Avatar billede ErikHg Ekspert
25. juni 2021 - 17:20 Der er 16 kommentarer og
3 løsninger

Lægge fotos ind på CD

I foråret fik jeg overført i alt 283 dias lysbilleder til en USB-nøgle. Jeg har lagt alle fotos over på en harddisk.
Nu vil jeg gerne lave en CD med alle disse fotos, men jeg er faktisk fuldstændig blank på dette område. Der er fotos fra rejser, familiefester, osv. osv.
Jeg vil gerne have oprettet nogle mapper så det er lidt lettere at holde styr på.

Håber at nogle kan vejlede mig.

På forhånd tak.

ErikHg
Avatar billede FinnRasmussen Ekspert
25. juni 2021 - 17:44 #1
Opret mapperne på harddisken og sorter billederne.
Derefter marker alle mapperne og højreklik
Send til => CD/DVD drev
Avatar billede ole_madsen Ekspert
25. juni 2021 - 17:48 #2
En CD er efterhånden et forældet medie - køb i stedet en USB-stick og opbevar dem her.

....med mindre de skal kunne afspilles på noget specielt, eks. et TV med CD drev el. lign. Så skal vi lige have formålet at vide, for at kunne anbefale en metode...

Men er det bare et fast valg, beregnet som arkiv. Så gå med løsningen fra #1.
Avatar billede ErikHg Ekspert
25. juni 2021 - 18:32 #3
Alle fotos blev lagt på en USB-stick, og jeg har lagt dem ind på en harddisk, og sorteret så godt som alle.
Jeg nævner CD fordi en USB-stick jeg godt kan gå i stykker/blive slettet ved et uheld.
Det er min fætter der skal have alle fotos, så jeg tror at jeg køber en USB-stck og og ofrer en CD så kan han selv vælge :-)
Harddisken alle fotos ligger på er en ekstern harddisk.
Jeg prøver først at lægge alle fotos over på en CD, for jeg har ingen ledig USB-stick.
Jeg giver besked når CD´en er klar, og forhåbentlig er ok.
Avatar billede poko1 Ekspert
25. juni 2021 - 18:46 #4
Se billedet hvis du vil lægge dem på en CD/DVD/Blu-ray disk
https://ibb.co/tzxqvs0
Avatar billede ErikHg Ekspert
25. juni 2021 - 20:05 #5
Nu har jeg lavet en test. Jeg anvendte en DVD-RW så kan den jo bare slettes igen.
Jeg kan se at billedfilerne fylder temmelig meget (jpeg) så i stedet for en CD vil jeg anvende en DVD-R for så skulle der være en chance for at de alle kan være på én disk.
Jeg takker for alle bidrag... det gik meget lettere  end jeg havde troet👍
Avatar billede Erik K Ekspert
25. juni 2021 - 20:54 #6
Du bør overveje at gemme dem som TIF-filer i stedet for JPG.

Kvaliteten af TIF (TIFF) filer forringes ikke i samme grad ved kopiering til andre medier.som de fleste andre formater
Avatar billede ErikHg Ekspert
25. juni 2021 - 21:27 #7
Det vil jeg prøve:-)
Avatar billede FinnRasmussen Ekspert
25. juni 2021 - 21:40 #8
#6
Det hjælper ikke på kvaliteten at konvertere eksisterende jpg til tiff
Kvaitetstabet er allerede sket ved jpg-komprimeringen, og filstørrelserne vil øges betydeligt.
Overførslen til DVD er en ren filkopiering, så der sker ikke yderligere forringelse her.
Avatar billede kurtba Ekspert
25. juni 2021 - 21:43 #9
#6 - mener du seriøst at en jpg fil mister kvalitet ved kopiering? Prøv at forklare hvorfor.
Mig bekendt mister hverken jpg eller andre filer noget som helst ved en kopiering. De er fuldstændig ens.
Du får det vist blandet sammen med, at når man gemmer første gang eller senere  (ikke kopierer), så kan der være et kvalitetstab alt efter hvilket format man vælger.
Hvis han nu ændrer en jpg fil til en tiff fil vil der derfor være risiko for at miste noget kvalitet, da der nu skiftes format igen.
Men kopiering ændrer intet ved en fils egenskaber på nogen måde.
Avatar billede Erik K Ekspert
25. juni 2021 - 21:44 #10
#8
Selvfølgelig forbedrer man ikke kvaliteten ved at ændre til TIF, men til gengæld vil fremtidige kopier ikke miste kvalitet.

Det du kalder en ren filkopiering er jo også en kopiering, så at der ikke skulle ske en forringelse ved anvendelse af JPG og andre holder vist ikke helt.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
25. juni 2021 - 21:59 #11
#10 - jeg tror du er ude i bedste mening, men som de andre skriver, er det noget vrøvl at der skulle ske kvalitetstab ved kopiering. En digital kopiering foregår 1:1, hvor kopien har fuldstændig samme kvalitet som "originalen".

Du tænker nok på konverteringer. Hvis man gemmer en Tiff som JPG, sker der et kvalitetstab, fordi JPG komprimeres tabsgivende - i praksis ved at slå nogle pixels sammen, hvis farver og nuancer ligger tæt på hinanden. Dermed har du IKKE en 1:1 kopi, men en konverteret udgave.

Men en digital kopi er altså 100% identisk med originalen, ligesom et tekstdokument heller ikke taber tegn ved at blive kopieret...
Avatar billede Erik K Ekspert
25. juni 2021 - 22:06 #12
Citat fra DigitakEye:
"JPEG er et såkaldt “destruktivt” billedformat, hvilket betyder, at lidt af filen (data i filen) ødelægges hver gang den gemmes påny."
Avatar billede ole_madsen Ekspert
25. juni 2021 - 22:20 #13
Se nu kommer vi så ud i ordleg... - "Gemmes på ny" hentyder her til at der ændres på formatet den gemmes i (beskærerer billedet, ændrer opløsning, ændrer farvedybden, retter farvenuancer o.s.v.). Og det er helt korrekt at man så vil skære yderligere af kvaliteten.

Men "Gemmes på ny" er jo ikke det samme som at kopiere den. Her gemmer du den ikke, men laver en kopi, og det er to forskellige ting...
Avatar billede Erik K Ekspert
25. juni 2021 - 22:26 #14
Ja, det er flue.....ri  ;-)
Hvis man aldrig vil behandle billedet med dertil egnede programmer, så er filtypen nok ligegyldig.
Avatar billede ErikHg Ekspert
25. juni 2021 - 23:03 #15
Jeg ved at mp3 lydfiler er komprimerede med kvalitetstab tilfølge, men ved wav lydfiler er der intet kvalitetstab. Jeg skal ikke gøre mig klog på jpeg, tiff og osv osv.
Der burde jo ikke være noget tab i kvaliteten når der er tale om digitale filer, eller....?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
25. juni 2021 - 23:54 #16
Igenigen - nej, der sker ikke kvalitetstab ved kopiering af digitale filer.

Men konverterer man en fil, enten ved at lave om på den eller gemme den i andet format, ja så er vi ude i noget der KAN give kvalitetstab.

Og er vi ovre i den analoge verden, hvor man kopierer et VHS bånd, kommer et stykke papir i en kopimaskine og laver en kopi, kopierer en digital fil over på et kassettebånd eller lignende - så vil der altid være et datatab.

Prøv at gemme en .TXT fil. Kopier den. Står teksten i kopien dårligere på skærmen? - fylder filen andet end den oprindelige? - hvis den gør det, så er det ikke en kopi.

Det samme med alle andre filer. En kopiering er en kopiering. Ikke andet. Uanset om det er jpg, tiff, pcx, mp3, ogg, flac, waw, zip, arc, doc, xlsx, dwg eller et andet format. Så længe kopieringen foregår rent på computeren fra et digitalt medie til et andet.

En CD såvel som DVD er ren digital...
Avatar billede kurtba Ekspert
25. juni 2021 - 23:57 #17
Ved konvertering vil der normalt altid være et kvalitetstab i en eller anden grad, men ofte er den ikke umiddelbart til at se, med de store opløsninger, som  man kører med i dag.
Dernæst er det således, at mange kameraer i dag gemmer originalbilledet som jpg, og når man så kopierer den direkte ind på en pc, skal man ikke konvertere til noget som helst andet - heller ikke tiff - da der så vil blive et kvalitetstab.
Det er normalt når man selv bearbejder billeder, at man skal overveje, hvilket format man vil gemme i for at undgå kvalitetstab.
Selv om jeg bearbejder et billede og derfor skal gemme det igen, foretrækker jeg stadig at gemme det som jpg, idet jeg simpelthen ikke kan se det evt. kvalitetstab, og det hænger jo også sammen med, at de programmer man bruger i dag til at gemme med, er meget mere avancerede og slet ikke giver det kvalitetstab, som man fik i gamle dage.  I øvrigt ser det ud til, at png filer er ved at snige sig kraftigt ind på markedet.
Avatar billede FinnRasmussen Ekspert
26. juni 2021 - 08:11 #18
#17
Man kan i de fleste billedprogrammer indstille graden af jpg kompression. Ved en minimal komprimeringsgrad skal der mellemlagres mange gange, før man kan se tab af nuancer.
Png formatet laver ren datakompression uden tab, men det understøtter kun RGB farver (ikke CMYK til trykkeri) og det medtager ikke indlejrede farveprofiler.
Til gengæld understøtter det lagdelte filer og transparent baggrund.
Særdeles brugbart til firmalogoer og lignende på websider.
Avatar billede mort1 Ekspert
26. juni 2021 - 10:31 #19
Du skal være opmærksom på, at en "hjemmebrændt" CD eller DVD ofte har det med at blive dårligere med alderen og i værste fald forsvinder dine billeder helt.
Husker desværre ikke hvor jeg har læst det, eller årsagen til at det kan gå sådan, men jeg har ved selvsyn (mangel på samme) måtte konstatere at det er sandt.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester