datoen på s. 1 og lav et bogmærke, som f.eks. kan hedde ?dato? (fanen Indsæt > Bogmærke). Erstat datoen på s. 2 med en krydshenvisning til bogmærket (fanen Referencer > Krydshenvisning).
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester