Avatar billede TTA Seniormester
15. februar 2018 - 11:05 Der er 1 kommentar og
1 løsning

Filer på micro sd-kort kan ikke slettes

Jeg har to micro sd kort siddende i mine to dash cams i bilen. Der er plads til ca. 5 timers optagelse, og kameraerne er indstillet til at lave filer à 3 minutter. Når kortet er fyldt, så sletter kameraet automatisk de ældste optagelser.

Nu kom så tidspunktet, hvor jeg havde brug for en optagelse af en vanvidsbilist, så jeg tog kortene ud af kameraerne. Det ene havde en fin optagelse. Det andet kamera derimod har ikke lavet nye optagelser i en måned.

Jeg begyndte så at se nærmere på kortet. Og der foregår noget mystisk. Når jeg sætter det i PCen, så får jeg en besked om at der er problemer med drevet, og at det skal scannes for at løse fejlen. Så trykker jeg ”scan og reparer”. Jeg får svaret ”Der er fundet fejl på dette drev – reparer drevet”. Det vælger jeg så at gøre. Jeg får så svaret ”Drevet er scannet. Der blev ikke fundet nogen fejl” Øhhh? Så trykker jeg ”Luk” – og får så igen ”Der er fundet fejl på dette drev – reparer drevet”. Sådan kan jeg så køre i ring i det uendelige – til jeg vælger at ignorere fejlen.

Jeg prøver nu at formatere drevet. Og får fejlen ”Formateringen kunne ikke fuldføres”.

Nu prøver jeg som sidste forsøg at slette alle mapperne med videooptagelserne manuelt. Det går også fint. Jeg sletter dem, de forsvinder, og ”højreklik, egenskaber” viser at kortet er tomt. Jeg tager det ud, sætter det i igen, får igen førnævnte fejlmeddelelse og kan til min store overraskelse konstatere at samtlige filer er genopstået på kortet, som fortsat ikke kan formateres! Hvad foregår der? Er kortet defekt?
Avatar billede Slettet bruger
15. februar 2018 - 14:47 #1
ja, det er defekt. det er frosset og kan ikke brænde flere filer. derfor bliver det ved med at vise de samme filer.
Avatar billede TTA Seniormester
16. februar 2018 - 14:39 #2
Jeg kom også frem til at det ikke var besværet værd at gøre mere ved det. Jeg fandt dog ud af at den type sd kort, jeg havde brugt til mine dash cams, ikke var velegnet, og det har nok været medvirkende årsag.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester