Avatar billede 1Dorte Guru
09. oktober 2018 - 09:32 Der er 9 kommentarer og
1 løsning

Søger gode ideer til digital fotoalbum

Jeg har i mange år fremkaldt en del billeder (digitalt spejlreflekskamera) og sat dem i album. Jeg har haft traditionelle fotolommer, hvor jeg så har skrevet en tekst fx ”8. oktober – Tur til knold-sparker-mark i et spændende land. Her mødte vi landmand knold, der fortalte om tobaksdyrkning… bla. bla.” og så kom der fx 5 billeder om det. For mig er billederne er en væsentlig del af fortællingen om mig og min familie. Jeg kan godt lide formen, hvor der både er lidt fortælling og billeder.
Ulemperne er:
•    Der er en vis tid imellem jeg får fremkaldt billeder, så fotoalbummet er lidt forældet. Når man fx lige har været ude at rejse, vil man gerne fortælle om det umiddelbart efter.
•    Det er ganske få, som kan se samtidigt i et fotoalbum – et tv muliggøre, at mange flere kan se det.

Jeg har sortere alle mine billeder i stifinder, og det vil jeg gerne holde fast i, da jeg har haft et par dårlige erfaringer af foto-programmer, hvor sorteringen er gået i vasken. Det er ikke nødvendigvis alle billeder, som skal med i fotoalbummet.

Jeg har ikke et behov for, at jeg kan dele dem på internettet/social medier eller lignende.

Gode ideer modtages med tak.
Dorte
Avatar billede larsini Seniormester
09. oktober 2018 - 09:57 #1
dette var måske noget https://www.fototime.com/fotoalbum

jeg har brugt det i mindst 10 år - kan se at det i dag koster usd 49.99 for en pro-version, men det fremgår osse af deres webside at man har en gratis version
Avatar billede mort1 Ekspert
09. oktober 2018 - 09:59 #2
Jeg bruger Google Drev som giver mulighed for både billeder og tekst, og man bestemmer jo selv om man vil dele med andre, dog giver Google Drev ikke de mange muligheder for at designe udseendet - Men hvorfor ikke lave en hjemmeside, den behøver du jo heller ikke at dele med andre, og der er uendelige muligheder for at designe udseendet. Du kan f.eks. med gratisprogrammet fra ServerPress.com lave hjemmesiden, så den kun ligger på din egen pc, og så er det hele ganske gratis.
Avatar billede 1Dorte Guru
09. oktober 2018 - 11:02 #3
Jeg skulle have skrevet, at jeg lægger vægt på, at det er yderst simpelt.

Jeg har overvejet at skrive teksten i Publisher eller Word og så konvertere filen til jpg. Herefter vil jeg beskære filen til 10 x 15 cm og ændre foto-tidspunktet, så min tekst kommer som et billede på det tidspunkt jeg gerne vil.

Jeg har tidligere hovedsageligt vist mine billeder kronologisk.
Avatar billede 1Dorte Guru
09. oktober 2018 - 11:02 #4
Hej mort1
Jeg er lidt modstander af fx Google Drev, da jeg ikke synes Google skal have rettighederne over mine billeder. Og i det hele taget bryder jeg mig ikke om, at mine filer ligger på nettet. Dertil virker det uoverskueligt, hvis alle billeder skal oploades, da jeg kun har langtsomt internet.

Hjemmeside-ideer er selvfølgelig en mulighed for tekst...
Avatar billede 1Dorte Guru
09. oktober 2018 - 11:03 #5
Hej larsini
Ved du, hvilke muligheder jeg har for at skrive en tekst i fototime?
Avatar billede madklub Guru
09. oktober 2018 - 11:23 #6
Google har ikke rettighederne over dine filer eller billeder.
Google Drev er en back-up - bare på nettet.
Har du en back-up af dine billeder?
Avatar billede larsini Seniormester
09. oktober 2018 - 11:29 #7
undertekster bruger jeg ikke men jeg har lige afprøvet undertekst og det virker fint, man kan i sagtens skrive en tekst som er længere end linie 1 og linie 2 i dette indlæg

jeg har været på waybackmachine og kan se at jeg har betalt usd 29,99 i 2004.... he he

jeg har næsten 9000 fotos liggende - virker fint og hurtigt

jeg ville afprøve den gratis version
Avatar billede 1Dorte Guru
09. oktober 2018 - 11:54 #8
Hej madklub

Ja, jeg har en back-up af mine billeder.


https://www.google.com/intl/da_ALL/drive/terms-of-service/
står bl.a.:

Når du uploader, indsender, gemmer eller modtager indhold til eller via Google Drev, giver du Google licens til at bruge, hoste, gemme, gengive, ændre, oprette afledte værker (f.eks. ved oversættelser, tilpasninger eller andre ændringer, som vi foretager, så dit indhold fungerer bedre sammen med vores tjenester), kommunikere, udgive, offentligt udføre, offentligt vise og distribuere sådant indhold i hele verden. De rettigheder, du giver via denne licens, vedrører kun drift, promovering og forbedring af vores tjenester og til at udvikle nye tjenester. Licensen fortsætter, selvom du stopper med at bruge vores tjenester, medmindre du sletter dit indhold. Sørg for, at du har de fornødne rettigheder til at give os denne licens til indhold, som du indsender til Google Drev.

Jeg ønsker ikke at starte en diskussion. Du må kalde mig stændig, men fornuværende vil jeg ikke oploade mine billeder til Google Drev.
Avatar billede 1Dorte Guru
09. oktober 2018 - 11:55 #9
Larsini
Jeg skal lige have lidt tid til at lege.
Mvh Dorte.
Avatar billede Slater Ekspert
09. oktober 2018 - 14:01 #10
#8: Lige før det du citerer står der tydeligt:
"Du beholder ejerskabet over eventuelle immaterielle rettigheder, som du har til dette indhold. Kort sagt: Det, der tilhører dig, bliver ved med at være dit."

De rettigheder de kræver giver god mening. Hoste, det er naturligvis for at kunne opbevare dem. Ændre, det er for at kunne nedskalere dem eller ændre billederne i deres egen editor, når du beder om det. Offentligt vise og distribuere, det er hvis du selv trykker på del-knappen for bevidst at udgive et album eller billede til offentlig visning.

Google gør ikke nogle af de ting selv, men de er nødt til at kræve rettighederne til det, for at kunne tilbyde dig de muligheder de har.

Ikke dermed sagt at Google er flinke og ansvarsfulde og aldrig ville sælge telemetri omkring dig videre. Men det sker altså ikke med dine billeder og lignende med mindre du eksplicit beder dem om at gøre det.

Naturligvis dit eget valg om du vil bruge dem, men dit argument holder altså ikke.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester