Jeg arbejder med en del xl ark og worddokumenter, hvor jeg kan åbne og tilføje/tilrette etc og gemme under samme navn. Men pludselig er alle dokumenter skrivebeskyttet, og jeg kan kun tilføje /tilrette hvis jeg gemmer dokumentet under et nyt navn, hvilket ikke er særligt smart i mit tilfælde Kan nogen hjælpe med at fjerne skrivebeskyttelsen
Også her kan du bruge fanen "Gennemse" og finde "Begræns redigering/beskyttelse.
Du kan også bruge denne løsning: kontroller filegenskaber ved at højreklikke på filen og vælge Egenskaber. Hvis attributten Skrivebeskyttet er markeret, kan du fjerne markeringen og klikke på OK.
Foreløbig tak for svaret, men jeg kan ikke finde knappen "gennemse" hverken i xl eller words. Jeg kan finde indstillinger men her står ikke noget om skrivebeskyttelse
Foreløbig tak for svaret , men jeg kan ikke finde knappen"gennemse" i xl eller words. Jeg kan finde indstillinger, men her står ikke noget om skrivebeskyttelse
jeg har et pudsigt eksempel - i onedrive havde jeg slået sikkerhedskopiering af dokumenter til (så jeg bla kunne gå ind til en ældre version, i stedet for at overskrive hver gang). Det gjorde så, at nogle programmer ikke kunne gemme i dokumenter/billeder, mens andre kunne.
Det er Windows jeg bruger.Når jeg går ind på et dokument i xl, som jeg ønsker at overskrive/tilrette trykker jeg i øverste venstre hjørne på" filer" derefter på "oplysninger" hvor der bl.a. kommer et felt hvor der stå "Gem som" og "skrivebeskyttet projektmappe" "dennee mappe er åbnet i skrivebeskyttet tilstand . . . . . " Ifølge oplysninger fra nettet skulle skrivebeskyttelsen forvinde ved at trykke på feltet men ingenting sker. jeg kan stadig ikke finde fanen "gennemse"
Når du ikke kan se fanen "gennemse", har du nok ikke slået denne funktion til og du kan måske over værktøjslinjen kun se "Filer" og "Hjem". Hvis min antagelse er korrekt, bør du tilføje de manglende faner, da de giver dig en masse ekstra muligheder. Du bør have fanerne: "Hjem", "Indsæt", "Sidelayout", "Formler", "Data", "Gennemse" og "Vis" i Excel. Det får du ved at klikke på "Filer" og så nederst i rullegardinet på "Indstillinger". I vinduet, der åbner klikke du på "Tilpas båndet" - her kan du i højre side sætte flueben i felterne ud for det du ønsker af faner. I Word bør du have fanerne: "Hjerm", "Indsæt", "Design", "Sidelayout", "Referencer", "Forsendelser", "Gennemse" og "Vis"
Yderligere et par spørgsmål: Gemmer du på din PC eller gemmer du filerne i skyen f.eks. Onedrive? Din Officepakke er vel aktiveret?
Noget helt andet er, hvorfor du klikker på "Filer" > "oplysninger" ? Der ligger jo ikke nogen funktioner, som du ønsker at bruge.
Du har vel et ikon i dit dokument (ligner en diskette), hvor du kan gemme de ændringer du har foretaget. Når du klikker på det ikon, er dokumentet jo allerede ændret og du kan bare klikke på krydset øverst til højre for at lukke dokumentet. Hvis du derimod ønsker at gemme dokumentet under et andet navn med rettelser, når dit nuværende dokument hedder f.eks "Mine sange" og du vil gemme det som "Kristians sange", så skal du klikke på "Filer" og derefter "Gem som". Der får du mulighed for at ændre filnavnet og hvor den skal gemmes.
Grunden til at du ikke kan se fanerne kan også ligge i at du har klikket dem væk. Hvis der er flueben i de anførte felter, kan du få faner og værktøjer vis ved i dokumentet at klikke på den lille kasse med pil mellem spørgsmåls- og minustegnet øverst til højre. Her får du så nogen muligheder og du bør vælge den, der hedder: "Vis faner og kommandoer"
jeg bruger Windows 10 og offisepakken udgave til hjemmet 2003. Når jeg følger din anvisning og er inde på et dokumen der skal overskrives/tilrettes og klikker <filer<indstillinger<kommer et vindue "generelle indstillinger for arbejde i Exel" Her er der ingen knap der hedder <tilpas båndet< hvorfor jeg går i stå her. Mine faner i Exel hedder Filer, Startside,Indsæt og Formler. I word hedder de Filer, rediger,vis ,indsæt,formater,funktioner,tabel vindue hjælp. Jeg gemmer på min PC
Der skete meget store ændringer i de næste versioner, der kom efter 2003 og det er over 10 år siden jeg har set 2003 udgaven, så det kniber lidt med at huske, hvordan skrivebeskyttelse virkede dengang, men jeg prøver.
Hvis du holder musen hen over "Funktioner" eller måske skal du klikke på den, så skulle funktionen beskyttelse komme frem. Her skal du vælge "Hele arket" og derefter fjerne alle flueben.
Jeg håber, at det giver løsningen - ellers må jeg desværre melde pas, da de andre løsninger jeg kom med, først virker fra version 2010 ( måske 2007) og jeg nu kun har 2016.
Det burde egentlig ikke have betydning mht dit problem, men Microsoft understøtter siden 13. oktober 2020 ikke længere Office 2010. D.v.s. at der ikke længere kommer opdateringer til den version. Prøv at højreklikke et tomt sted i værktøjsbåndet og se om du måske ad den vej får mulighed for at se "tilpas båndet" og du så kan sætte flueben i faner som nævnt tidligere og derefter bruge tidligere råd mht skrivebeskyttelse. Det er længe siden, jeg har brugt 2010, så jeg ved ikke om det vil virke for dig. Du kan selvfølgelig også købe en ny udgave eller abonnere på deres office 365, men hvis du synes det er for dyrt, så kan du downloade OpenOffice gratis og det kan stort set det samme som pakken fra Microsoft. Du kan, for at undgå evt. problemer ved skiftet, åbne dine Excel filer og så ændre filnavnet til endelsen .ODT - det er det format OpenOffice arbejder med.
Jeg vil nu gå igang med dine forslag. Tusind tak for din hjælp, jeg håber det kommer til at virke. Tak for dine udførlige kommentarer/forslag og tålmodighed med en "ikke nørt" God jul
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.