Avatar billede obs Novice
09. november 2017 - 22:40 Der er 8 kommentarer

Anbefaling af antivirus program (freeware eller paid)

Hej,

Er begyndt at lede rundt efter en ny antiviruspakke da mit nuværende abonnement på F-Secure SAFE er ved at udløbe. Men jeg synes at det er lidt af en jungle da der er mange vurderinger og anmeldelser som stikker i alle mulige retninger.

Er der nogen som kan give deres anbefalinger til en pakke som giver god sikkerhed uden en masse bøvl (generende eller dårlig funktionalitet, skjult reklame, langsommelighed o.lign.) og som heller ikke koster hele spidsen af en jetjager i fald det er en betalt version.
Avatar billede J. Nielsen Ekspert
09. november 2017 - 22:53 #1
Langt hen ad vejen synes jeg windows egen antivirus fungerer fint, den forstyrrer aldrig.
Avg er en af de bedste gratis men har lejlighedsvis diverse pop-ups
Norton bruger jeg selv nu, men den forstyrrer også jævnligt.
Kaspersky har jeg brugt tidligere i betalingsversion, den er effektiv og forstyrrer aldrig.
Den fås også i en gratis-udgave nu
https://www.kaspersky.dk/free-antivirus

Det tyske blad chip laver "besten-liste" over næsten alle it produkter også antivirus
http://www.chip.de/bestenlisten/Bestenliste-Antivirenprogramme-Windows-2017--index/index/id/1422/
Her ligger Kaspersky i top.
Avatar billede INK Ekspert
09. november 2017 - 22:59 #2
Jeg bruger Avira i gratis udgaven. Giver minimal belastning af PC'en.
Avatar billede jalved Ekspert
09. november 2017 - 23:19 #3
Hvis du ikke bevæger dig ud i de meres lyssky sider af internettet, tror jeg, du er godt klædt på bare med den indbyggede i Windows - hvis du har Windows 10.

Men ellers med fx de gratis programmer som fx Avira, som #2 foreslår eller Kaspersky free, som jeg selv tidligere har fået foreslået af folk på Eksperten.

Af og til kan du så køre en online-skanner for lige at give maskinen et ekstra tjek-up. Kan også anbefale Dr. Web Cure it som ekstra scanner - det installerer ikke programmet, du henter det bare, og så kører du det.

Det vil også være en god ide at køre en Malwarebytes indimellem.
Avatar billede Slettet bruger
10. november 2017 - 00:10 #4
Jeg vil anbefale den jeg selv bruger Kaspersky Internet security. Prøv at læse produkt beskrivelsen Den fås stærkt nedsat hos e-Gear, som er e-mærket.
https://e-gear.dk/kaspersky-internet-security-1800.html
Avatar billede hanibald Mester
10. november 2017 - 01:53 #5
Computerworld har ca. en gang om måneden en artikel, der baserer sig på sidste nyt fra "AV-Comparatives". De viser typisk en graf for ca. 20 antivirus programmer. Blandt dem ligger Avast og Bitdefender altid med et meget højt sikkerhedsniveau. Den indbyggede Windows når typisk bare lige at komme med i den anden ende af grafen.
Både Avast og Bitdefender bruger en lille smule mere computerkraft end Avira, men næppe mærkbart.
Jeg bruger selv den gratis Avast. Den har sagt fyfy til mig nogle gange - og så er der ikke sket mere, når man bakker ud.
Avast forstyrrer en lille smule, men næppe mere end, at det er rart for at få bekræftet, at den stadig er der. Tidligere kom der en diskret popup (ca. 3 sek i nederste højre hjørne) hver gang databasen blev opdateret ca. hver 4 time. Den savner jeg faktisk.
Avatar billede claes57 Ekspert
10. november 2017 - 06:31 #6
Det første efter installation er, at sende en mail fra den pc til dig selv. Bare for lige at se, om programmet sætter en reklame ind. I givet fald kan det slås fra i programmets indstillinger. Modtager af mail fra dig er ligeglade med din opsætning, og skanner selv deres mail.
Avatar billede obs Novice
10. november 2017 - 18:29 #7
Tak for hurtig respons og gode forslag. Jeg tror, at jeg vil prøve Kasperskys betalte abonnement selvom de jo lige har været slæbt igennem en hacker-skandale.
Avatar billede Slettet bruger
10. november 2017 - 20:48 #8
Efter hvad Kaspersky selv fortæller, havde personen, som brugte computeren, installeret en ulovlig version af Office med noget hacker værktøj. Kaspersky fandt det og sendte det til analyse - det er jo det programmet skal.
Sandt eller falsk, jeg er ikke bange for Kaspersky. Et, eller flere?,  gratis antivirus programmer fortæller åbent, at de indsamler oplysninger om brugerne, og sælger dem til 3die part ,det ville jeg være mere bekymret for.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester