Efter at have en testet flere forskellige settings af, er jeg nu landet på at bruge outlook på både PC og mobil (se løsning nederst). Samsung kalenderen er ikke værd at bruge fordi den som default opretter aftaler i din @gmail account kalender og du skal huske at rette det manuelt hver gang også selvom @gmail account kalender er slået fra (been there, done that).
Med outlook på PC og mobil, fungerer automatisk 2 vejs sync indenfor max 10 min i alle mine tests. Som oftest var synkronisering færdig indenfor 1 minut i outlook app og pc-outlook.
Hvis du står og skal ud og bruge penge på at få en velfungerende løsning, så vil jeg anbefale dig at oprette en gratis outlook mail eller købe en privat email account, der både har mails, kalender og kontakter (f.eks. det billigste domæne på
www.one.com koster 19 kr/måned). Så behøver du ikke at købe det meget dyre pc-outlook (1.700 kr), men kan køre det på en browser.
FREMGANGSMÅDE:
INTERNET:
1. Opret en ny @outlook account. Vil anbefale dig at undlade at bruge en gammel account, fordi Skype automatisk synkroniserer med din @outlook account og giver hemmelige kontaktpersoner, der ikke lige umiddelbart kan spores tilbage til Skype (been there, done that). Det kan ligeledes ikke anbefales at overføre kontaktpersoner fra andre steder.
2. Tilføj dine kontakter manuelt. Undlad at angive fødselsdatoer (Disse datoer kan ikke synkroniseres efterfølgende og skal fjernes enkeltvis!?! Påmindelser for fødselsdage er default sat til kl. 23.00 aftenen før!?! Outlook ændrer efter forgodtbefindende på nogle få af fødselsdatoerne men ikke alle sammen!?! Kort sagt undlad at angive fødselsdatoer direkte i dine kontakt oplysninger på folk).
3. Tilføj dine kalender aftaler manuelt. Tilføj fødselsdage manuelt som en gentagen årlig begivenhed.
MOBIL:
4. Overfør alle kalenderaftaler og kontakter manuelt til din @outlook account (se afsnittet ”Internet” ovenfor).
5. Fjern al back-up og synkronisering af mails, kalender og kontakter (f.eks. google account, samsung account, etc). Gå ind i Indstillinger -> Sky og konti -> Konti. På den enkelte konto slår du alt fra.
6. Tjek mail program, kalender og kontakter. Slet eventuelle kalender aftaler og kontakter, hvis de ikke allerede er fjernet ved at fjerne slette de gamle synkroniseringer.
7. Tilføj @outlook account i mobilens generelle Indstillinger -> Sky og konti -> Konti -> Tilføj konto. Vælg Microsoft Exchange ActiveSync og angiv mailadresse og adgangskode og tryk på log på. Indenfor 10-60 min skulle du gerne have fået synkroniseret dine kontakter i mobilens telefonbog (i mine forskellige tests tog det mindre end 10 min).
8. Installer outlook appen (gratis på mobil). Tilføj din @outlook account og evt andre mail accounts. Sørg for at dine kontakter bliver synkroniseret på din @outlook account fremover ved at gøre følgende (Outlook app Instillinger -> tryk på din @outlook account -> sørg for at synkronisering af kontakter er tilvalgt). Outlook appen er default sat op til ikke at slette dine mails, men blot arkivere dem i en separat mappe på din @outlook account. Dette kan ændres i outlook appen: Indstillinger -> Strygefunktioner -> tryk på Arkiver ikonet og vælg ”Slet” i stedet for.
COMPUTER:
9. Overfør alle kalenderaftaler og kontakter manuelt til din @outlook account (se afsnittet ”Internet” ovenfor).
10. Fjern al back-up og synkronisering af mails, kalender og kontakter
11. Tilføj @outlook account i PC-outlook.
Du er nu helt klar til 2 vejs sync 😊