Avatar billede Anveni Juniormester
08. august 2018 - 21:54 Der er 1 kommentar og
2 løsninger

Skærm på Huawei virker ikke

Hej

Jeg har det seneste halve år haft en Huawei Mate 10 lite- telefon, som jeg er meget glad for. Desværre var jeg for nogle dage siden et fjols, da jeg tabte telefonen i vandet under en kanotur. Telefonen var de første timer efter " ulykken" umulig at få liv i, men efter nogle timer til tørring, virkede den igen. Den fik lov at ligge i yderligere et døgns tid i nogle ris ( som mange eksperter mener kan hjælpe), og da jeg efterfølgende startede telefonen, var den så god som ny. Den havde ingen problemer overhovedet, men efter et halv dag, virkede skærmen pludselig ikke. Og sådan er det stadig, selvom den har fået lov at ligge yderligere et døgn til tørre.
Jeg kan fint få lys og liv i skærmen, men jeg kan ikke trykke på noget som helst. Det er altså Touch-funktionen som er i stykker.

Er der nogen, der har en idé til hvad jeg kan gøre. Er telefonen død, skal jeg sende den til reparation eller skal jeg lade den tørre ydereligere?

Håber på svar
På forhånd tak!

/Anders
Avatar billede claes57 Ekspert
09. august 2018 - 09:56 #1
jeg gætter på, at det er elektronikken bag, og ikke selve skærm/touch, der er defekt, og så er vejen frem en ny (tjek din elektronik eller indbo-forsikring, om du er dækket)
Næste gang, så se efter IP68 i specifikationerne - så kan den klare ½ times tid i vand.
Avatar billede SineJ Novice
09. august 2018 - 12:33 #2
Det er næsten helt sikkert vand inde i mobilen, der har 'fået tid' til at lave kuks i elektronikken. Ristørring er typisk vejen frem med mobiler ja - havde du den skilt ad da den lå til tørre? Nu kender jeg ikke så meget til Huawei mobiler, og ved derfor ikke om det er muligt at skille dem ordentligt ad.
Min erfaring er at du ofte ikke kan stole på IP68 specifikationen... Men det giver selvfølgelig et prej om hvor hårdfør over for vand den er.
Hvis touch-funktionen er helt død, ville jeg nok vælge blot at anskaffe mig en ny. Jeg er ikke sikker på at den kan repareres, og hvis det er muligt bliver det formentlig en meget dyr fornøjelse, og du kan glemme alt om forsikring /garanti (modsat nykøb).
Avatar billede Anveni Juniormester
09. august 2018 - 23:01 #3
Jeg skilte telefonen ad, så meget som det kunne lade sig gøre. Men telefonen får lidt yderligere tid i ris.  Hvis ikke det hjælper, må jeg jo købe en ny :(

Tak for svar
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester