Avatar billede TTA Seniormester
22. december 2018 - 15:54 Der er 13 kommentarer og
1 løsning

Overførsel af apps til ny telefon

Jeg har netop købt en OnePlus 6T til at afløse min LG G3.

Jeg har fået overført Googleindstillingerne, Gmail etc. til den nye telefon. Jeg har manuelt flyttet alle mine billeder til en PC, da de ikke behøver blive overført.

Men jeg kan ikke overføre mine apps, og de indstillinger mv., jeg har på min LG.

På den nye telefon wifi, data og bluetooth slået til. På den gamle telefon er data, bluetooth og et wifi-hotspot aktiveret.

På den nye telefon er der i underretninger besked om ”Appopdateringer er klar (1,7 GB) Opret forbindelse til wifi”. Trykker jeg på den, så skriver den blot ”venter på wifi”. Den kan ikke finde hotspottet, selv om min LG siger at OnePlus 6T er tilsluttet.

Hvordan får jeg overført apps’ene? Jeg er løbet tør for idéer:
•    Der findes ikke et kabel, man kan forbinde de to telefoner med
•    Bluetooth er ikke en valgmulighed til overførsel
•    Wifi virker ikke

Er jeg bare nødt til at downloade alle apps manuelt igen?
Avatar billede TTA Seniormester
22. december 2018 - 16:53 #1
Jeg har prøvet alskens data-overførsels-apps fra Google Store - ingen af dem virker, eller de forlanger wifi/WLAN.
Avatar billede 220661 Ekspert
22. december 2018 - 17:01 #2
Har du prøvet app der hedder Clone phone?
Mener da jeg overførte fra Samsung 4 mini til S6 at jeg kunne overføre over Bluetooth
Avatar billede TTA Seniormester
22. december 2018 - 17:28 #3
Ja, jeg har prøvet de fleste af dem, og de virker ikke, da de er mærkebestemt.
Avatar billede 220661 Ekspert
22. december 2018 - 17:47 #4
Den jeg brugte er så vidt jeg husker til Huawei men virkede allogevel på Samsung
Avatar billede Slater Ekspert
22. december 2018 - 17:56 #5
OnePlus 6T kommer med en indbygget app til at overføre apps. Det ved jeg da jeg selv har en.

Men det lyder som om opretters problem er med forbindelsen.
Avatar billede TTA Seniormester
22. december 2018 - 18:34 #6
@Slater: Ja, jeg fandt omsider ud af at telefonen har en app til formålet. Men når man ikke ved det... ;)

Jeg har nu fået overført alle apps'ene, og jeg kan da også gå ind i en menu og se dem, se indstillinger mv. Men - jeg kan hverken lægge dem ud på forsiden af skærmen, eller åbne apps'ene... meget mystisk!
Avatar billede TTA Seniormester
22. december 2018 - 19:08 #7
Og inde i Google Store ligge samtlige apps og venter på wifi (der ikke virker på telefonen). Så selv om telefonen så ud til at importere apps'ene, så er det kun tomme "skaller" af apps'ene,den har hentet. Android dikterer at jeg død og pine SKAL have wifi for at kunne flytte mine apps! Da det ikke er en mulighed, så er jeg tvunget til at downloade samtlige 41 apps på i alt 1,7 GB manuelt - og bagefter justere indstillinger i hver enkelt. Og al historik i apps'ene går naturligvis tabt.

Det er virkelig for ringe af en så ny og dyr telefon.
Avatar billede TTA Seniormester
22. december 2018 - 19:11 #8
Jeg har i desperation forsøgt at opsætte et wifi-hotspot på min PC, og ad den vej kunne hente de påkrævede data. Og jeg fandt da også en vejledning til dette. Men jeg nåede ikke langt i kommandoprompten, før jeg fik at vide at jeg ikke har administratorrettigheder til det, selv om jeg er den ENESTE, der bruger PCen! Men der er åbenbart indbygget en funktion, der gør at jeg ikke selv bestemmer over min PC...
Avatar billede Slater Ekspert
22. december 2018 - 19:18 #9
#7: Ah, rolig nu - det er altså for din egen skyld at Google Play ikke automatisk downloader apps over mobildata, da det typisk koster penge. Du kan slå det fra i indstillinger for Google Play. Ud over det er Google Play app'en nøjagtig den samme på alle Android-telefoner, så prisen har ikke rigtig noget med det at gøre.
Avatar billede TTA Seniormester
22. december 2018 - 20:09 #10
Jeg tvivler nu på at Google eller nogen andre gør nogen for min skyld – medmindre jeg betaler for det! På min forrige LG mobiltelefon var det sådan, at hvis der skulle laves større opdateringer, så kunne jeg ikke downloade via almindeligt mobildata; den nægtede simpelthen at foretage opdateringer på andre måder end via Wifi. Det blev da også telefonens død, fordi den ikke længere kunne systemopdateres.

Jeg har nu været inde i Google Play, og i ”Indstilling for download af apps” valgt ”Vis alle netværk”. I ”Opdater apps automatisk” har jeg valgt ”Via alle netværk”.

Men i oversigten står der under samtlige apps stadig ”Venter på Wi-Fi…” – og jeg kan IKKE vælge noget andet, herunder mobil data – apps’ene vil og skal have et Wi-Fi… der vel at mærke ikke er mit eget Wi-Fi hotspot.... Jeg begriber det virkelig ikke!

Min kone bruger lystigt dette Wifi hotspot til at se film, opdatere etc på sin telefon – der har aldrig været problemer. Men en spritny OnePlus kan ikke finde ud af at bruge det…
Avatar billede TTA Seniormester
23. december 2018 - 11:48 #11
Det har desværre vist sig at være umuligt at overføre apps fra en LG G3 til en OnePlus 6, uanset overførselsmetoder. Der er forsøgt wifi, apps til overførsel mellem telefonerne og apps, der har en PC som mellemled. Intet af det fungerer. Sidstnævnte meddeler "runtime error" på samtlige PC-programmer, så PCen kan/vil ikke arbejde sammen med denne type programmer.

Der er kun manuel download af apps'ene tilbage, med tab af ALLE data, billeder, informationer, kontaktpersoner etc.

Jeg er ikke imponeret af teknologien anno 2018.
Avatar billede Slater Ekspert
23. december 2018 - 15:36 #12
#11: Det gik stadig 100% uden problemer for mig, så jeg vil stadig sige du nok bare har været uheldig.

Det hjælper dig naturligvis ikke, men al teknologi vil opleve problemer engang imellem. Jeg håber da du giver det en chance til, og ikke lader det permanent farve dit indtryk af et stykke kram, du har givet omkring 4000 kr for.
Avatar billede TTA Seniormester
23. december 2018 - 17:02 #13
#12: Jeg har haft mange telefoner gennem tiderne. Og ud af de sidste 5 købte telefoner, så har de 4 været behæftet med alvorlige fejl. Så ja, jeg har nok bare uheldig igen.

Jeg har ikke i sinde at beholde dette makværk af en telefon - jeg vil til gengæld advare alle, jeg kommer i nærheden af, om ikke at købe dette stykke bras - som jeg i øvrigt har givet 5.400 kr. for. Pris er tilsyneladende ikke lig med hverken kvalitet eller funktionalitet.

Telefonen ryger retur snarest muligt. F***, hvor er jeg dog skuffet.
Avatar billede Slater Ekspert
23. december 2018 - 17:23 #14
#13: Ja, jeg har den som sagt selv, og det er en glimrende telefon. God CPU, mest RAM af alle i klassen, godt kamera, SD expansion, en af de største screen-to-body ratios på markedet, god skærm, solid byggekvalitet, lav pris i klassen og tæt på stock Android - der er absolut intet galt med den telefon, og jeg kan varmt anbefale den.

Hvis du synes den er så dårlig, har du enten fået en fejlbehæftet, eller også forstår du den bare ikke og overreagerer lidt.

Dog har du givet overpris for den. Den koster 4200 kr for den almindelige og 4500 for den med 8 GB RAM som jeg har. Den allerdyreste model koster 4800 kr.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester