Avatar billede carl Novice
25. april 2021 - 18:15 Der er 10 kommentarer og
2 løsninger

spørgsmål om min gaming PC

Hej mit navn er Carl og er en dreng på 14 år. Jeg har et rigtigt stort spørgsmål jeg er nødt til at få svar på angående min computer.



Jeg har en Fierce PC, der er blevet konfigureret. Her er alle oplysningerne om den: AMD FX-4300 quad core processor, Nvidia geforce GTX 1050, 2X 8 GB DDR3 RAM, gigabyte ga-78lmt-usb3 r2 (motherboard), Atx 500-b power supply og kølerne kan jeg desværre ikke navnet på. Derudover bruger jeg en V246HL skærm 60Hz 1920 x 1080 og 5ms responstid. En ting mere er at mit headset er rimelig fordærvet. Det er et hyper X Cloud Stinger.

Hvad mit problem er:

Jeg spiller rigtig meget og har derfor også brug for en nogenlunde PC. Problemet er bare at min computer har svært ved at trække nogle af de spil, jeg spiller. Jeg spiller fx spil, som Titanfall 2 og Battlefront 2. Ved begge spil oplever jeg tit problem med lyd og frame drops. I Titanfall 2 hakker min lyd, men til gengæld oplever jeg ingen form for ´´lag´´ med selve spilet. I battlefront 2 går det begge veje. Nogle gange cutter min lyd, så jeg slet ikke kan høre noget og får samtidigt nogle gange frame drops. Når jeg så spiller nogle af de her ´´tunge´´ spil, går jeg nogle gange ind på jobliste, hvor jeg ser at min processer koger totalt (vi snakker at den ligger og svinger oppe ved 80-100%). Derudover en lille note, jeg har dog samtidig med at jeg spiller de her spil et program, der hedder discord åbent, hvor jeg taler med mine venner. 

Håber I kan hjælpe mig.



Mvh Carl
Avatar billede claes57 Ekspert
25. april 2021 - 19:09 #1
da jeg ikke kender dine forældres indkomst, så 'lev med det'.
Du vil altid kunne 'få' en dyrere pc med flere kræfter - men hvem skal betale, og vil du bruge mig som forklaring til dine forældre for, at du behøver en opgradering?
Giv mig email til dem, og jeg skriver bare et NEJ tilbage.
Du bliver måske konfirmeret eller tilsvarende, så brug dine egne penge - og pt, så kan du slet ikke købe et gamer-grafikkort - de bliver alle solgt til bitcoin-produktion.
Avatar billede carl Novice
25. april 2021 - 19:31 #2
Kære Claes57

Carls mor/Sine: Jeg kan på ingen måde forstå, hvorfor du svarer, som du gør. Min søn og jeg har sammen brugt mange timer for at se, om vi selv kunne finde en løsning.  Jeg er på ingen måde computerekspert, og derfor fandt jeg dette site, hvor man kunne bede om hjælp. Min søn har selv researchet på problemet, min søn har selv skrevet brevet her på siden. Hvis dit svar er den hjælp, man kan forvente at få her, så tænker jeg, vi er bedre tjent med at finde andre muligheder. Tusind tak for din indsats. Fortsat god søndag, Carls mor: sine.lyons@gmail.com
Avatar billede claes57 Ekspert
25. april 2021 - 20:07 #3
Som jeg skrev - opdatering af grafikkort er pt umuligt - tag en slapper, og vent på, at der kommer nyt. PT opkøbes alt af dem, der miner bitcoins. Det er umuligt, at få bedre data i spil når alle relevante varer er udsolgte.
Headset kan skiftes, og jeg har set annoncer på en udklapbar grøn baggrund, som kan sidde på ryglæn - det giver mulighed for at have en personlig baggrund når man er på teams/zoom osv. Alt andet er ikke til at betale.
https://www.proshop.dk/Grafikkort bare til info - tåbelige priser.
Avatar billede carl Novice
25. april 2021 - 20:13 #4
Så du mener, at mit grafikkort er problemet?
Avatar billede claes57 Ekspert
25. april 2021 - 20:21 #5
Jeg har ikke set efter, om det kan betale sig med en skærm med hurtigere opdatering.
Men noget kan klares med skærmindstillinger. Hvis du fx på skærm skruer op i gamma fra 1 til 1,2, så vil du kunne se flere nuancer i sort, og dermed se skjulte fjender lidt før. Det er gratis at prøve.
Og så måske et headset med 'rum'virkning, så du kan skelne forskel på det, der er foran, og så bagfra kommende ting (angreb).
Noget som denne udgåede vare https://www.philips.dk/c-p/SHG8200_10/pc-spil-headset
Avatar billede carl Novice
25. april 2021 - 20:29 #6
ok har skiftet gammaen nu, men skulle han så ikke skifte grafikkortet eller processoren?

Mvh Sine
Avatar billede claes57 Ekspert
25. april 2021 - 20:54 #7
nej - det er primært at kunne spille optimalt, og  altså kunne se, hvad der sker så snart, det sker. Der vil gamma-indstilling kunne hjælpe.
I kan muligvis prøve med bedre køling, fx køre med åbent kabinet og/eller en ventilator direkte mod motherboard og grafikkort.
Men - det er jo hastighed i spil - og det kan vel kun måles på hans score den næste måned.
Avatar billede carl Novice
25. april 2021 - 20:55 #8
ok tak.
Avatar billede kurtba Ekspert
25. april 2021 - 21:53 #9
Jeg er ikke ekspert i gaming, men kan finde oplysninger hos andre om kravene.
Det kan være svært at finde, hvor og hvad flaskehalsen er.
Hvis man ser på systemkravene til de 2 spil, så opfylder din pc dem rigeligt. Men ser man på hvad de anbefaler, så ligger den lige lidt under, idet f.eks. til Titanfalls 2 anbefales et gtx 1060 kort med 6 gb ram, og til Battlefront 2 anbefales et gtx 1060 med 3 gb. Så der ligger du lige i underkanten. Men så er spørgsmålet om dit problem skyldes, at du har skruet for meget op for kvaliteten når du spiller. Der kan du evt. prøve at skrue lidt ned og se, om det hjælper dig.
At have flere programmer kørende samtidig, fremmer helt sikkert heller ikke kvaliteten.
Bl.a. lyden kan jeg se et teoretisk problem med, idet det jo netop er et lydprogram af en eller anden art, som du samtidig bruger til at tale med dine kammerater.
Når du er i joblisten og ser at processoren koger, så kan du samme sted også se, om det er spillet, programmet til dine venner eller noget andet, som gør at den koger.
Tænker også lidt på, at din pc måske er fyldt med nullermænd og har svært ved at køle nok. Det er slet ikke usædvanligt med stationære pc.er, som ofte står på gulvet især, bliver fyldt med nullermænd, så den ikke bliver kølet ordentligt.
Så tag en kabinetside af og kig ind i den. Det vil typisk være køleren ved cpu, køleren på grafikkortet og ved ind og udtag på strømforsyningen, at de fyldes med nullermænd. Køb en dåse med trykluft og blæs det rent.
Når man blæser kan ventilatorerne komme op i utrolige omdrejninger, hvilket ikke er sundt for dem, så stik noget ned i møllevingerne, så de ikke kan dreje rundt, mens du blæser dem rene, da du ellers risikerer at ødelægge lejerne på dem.
Dernæst mangler der oplysning om, hvorvidt du er trådløst på netværket eller det er via kabel. Det er set mange gange, at en trådløs forbindelse til netværket ikke er godt når man gamer, da der her også kan opstå huller i forbindelsen.
Endelig bør du gå ind i din jobliste og se på, hvilke programmer der i øvrigt kører når du skal spille, og som du rent faktisk ikke har brug for. Det er ofte mange.
Du kan f.eks. starte med at se under Start fanen. Der ligger ofte en masse programmer, som starter automatisk når pc.en startes, og som så ligger og kører i baggrunden. Det er fuldstændig unødvendigt, idet det eneste formål de ofte har er, at de starter 1/10 del sekund hurtigere op, når man endelig skal bruge dem. Så deaktiver alle de programmer som du åbenlyst kan se, at du ikke har brug for kører lige her og nu.
Endelig kan du deaktivere dit antivirus program, mens du spiller, således at det ikke ligger og scanner i baggrunden på det tidspunkt.
Held og lykke med projektet.
Avatar billede carl Novice
26. april 2021 - 07:36 #10
Tusind tak for god hjælp på dette website. prøver det hele.

Hilsen Carl
Avatar billede Rune1983 Ekspert
26. april 2021 - 08:04 #11
Må sige at det er altså ikke jordens hurtigste CPU du har i din maskine.
Eksempelvis kunne du giv dig i kast med at bygge/opgradere din maskine.
Her tænker jeg. Genbrug dit grafikkort, harddisk, kabinet og hvad du nu har af input drev.
Skift så følgende ud.
Bundkort, Ram, CPU og strømforsyning(Købt altid en ny strømforsyning ved opgradering, med mindre den kun er 1 år gammel.)

Eksempel nedenfor.
Dette er en opgraderingspakke med bundkort, ram og CPU. Kontroller lige bundkort og kabinet størrelse ikke giver problemer. Ved ikke hvad størrelse kabinet du har.
https://www.komplett.dk/product/1134120/hardware/pc-komponenter/saml-selv-pakkeloesninger/opgraderingspakker/opgraderingspakke-ryzen-5-3600#
Sammenlign din nuværende CPU i din PC med den i opgraderingspakken.
https://www.cpubenchmark.net/compare/AMD-FX-4300-Quad-Core-vs-AMD-Ryzen-5-3600/1814vs3481

Senere kan du bare skifte dit grafikkort ud når efterspørgslen ikke er så høj på markedet.

Endvidere. Sørg for dit grafikkort har nyeste driver fra producenten.
Avatar billede carl Novice
26. april 2021 - 08:55 #12
Mange tak for rådet.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester