Avatar billede simone007 Juniormester
10. marts 2021 - 13:04 Der er 9 kommentarer og
1 løsning

Skal jeg udskifte NAS til ny eller cloud?

Jeg har en Diskstation DS212J som står tændt døgnet rundt. Jeg kan desværre ikke huske hvilken HD jeg satte i, men det var en i god kvalitet - mener at det er 1 TB.
Den har nu kørt i ca. 7-8 år uden problemer.
Da vi gemmer alle vores billeder på den, begynder jeg at blive lidt nervøs for om den mon bryder sammen på et tidspunkt. (jeg har dog lavet backup).
Mit spørgsmål er derfor om jeg bør købe en ny inden det sker? Eller om der nu findes cloud løsninger som er lige så gode og billige?
Den skal primært bruges til billeder og private filer. Pt. fylder billederne ca. 100 Gb, og der kommer hele tiden flere til. Andre filer fylder minimalt.
Det jeg godt kan lide ved DS er den nemme måde at tilgå billederne og filerne på, fx via DS Photo, og at jeg ikke behøver være på mit netværk for at gøre det.
10. marts 2021 - 13:12 #1
nas køre du Raid ? så har du lidt sikkerhed på
Avatar billede simone007 Juniormester
10. marts 2021 - 13:29 #2
Nej. Ikke raid
Avatar billede Rune1983 Ekspert
10. marts 2021 - 13:51 #4
I og med du ikke bruger mere end 100 gb på billeder kunne du køre cloud station på din NAS og synkornisere den op mod en mappe på din computer. Så vil du altid have billederne begge steder.
Når din PC tændes vil den kigge og synkronisere sig selv. Dog skal din PC tændes en gang imellem for at tag backup på denne måde. Men du vil så have billeder liggende 2 steder.
Bruger selv synology NAS hjemme. Jeg køre raid som Overgaard1654 snakker om. Der anvender konen og jeg DS File appen til backup af mobil telefonen. Den er genial til at synkronisere billeder fra telefon til NAS. Anvender DS File grundet den kan synkronisere video og foto.
Avatar billede wjens Guru
10. marts 2021 - 13:53 #5
Den går i stykker på et tidspunkt, men måske har den adskillige år endnu. Måske ikke. Jeg ville overveje udskiftning, dublering eller på anden måde flere kopier.

Check om du har plads på OneDrive.

Check også at disken er sat til sleep, når den ikke er i brug. Så holder den stille i de timer I ikke bruger den (forlænger levetiden). Jeg tror ikke det var default på 212'eren.
Avatar billede claes57 Ekspert
10. marts 2021 - 14:53 #6
personligt har jeg valgt onedrive (via office365 abonnement har jeg 1tb plads der)
på pc har jeg så flytte dokumenter og billeder mapper til onedrive-mappen, så jeg har dem stadig lokalt, og har onedrive som automatisk backup (+ tilgang fra telefon og tablet)
Avatar billede simone007 Juniormester
10. marts 2021 - 15:36 #7
Hvis jeg udskifter den, så bliver det nok Synology igen.
Fx DS220j.
Spørgsmålet er dog om jeg får noget ud af en nyere Diskstation eller om jeg bare skal sætte en ny HD i den jeg har?
Avatar billede claes57 Ekspert
10. marts 2021 - 16:11 #8
bare skift disken - da den også kan 2½", så ville jeg sætte en ssd på 1tb i. Mindre strømforbrug, og lydløs (pånær det som DS212J i sig selv larmer)
fx https://www.proshop.dk/SSD/Samsung-860-EVO-25-SSD-1TB/2634275
Avatar billede ole_madsen Ekspert
10. marts 2021 - 18:10 #9
Alt afhænger af din økonomi, og lyst til selv at styre din NAS.

Du har ingen sikkerhed i dag - der er fine forslag om at synkronisere over på PC - og for den sags skyld kan du også synkronisere ud i skyen...

Jeg har personligt været på samme "togt" for noget tid siden, og har valgt at købe ny Synology NAS med ekstra diske, så jeg kører RAID på denne. Dermed er jeg sikret mod fejl på en af diskene.
Til at bakke det op, har jeg sat min gamle NAS op som backup NAS - og her tager jeg en gang om ugen automatisk backup fra den ny til den gamle.

Men med til den historie hører også at jeg bruger NAS´en til lidt mere end bare fotos... jeg har ca. 16TB data liggende og rode.

Med dine 100+GB data ville jeg også helt klart overveje Google Drive eller Microsoft OneDrive. 1-2GB af deres plads koster meget lidt i forhold til en ny NAS og diske - men udjævnes selvfølgelig ad åre. Når det sikkert er tid til ny NAS og diske :-) - men til gengæld slipper du for al vedligehold af din egen NAS, og et cloud storage koster heller ikke strøm. (Ikke at en NAS bruge rmeget, men alligevel...). Har du ikke selv leget med at dele albums, og derfor har det rette setup på din eksisterende NAS, vil du også opdage at det er uendelig let at dele fotoalbums med venner og bekende fra cloud-drev.

MEN - man overlader sin data til "skyen". Jeg har en lille paranoia om at de risikerer pludselig at lukke, eller kapre din data. Sandsynligheden er nok meget meget lille, men alligevel et af mine egne argumenter for at holde data lokalt. Så er det min data, og jeg bestemmer 100% over det.

Endelig skal du overveje hvor meget data er værd... - hvad hvis en hacker kommer på dit netværk? - eller du bliver ramt af en krypto-locker, der krypterer alle filer der kan findes på netværket?

Kører man med backup og versionsstyring, er det ret let at få gendannet krypterede filer (men ubelejligt). Versionsstyring er standard i skyen, i hvert fald hos de store operatører.

Der er nok at tænke over og overveje :-) - god fornøjelse.
Avatar billede claes57 Ekspert
10. marts 2021 - 19:20 #10
#9, og lige der, mht sikkerhed. Hvordan kan fx microsoft med x mio brugere hackes lettere end en Synology. Alt andet lige, så tror jeg, m$ investerer mere i sikkerhed.
Der er flere hackere, der går efter microsoft, men m$ har også flere it-folk ansat til at imødegå det. For den almindelige bruger uden data på regerings-niveau, så er onedrive nok ok. Jeg har selv under 100gb data, så det, at lave et dobbelt nas-system er nok vildt, og det gælder for de fleste private brugere. 16tb data er vildt. Mange firmaer har langt mindre.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester