Avatar billede Henrikoestergaard Praktikant
06. januar 2021 - 20:08 Der er 2 kommentarer

Google mesh hopper af og på i tide og utide

Kære panel

Jeg bor i et langt hus, og fik kun skudt Wi-Fi ud fra YouSees standardrouter, som var installeret i den ene ende af huset, hvor signalet kom ind.

Da det selvsagt ikke fungerede ordentligt nede i den anden ende af huset, investerede jeg derfor i et Google Nest WiFi system med to adgangspunkter. Jeg koblede Google routeren til standardrouteren, forbandt med et adgangspunkter midt i huset, og det sidste nede i den fjerne ende af huset. Derefter slog wifi-signalet fra på Yousee-routeren, og fik koblet alle mine devices til det nye mesh-netværk. Jeg har kørt forbindelsestest i Google Home-appen og den skriver, at forbindelsen er super god. Jeg har kørt hastighedstest med et acceptabelt resultat ift. det internet, jeg har. Alt fungerer egentlig fint, også nede i den anden ende af huset. Men lykken varede kort...

Mens jeg sidder på nettet og fx læser på Computerworld forum, kan den pludselig ikke indlæse siderne. Efter et par forsøg kommer nettet igen, og så kører det videre. Det samme problem oplever jeg også, når jeg streamer på mit tv, at den har udfald i forbindelsen. Selv afgangapunktet lyser orange i ny og næ, fordi den har mistet forbindelsen.

Jeg har prøvet at nulstille hele skidtet, jeg har flyttet rundt på adgangspunkterne, jeg har endda fået flyttet hovedrouteren fra yousee og Google Mesh routeren op på loftet, så den nu er beliggende midt i huset. Stadig uden held.

Det er så skidt, at jeg hellere vil bruge den sløve forbindelse fra Yousee-routeren, frem for det ustabile netværk, Google Mesh laver.

Skal jeg bare give op og sælge skidtet, eller har I nogle gode bud på en løsning?

Et desperat kald på hjælp,
Henrik Østergård
Avatar billede ole_madsen Ekspert
06. januar 2021 - 20:35 #1
Jeg kan nok ikke hjælpe, men kun berette at jeg har brugt samme hardware i samme situation. Dog brugte jeg det ældre system, også med router og 2 adgangspunkter - og bagerste punkt havde (iflg. min søn) det med at være langsomt. Det har jeg ikke selv haft problemer med, måske fordi jeg bruger det til mindre end han gjorde - og deciderede udfald mener jeg ikke vi har haft.
Jeg opgraderede derfor det gamle system med et sæt som dit, og satte den ny router på, og satte de gamle punkter op, så der kom et enkelt punkt mere på. Nu er der slet ingen problemer noget sted i huset.

Moralen er - nej, jeg tror ikke du skal give op, men du kan evt. prøve at kontakte Googles support, og høre om de kan hjælpe med at finde ned til nogle logfiler. Et eller andet sted må det kunne ses, hvad der er galt.
Avatar billede ebea Ekspert
06. januar 2021 - 21:14 #2
Har selv kørt med Google Mesh systemet i en del år. Og jeg har oplevet samme problem som du omtaler. Og det jeg har fundet ud af, fra utallige eksperimenter, er at selv om man opstiller sine enheder så der er forbindelse imellem, og det kører, så kan selv en lille ændring i rummets indretning (dør der står åben/lukket, ting som ændrer placering o.s.v.) være nok til at forbindelsen kan ryge af.

Og det eneste der hjælper, er at omplacere enheder, eller tilføje flere. Men i mit eget setup, endte det op med et meget stort antal enheder.

Så da TDC fik 5G dækning i hele Danmark, hoppede jeg på en ny internet forbindelse på 5G nettet (Telmore), med en helt ny type 5G Router fra Huawei, som har en ganske enorm WiFi dækning.
Så jeg gik fra en gammel Huawei Router, plus 7 Google Mesh enhder for at dække huset, til nu kun at have den nye Huawei router, som dækker hele huset, uden problemer eller udfald.

Så det som du måske bør overveje, inden at du investerer i flere Mesh enheder, så at kigge på andre muligheder.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester