Avatar billede milter Ekspert
14. september 2020 - 18:09 Der er 6 kommentarer og
4 løsninger

Eksperter med loddeerfaring?

Jeg skal i gang med at skifte opladelige batterier i en Braun 7540 barbermaskine med en del år på bagen. Batterierne, 2 stk. AA 1,2 volt NiMH, skal loddes fast på en printplade, og nu er jeg kommet lidt i tvivl om, hvordan jeg bedst undgår at stege printpladen og batterierne.

Jeg har loddet en del gennem tiderne, men aldrig på en printplade. Jeg har en 60 watt loddekolbe af ukendt mærke med en loddetip, som efter min mening er for stor (ca. 5 mm)  og en Weller 15 watt med en spids på ca. 3,5 mm. Begge er uden temperaturregulering. Jeg mener at have læst mig frem til, at det vigtigste er at have en tilstrækkelig høj temperatur med så kort som mulig  kontakttid som muligt for at undgå at riste printpladen.

Så nu er mit spørgsmål til jer med erfaring i den slags lodninger: Er en 15 watt loddekolbe ok til det formål, eller skal jeg op på f.eks. 30 watt?

Jeg har brugt videoen herunder til at finde ud af, hvordan barbermaskinen skal skilles. Han anbefaler en ret høj temperatur:

https://www.youtube.com/watch?v=GmeKo4xM-5E
Avatar billede ErikHg Ekspert
14. september 2020 - 18:33 #1
Jeg er ikke meget inde i lodning, men har fundet noget fra DTU du måske kan finde interessant:

http://bme.elektro.dtu.dk/jw/jwpublic/courses/jw001/introduktion_til_lodning_jw001_rg.pdf
Avatar billede milter Ekspert
14. september 2020 - 18:47 #2
#1.
Tak. Jeg har læst flere vejledninger af den slags, men jeg er endnu ikke stødt på et entydigt råd om, hvordan man bedst undgår at riste printkortet. F.eks. anbefales der i dit link at man skal:

1: Vælg laveste temperatur til opgaven
2: Vælg størst mulig spids til opgaven

Det er det modsatte af, hvad personen i mit link anbefaler, så ...???  :-)
Avatar billede ejvindh Ekspert
14. september 2020 - 20:22 #3
Jeg har loddet på mange printplader gennem årene, og jeg skal indrømme, at jeg har aldrig holdt øje med, hvor mange watt min kolbe har været på. Men jeg har godt nok aldrig oplevet det som et problem, at man kunne "riste" printkortet. Noget helt andet er naturligvis hvis man har med IC'ere og visse andre komponenter at gøre. Men selve printkortet plejer at være solidt nok.

Jeg vil ikke afvise, at man faktisk /kan/ brænde et printkort af, men eftersom jeg ikke har gjort det i alle de år, selvom jeg ikke har vidst, at man skulle passe på med det, tænker jeg det indikerer, at det nok ikke er så sandsynligt. Det bekræftes vel også lidt af de tanker han har i videoen om at sætte max knald på.
Avatar billede 220661 Ekspert
14. september 2020 - 21:36 #4
Har ikke erfaring i at lodde på print.
Men for mig virker det logisk med forholdsvis kraftig varme på et lille område i kort tid, for at beskytte det omlæggende på printet.
Og det er det som den indledende video i #0 viser
Avatar billede Peter Guru
15. september 2020 - 11:35 #5
Jeg har engang lånt en loddepistol og har afsat en klat loddetin i hver ende af et AA batteri og sørget for at det flød. Herefter har jeg loddet færdig med med min 50 watt Veller. Det virker stadig og var på fire NiMH batterier. Det går hurtigt med at varme op med en loddepistol. Det skader ikke at lade batterierne køle ind i mellem.
Avatar billede milter Ekspert
17. september 2020 - 18:38 #6
Så er der kommet en afslutning på spørgsmålet. Jeg havde, som Christian i  Thomas Winterbergs film, ”Festen”, to taler. Den ene lød sådan:

”Så kan jeg efter 4 dage igen barbere mig. De gamle batterier blev erstattet med nye, og alt gik problemløst”.

Sandheden er desværre lidt anderledes. Det er sandt, at de gamle batterier blev fjernet og nye loddet på plads. Alle lodninger var tilsyneladende fine, men da jeg nåede til punktet, hvor det hele skulle samles igen, blev mine næsebor ramt af en umiskendelig lugt: Duften af en printplade, hvor et eller andet er blevet alt, alt for varmt kombineret med røg.

Summa summarum: En ny barbermaskine er blevet købt i dag :-)
Avatar billede milter Ekspert
17. september 2020 - 18:40 #7
Tak for alle kommentarer :-)
Avatar billede 220661 Ekspert
17. september 2020 - 20:02 #8
Øv. Men godt du igen kan barbere dig 😎
Avatar billede Peter Guru
18. september 2020 - 18:51 #9
Det er godt at være garderet og barberet!
Avatar billede Peter Guru
23. september 2020 - 10:46 #10
Jeg har haft en 75 w loddekolbe jeg kom til at lægge på et tin askebæger. Jeg var ikke populær i et par dage.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester